Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren.

Det er vor vilje, at det ved nærværende brevs ordlyd skal stå klart og fast for jer alle, at vi med samtykke af dem af vore mænd, som bor i Estlands egne, har indgået følgende overenskomst med hr. Torkil, biskop af Reval, nemlig at samme biskop hvert år — indtil vi ved Guds nåde måtte komme til Estland - uden nogen som helst indsigelse skal oppebære to afvejede pundN af tyve hageploveN, det ene af rug og det andet af byg, og det så vel af alt vort frie godsN som af de øvrige forleninger i Estlands egne. Og ligesom esterne bringer tienderne, som deres herrer befaler det, således skal biskoppens andel føres til ham i Reval. Men idet omtalte biskop har givet sit samtykke til denne overenskomst, har han lovet, at han - indtil vor ankomst hverken med hensyn til gæsteriafgifterN eller alle de åndelige sager skal kræve eller pålægge sine undersåtter mere, end hr. biskop Hermannus af Dorpat gør i henhold til sæd og skik. Eftersom nogle af vore lensmænd ikke var nærværende ved denne overenskomst, befaler vi dem så vel som alle andre lensmænd, at de skal anse denne overenskomst for gyldig og iagttage den ubrødeligt.

ForhandletN i Nakskov i det Herrens år 1242 den 20. juni.