© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Ericus dei gracia Danorum Slauorumque rex omnibus presens scriptum cernentibus salutem in domino sempiternam. Nouerint uniuersi quod nos bona in Strø Lillæ que monasterio sancti Willelmi in Ebbleholt in testamento domini Wislaui clare memorie sunt legata dilectis nobis in Christo dominis abbati et fratribus dicti monasterii dedimus et resignauimus ab inpeticione nostra et successorum nostrorum inperpetuum libere possidenda/ Idcirco prohibimus ne quispiam presumpserit prefatis dominis molestiam uel iniuriam quodammodo inferre super predicta bona uel super molendinam ibidem situatam ab amantis simo awnculo nostro domino Ottone duce Brunswigh confertam et scotatam sub omnipotentis dei uindicta et nostra ulcione. In cuius rei testimonium sigillum nostrum duximus presentibus appendendum.
Datum Haffnis anno domini mo cco xl iio ipso die natiuitatis beati Iohannis Baptiste.
27-28 prohibimus = prohibemus.
29 molendinam) herudfor i marginen lidt yngre hånd: Strø mølle.
- molendinam, situatam, confertam og scotatam)] er ikke fejl for -um, da molendina findes som et (sjældent) substantiv i femininum, Du Cange V (1954) s. 443.
30 confertam) er ikke fejl for collatam, da confertum findes som en (sjælden) sideform til conlatum, collatum, Du Cange II (1954) s. 494.
25 in testamento domini Wislaui: tabt.
Erik, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle, der ser dette brev, hilsen i Herren til evig tid.
Alle skal vide, at vi har givet vore i Kristus elskede herrer abbeden og brødrene i sankt Vilhelms kloster i Æbelholt det gods i Strølille — at besidde i frihed til evig tid — som blev testamenteret nævnte kloster i hr. Vitslavs testamente, berømmeligt ihukommet, og vi har givet afkald på søgsmålsret for os og vore efterfølgere. Af denne grund forbyder vi under den almægtige Guds straf og vor hævn, at nogen som helst drister sig til på nogen måde at påføre de fornævnte herrer besværing eller uret angående fornævnte gods eller angående den sammesteds beliggende mølle, som blev overdraget og skødet af vor højt elskede onkel hr. Otto, hertug af Brunsvig. Til vidnesbyrd herom har vi ment at burde hænge vort segl ved dette brev.
Givet i København i det Herrens år 1242 på dagen for den hellige Johannes Døbers fødsel.
Brevet er undertiden blevet omdateret til 1242-1250, 1245 og 1250 under henvisning til, at fyrst Vitslav omtales som Clare memorie; et udtryk, der almindeligvis bruges om en afdød person. Imidlertid kan et sådant udtryk, omend sjældent, også bruges om nulevende personer, cf. indledningen i Dipl. Danicum I:2 nr. 107 om det parallelle 'beatæ memoriæ” samt i Du Cange V 336, og det må være den samme sprogbrug, der benyttes her. Derfor opretholdes brevets datering uændret.