Til dekanenN og kannikerne i Roskilde, nulevende såvel som tilkommende, der efterfølger hinanden på kanonisk vis, hilsen til evig tid.

Omendskønt vi ifølge apostlens vidnesbyrdN er skyldnere over for alle troende kristne i deres retfærdige sager, bør vi dog indstændigt beskytte rettigheder og indtrængende sørge for fred for dem, som i fjerne egne lider under besværlige forfølgelser fra utæmmede og vilde naboer, og som ofte arbejder på at forsvare og udbrede den kristne tro. Derfor, elskede sønner i Herren, bifalder vi nådigt jeres rimelige bønner, tager i efterligning af vor forgænger pave AlexanderN, saligt ihukommet, kirken i Roskilde, hvor I tjener Gud, under Skt. Peders og vor beskyttelse og styrker den ved dette brevs privilegium. Vi fastsætter, at alle besiddelser og alt gods, som samme kirke for øjeblikket besidder på retmæssig og kanonisk vis eller med Herrens bistand i fremtiden vil kunne erhverve gennem pavelig bevilling, kongelig eller fyrstelig gave, de troendes skænk eller på andre retmæssige måder, skal forblive urokket og urørt i jeres og jeres efterfølgeres eje. Dernæst har vi med apostolisk myndighed bestemt, at øen Rygen — der er frarevet hedningenes hånd og magt, hvad vor fornævnte forgænger i sit privilegiumN forsikrer at have erfaret ved breveN fra, saligt ihukommet, ærkebiskop Eskil af Lund og biskop Fulco af Estland og andre, klostergivne, og som er erhvervet ved virksomhed fra Valdemar, berømmeligt ihukommet, de Danskes konge, og, saligt ihukommet, ærkebiskop Absalon af Lund, det apostoliske sædes legat, dengang biskop af Roskilde — i åndelig henseende kun skal svare under kirken i Roskilde og evindeligt være undergivet den til enhver tid fungerende biskop af Roskilde som en del af hans stift. Desuden stadfæster vi med apostolisk myndighed de friheder og immuniteter, som er bevilget denne kirke af den fornævnte konge eller hans forgængere med hensyn til dens rettigheder eller besiddelser såvel i Skåne som på Sjælland, og som er bestyrket ved autentisk brevN. Vi bestemmer altså, at ingen som helst må driste sig til frækt at forstyrre nævnte kirke eller mindske eller røve dens ejendomme eller beholde det røvede eller plage den med nogen som helst fortrædeligheder, men at alt skal bevares ubeskåret til nytte i enhver henseende for dem, til hvis styrelse og underhold det er givet, dog med forbehold af det apostoliske sædes myndighed og den kanoniske ærbødighed for ærkebiskoppen af LundN. Men hvis nogen gejstlig eller verdslig person i fremtiden formaster sig til at prøve på med viden og vilje at handle imod bestemmelserne i dette vort brev, skal han, medmindre han, efter anden og tredie gang at være påmindet, ved en passende bod har gjort sin forbrydelse god igen, være berøvet sin magt og ære og vide, at han for Guds domstol skal stå til ansvar for den uret, han har øvet, og være udelukket fra vor Guds og forløsers den herre Jesu Kristi allerhelligste legeme og blod og ved den yderste dom hjemfalden til Guds strenge hævn. Vor herre Jesu Kristi fred være med alle, der bevarer samme kirkes rettigheder, så at de både her kan nyde frugten af deres gode gerninger og hos den strenge dommer modtage den evige freds løn. Amen.

Givet i Spoleto ved magister Bartholomeus' hånd, den hellige romerske kirkes vicekansler, den 28. maj, i den femte indiktion, år 1232 for Herrens menneskevorden, men i hr. pave Gregor IX.s sjette paveår.