Honorius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner Rikard, abbed i Skt. Thomas af Helligåndens kirke, og hans brødre, nule vende så vel som tilkommende, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, hilsen til evig tid.

Omsorgen for hele kirken er blevet betroet os af Gud, alt godts forsyn, for at vi skal omfatte de klostergivne med kærlighed og på enhver måde bestræbe os på at udbrede det Gud velbehagelige klosterliv. Ingen tjeneste er nemlig på nogen måde kærkommen for Gud, med mindre den er udsprunget af næstekærligheden og bevares i klosterlig renhed. Det er da en pligt for alle, som elsker den kristne tro, at omfatte klosterlivet med kærlighed og inderligt befordre de ærværdige stiftelser og de personer, som dær tjener Gud, for at de ikke på mindste måde skal blive forstyrret og fortrædiget af slette mennesker eller tynget og besværet på utilbørlig vis. Derfor, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt jeres rimelige forlangender, tager i efterligning af vor forgænger pave AlexanderN, saligt ihukommet, førnævnte kirke, hvor I tjener Gud, under Skt. Peders og vor beskyttelse og bestyrker den med dette brevs privilegium. Vi fastsætter nu for det første, at den kannikeorden, der er indrettet i jeres kirke med Guds vilje og efter den hellige Augustins regel og de parisiske viktorinerbrødres bestemmelser til evige tider ubrødeligt skal overholdes dær.

Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden vil kunne erhverve gennem pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og urørt i jeres og jeres efterfølgeres eje. Heriblandt har vi ment særlig at burde nævne det sted, hvor førnævnte kirke er bygget med alle dets tilliggender, kirken i Tjæreby med tiender, trediedelen af tienderne i Alsønderup kirke, trediedelen af tienderne i Annisse kirke, trediedelen af tienderne i HelsingeN, trediedelen af tienderne i Kregme kirke, Eskilsø, en gård i Sønderby med skov, agre og enge, en gård i Jyllinge med kirken i samme landsby og enge og agre og møllen beliggende ved Værebro, en gård i Svenstrup med agre og enge, en gård i Meløse med skove, enge og agre, hele landsbyen Nejede med skove, enge og agre og fiskerier, landsbyen Tjæreby med kirken, skove, enge og agre, Freerslev kirke med tiender, skove, enge og agre, tienderne i Vejby og Blistrup og Tibirke og alt det af offergaverne til jeres kirke, som tidligere tilhørte biskoppen af Roskilde, og som Peder, biskop af Roskilde, saligt ihukommet, fromt og gavmildt skænkede til jerN.

Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge jer tiender af jeres nybrud, som I dyrker med egne hænder eller på egen bekostningN, eller af afkommet af jeres dyrN.

Det skal også være jer tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, til helliggørelseN og beholde dem i jeres kirke uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af jeres brødre efter at have aflagt løfte i jeres stiftelse må have ret til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin abbed, med mindre formålet er at gå ind til et strengere klosterliv. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at huse uden at have fået tilladelse dertil ved et af jeres samfund udstedt brev. Men til de sognekirker, som er jeres, skal det være jer tilladt at udvælge gejstlige og præsentere dem for stiftets biskop, og dem skal biskoppen, såfremt de er skikkede hertil, overdrage sjælesorgen, således at de skal svare ham i åndelige, jer i timelige anliggenderN. Ligeledes tilstår vi, at samme stiftelse uden at hindres af nogen frit må foretage begravelser — dog med forbehold af den ret, der tilkommer kirkerne, som afgiver de afsjælede legemer — nemlig af dem, der af hengivenhed ønsker som deres sidste vilje at blive begravet dær, undtagen hvis det drejer sig om personer, der er bandlyste eller ramt af interdikt. Men under almindeligt interdikt over landet skal det være jer tilladt at holde gudstjeneste for lukkede døre, uden klokkeringning, med sagte stemme og med udelukkelse af personer, der er bandlyste og ramt af interdikt. Når nu du, som er abbed i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen gøres til foresat dær ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i gudfrygtighed og efter den hellige Augustins regel. Vi bestemmer altså, at ingen som helst må driste sig til frækt at forstyrre nævnte kirke eller mindske eller røve dens ejendomme eller beholde det røvede eller plage den med nogen som helst fortrædigelser, men alt skal bevares ubeskåret og uforkrænket til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskopN. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på med viden og vilje at handle imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, med mindre han, efter anden og tredie gang at være påmindet, ved en passende bod har gjort sin forbrydelse god igen, være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til ansvar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og forløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og ved den yderste dom hjemfalden til Guds strenge hævn. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer denne stiftelses rettigheder, så at de både her kan nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige freds løn. Amen.

Givet ved S. Pietro i Rom ved Ranerius', den hellige romerske kirkes vicekanslers hånd, den 16. maj, i den ottende indiktionN, år 1218 for Herrens menneskevorden, i hr. pave Honorius III.s andet paveår.