En Følelse af ligestor Glæde og Skamfuldhed greb mig da jeg saa dit Kort ligge paa
Fars Reolhylde paa min Morgenvandring
ned til Grøden, og jeg sætter mig da strax til at svare Dig for herigennem at sone
lidt af min hidtidige Dovenskab. 1) Jeg har hidtil ikke vidst af at jeg ligesom
Politikens Hr. Knudsen fra
Norge (om hvem Du dog maaske paa Din Side intet har hørt)
var begavet med en 6te Sans; i Gaar sagde jeg nemlig til
Mor; jeg ved hvorfor Niels ikke har
skrevet i den sidste Uges Tid; hans Pen er nok ikke “i Form”. – Naar du kommer hjem
og er færdig skal jeg forære Dig en Pen Mage 1v|til min som (med Skam at melde)
intetsomhelst fejler – eller har fejlet – uden sin Herres Taabelighed og Mangel paa
mekanisk Snilde; den er nu ganske vidunderlig og gør god Gavn ved
Doktorafhandlingen, der, i Parenthes, bemærket skrider godt frem og forhaabentlig
kan
komme i Hænderne paa de Hrr. Professorer omkring den 20 - November. – Jeg var i
Lørdags til et rart Middagsselskab hos Zeuthen og i Søndags hos Nørlund, der ogsaa havde bedt Dig og ber hilse mange Gange. Vi havde
det rart, og Samtalen gled lige fra Jordens Overflade til Himmelrummet højt over
Hustagene. –
2) Rolles Sætning:
Er \(f(x)=0\) for \(x=a\) og \(x=b\) \(\quad (a < b)\)
og har \(f(x)\) en Differentialkvotient (kont. 2r|eller ikke
kont.) for \(a < x < b\) samt er \(f(x)\) kontinuert “for \(x=a+0\)” og “for \(x=b-0\)” (Du forstaar vist Meningen; de 2
sidste Forudsætninger er naturligvis opfyldte dersom \(f(x)\) er differentierbar ogsaa i Punkterne
\(x=a\) og \(x=b\)), da findes der et Tal \(c\), \((a < c < b)\) saaledes at
\(f'(c)=0.\)
Bevis: \(f(x)\) er kontinuert for \( a
\leq c \leq b\) (parfaite Mængde) altsaa har den
saavel et Max. som et Min. og naar
(antager) disse Værdier.
1) er Max = Min = \(0\) er \(f(x)\) konstant lig \(0\) og Sætning selvfølgelig.
2) Er f.Eks. Max \(> 0\); d.v.s. er \(f(c) > 0\) og Max maa, da \(f'(c) = \lim\frac{f(c)-f(x)}{c-x}\) hvor \(x\) baade kommer fra højre og venstre 2v| \(f'(c)=0\)(for \(x\) “uendelig lille” antager \(\frac{f(c)-f(x)}{c-x}\) baade Værdien \(\geq 0\) og Værdien \(\leq 0\)) q.e.d.
3) Mor og jeg har det storartet sammen alene, omend vi glæder os meget til engang igen at faa se [stregtegning af en mand] . Far har det udmærket i Bagsværd og er glad for Kuren. Rigmor, Moster Hanna, Mor og jeg var i Gaar til en Beethoven-Aften og morede os udmærket. Nu Farvel for i Dag. Hils Familien Møllgaard mange Gange fra mig og husk! ogsaa fra Mor. – Naar Du er færdig med Eksamen udbeder jeg mig Lov til at komme lidt med ud paa Farten og “høre lidt om Føsekken”. Mof hilser aller mangfoldigst og ligesaa gør Din hengivne Broder.