© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
.W. dei gracia Danorum Slauorumque rex omnibus presentes litteras inspecturis salutem et gratiam.
Cum id quod rationabile est petitur conueniens est ut pia exauditio subsequatur. Hinc uniuersitati uestre notum facimus quod nos ad rogatum fratrum ordinis predicatorum et ob dilectionem omnium mercatorum indulgemus in Falsterbothe fieri signum aliquod discretiuum pro uitando periculo nauigant<i>um. quin immo grates referimus omnibus tam pio operi operam exibentibus efficacem. Ut autem opus huiuscemodi postquam multis expensis et laboribus fuerit consummatum inuiolabile perseueret. inhibemus districte omnibus in nostro dominio constitutis sub obtentu gratie nostre. ne quis illud ausu temerario palam uel occulte infringere audeat uel uastare. et super hiis presentem paginam conscripsimus sigilli nostri munimine roboratam.
Ceterum prefatum opus fauore debito prosequi cupientes ligna ad hoc necessaria in regno nostro secandi liberam concedimus facultatem.
1 W.=Waldemarus. 7 nauigant<i>um] nauigantum A. 14-15 Ceterum indtil facultatem] i flugt med det forrige, men med mindre skrift og særlig stærk hældning i skriveretningen A. Det er utvivlsomt et senere tillæg (efter Lübeckisches UB. I 27 n. 2 også med blegere blæk), omend med samme skriverhånd.
Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der får dette brev at se, hilsen i nåde.
Når det, der bedes om, er fornuftigt, er det passende, at det følges af en bønhørelse i fromhed. Derfor gør vi vitterligt for jer alle, at vi efter anmodning fra brødrene af prædikeordenen og af hengivenhed for alle købmænd bevilger, at der gøres et skelneligt mærke i Falsterbo, for at de søfarende kan undgå fare, idet vi også takker alle, der virksomt yder bistand til så fromt et værk. Men for at et værk af denne art efter at være fuldført med stor bekostning og anstrengelse kan forblive ukrænkeligt, forbyder vi i strenghed alle under vort herredømme under vor nådes fortabelse, at nogen i dumdristig forvovenhed, åbenlyst eller skjult, vover at antaste eller ødelægge det, og vi har affattet dette brev herom, til stadfæstelse bestyrket med vort segl.
Men da vi ønsker at omfatte fornævnte værk med tilbørlig gunst, tilstår vi fri adgang til at hugge det dertil nødvendige ved i vort rige.
Diplomet er tidligere dateret til de mest forskellige tidspunkter i Valdemar Sejrs regeringstid: 1202 eller kort efter, 1202-41, 1220, efter 1221, 1221-25?, før 1223, ca. 1225 samt til tiden kort efter 1225.
Teksten fremhæver prædikebrødrenes indsats for rejsningen af sømærket i Falsterbo. Deres orden stiftedes 1216 22. december, og det følgende år udsendte Dominicus sine brødre (Heimbucher I3 478). Den første dansker indtrådte 1219 15. august (Gallén I 3). 1221 kom en ordensrepræsentant til Danmark, medbringende anbefalingsskrivelser (Dipl. Danicum I:5 nr. 194, 196). Dominikanerne kan næppe have afset tid og kræfter til at varetage andres interesser i et sømærke, før de havde overstået noget af det mægtige organisationsarbejde, der ventede ved opbygningen af deres egen orden (jf. bl. a. nr. 86 og 90—93). I pinsen 1223 skaffede de sig fodfæste på dansk jord, idet de da fik overladt en plads i Lund (Gallén 9, 20 n. 32). Men med overfaldet på Lyø 6/7. maj 1223 standsedes kong Valdemars regeringsvirksomhed indtil julen 1225. Hans diplom om sømærket må herefter falde i årene 1226-41. Det passer med de titler, teksten anfører. De bruges i perioden 1215-41, se Dipl. Danicum I:4 nr. 53.
Efter sin frigivelse genoptog Valdemar kampen med sine fjender, og de bevægede år 1226-27 udelukker en bevilling som den foreliggende, der er til fordel for de tyske købmænd, særlig Lybækkerne. Men i sommeren 1228 viste kongen sig imødekommende over for købmændene fra Bremen og Stade ( nr. 80—81), og i sommeren 1229 forsonede han sig med sin hovedmodstander i Holsten (nr. 97).
I henhold til en politisk vurdering kan diplomet antages allertidligst at være fra 1228 eller 1229. Forudsætningen har her været, at de omtalte dominikanere var danske. Men en datering til 1229 eller senere må netop være den rigtige, hvis denne forudsætning ikke kan opretholdes.
Det er unægtelig påfaldende at se sortebrødre formidle rejsningen af et sømærke til fordel for bestemte handelsinteresser. Tilladelsen opbevaredes i Lybæk og må være indgået hertil. De købmænd, der stod bag, har snarest været fra denne by samt andre med den forbundne stæder. Bevillingen af ved forudsatte formentlig også, at hugsten af brændet og vedligeholdelsen af fyret skulle foretages af modtageren, byen Lybæk samt øvrige medinteresserede. Det er da mest nærliggende, at de dominikanere, som virkede for de lybske købmænd m. fl., ikke var danske ordensbrødre, men stammede fra den by, hvis interesser de først og fremmest varetog.
Dermed har vi fundet et andet støttepunkt for dateringen. Dominikanerklostret i Lybæk stiftedes 1229 (Römische Quartalschrift VIII (1894) 370; Angelus Walz, Compendium historiae ordinis praedicatorum, 153). Det er først fra dette år sandsynligt, at brødre fra Lybæk kan have henvendt sig til den danske konge for at udvirke en fordel for byens købmænd m. fl. Dateringen bliver herefter [1229-41].
Skriverhånden i diplomet kendes ikke fra andre originaler med kong Valdemar som udsteder. Derimod skal den svare til skriftføringen i et lybsk bispediplom af 1225 (Rietschel l.c.). I så fald foreligger der en modtagerudfærdigelse.
De sidste linjer fra Ceterum slutter sig indholdsmæssigt til dispositio, men er placeret efter sanctio og corroboratio. Det er et senere tillæg, gjort af samme skriver (ikke af en anden som efter Sartorius II s. 11), men i sammentrængt skrift og noget mere uregelmæssigt i linjeføringen end teksten iøvrigt. Det rakte så langt ned på pergamentet, at der måtte snittes hul til seglremmen mellem de sidste linjer af teksten.