Honorius, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner priorenN i Vor Frue og martyrerne Skt. Knuds og Skt. Albans kloster og hans brødre, nulevende såvel som tilkommende, der har aflagt løfte om et regelbundet liv, hilsen til evig tid.

De, der vælger klosterlivet, bør støttes af den apostoliske beskyttelse, for at ikke frække overgreb enten skal drage dem bort fra deres forsæt eller, hvad Gud forbyde, svække dem i den hellige tros kraft. Derfor, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt jeres rimelige forlangender, tager fornævnte Vor Frue og martyrerne Skt. Knuds og Skt. Albans kloster, hvor I tjener Gud, under Skt. Peders og vor beskyttelse og styrker det med dette brevs privilegium. Vi fastsætter nu for det første, at den klosterorden, der er indrettet i samme kloster med Guds vilje og efter den hellige Benedikts regel til evige tider ubrødeligt skal overholdes dér.

Endvidere skal alle besiddelser og alt gods, som samme kloster for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden vil kunne erhverve gennem pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller på andre retmæssige måder, forblive urokket og urørt i jeres og jeres efterfølgeres eje. Heriblandt har vi ment særlig at burde nævne det sted, hvor fornævnte kloster er beliggende, med alle dets tilliggender, besiddelser, jorder og andre besiddelser på Fyn, Lolland, Ærø, Als, i Jylland, på Rømø og Sild med enge, vingårde, jorder, lunde, skovhugstN og græsgange, i skov og på mark, i vande og møller, på veje og stier og med alle deres andre friheder og immuniteter.

Ingen må fordriste sig til at afkræve eller aftvinge jer tiender af jeres nybrud, som I dyrker med egne hænder eller på egen bekostningN, eller af afkommet af jeres dyrN.

Det skal også være jer tilladt at optage frie og ubundne mænd, gejstlige eller læge, der flygter fra denne verden, til helliggørelseN og beholde dem uden hensyn til indsigelser af nogen art. Fremdeles forbyder vi, at nogen af jeres brødre efter at have aflagt løfte i jeres kloster må have ret til at forlade samme stiftelse uden tilladelse fra sin prior, medmindre formålet er at gå ind til et strengere klosterliv. Den, der forlader denne stiftelse, må ingen vove at huse uden at have fået tilladelse dertil ved et af jeres samfund udstedt brev. Men hvis nogen muligvis fordrister sig til at yde husly, skal det stå jer frit for at forkynde dom over disse munke eller lægbrødre i henhold til reglen. Ligeledes bestemmer vi, at samme stiftelse uden at hindres af nogen frit må foretage begravelser — dog med forbehold af den ret, der tilkommer kirkerne, som afgiver de afsjælede legemer — nemlig af dem, der af hengivenhed ønsker som deres sidste vilje at blive begravet dér, undtagen hvis det drejer sig om personer, der er bandlyst eller ramt af interdikt. På vor myndighed skal I endvidere frit have adgang til at frikøbe og på retmæssig vis frigøre de tiender og besiddelser, der hører under jeres kirkers ret, og som er i hænderne på lægfolk, og generhverve dem fra disse til fordel for de kirker, de hører til. Når nu du, som er prior i samme stiftelse, eller nogen af dine efterfølgere afgår ved døden, skal ingen gøres til foresat dér ved nogen som helst form for tilsnigelse, kneb eller magtanvendelse, men ene og alene den, som brødrene efter alles samtykke eller den største og forstandigste del af brødrene omsigtsfuldt vælger i henhold til Gud og efter den hellige Benedikts regel. Da vi også med faderlig forsorg ønsker at skaffe jer fred og ro i fremtiden, forbyder vi med apostolisk myndighed, at nogen inden for jeres klosterbygningers eller ladegårdesN klausur må vove at røve eller stjæle, sætte ild på, udgyde blod, frækt gribe eller dræbe nogen eller øve vold. Vi bestemmer altså, at ingen som helst må driste sig til frækt at forstyrre nævnte kloster eller mindske eller røve dets ejendomme eller beholde det røvede eller plage det med nogen som helst fortrædigelser, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ret, der tilkommer stiftets biskopN. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på med viden og vilje at handle imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han medmindre han, efter anden og tredie gang at være påmindet, ved en passende bod har gjort sin forbrydelse god igen, være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til ansvar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og forløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og ved den yderste dom hjemfalden til den strenge hævn. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer denne stiftelses rettigheder, så at de både her kan nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige freds løn. Amen.

GivetN i Lateranet ved magister Sinibaldus' hånd, hr. pavens auditørN for indsigelser mod breve, den 14. november, i den første indiktion, år 1226 for Herrens menneskevorden, i hr. pave Honorius III.s elvte pontifikatsår.