1. Hvitfeld:
Anno 1310. feria 6. ante <diem> beatæ Mariæ Magdalenæ, til Helsingborg/ slog hertugerne aff Suerig saadan en forligelse faare (!)/ imellem kong Erich aff Danmarck/ Byrge aff Suerige/ Haagen aff Norge/ Christoffer aff Hallind oc Samsø/ Geert greffue aff Holsten/ oc Henrich herre aff Mekelnborg/ paa den ene/ oc dem paa den anden side/ ♦ De skal vere forneffnde herrer bistandige/ at alt kiff oc trætte/ som er vnder dem oc deris anhengere/ kand nederleggis/ ♦ Kongen aff Danmarck skal forunde hertug Erich (!) Nørre Hallind til Æteraa/ som greffue Iacob det haffde/ for sig oc sine arffuinge/ forlæningsvijs/ ♦ Hand skal tiene met 40 (!) mand der aff/ ♦ Hand skal f<ran>staa det gifftermaal/ hand haffuer begynt met frøicken Ingeborg/ kong Haagens daatter aff Norge/ oc hun skal haffue hertug Magnus kong Byrgis søn/ ♦ Hand skal forhuerffue sig dispensatz in curia, ♦ Hertug Erich skal haffue her Nicolai aff Verle daatter/ oc forhuerffue der om dispensatz, ♦ Alle fanger skal leddig komme som icke endnu haffuer vdgiffuet rantzun/ ♦ Huad som rester deraff/ skal icke betalis/ ♦ Kongen aff Danmarck skal affstaa hues tiltale hand kand haffue til oss/ for nogen vdgiffne breffuer lyffter oc gaffuer/ saa vel som hertug Christoffer/ ♦ Vil kong Haagen staa ved denne sone/ da ville wi faa hannem Kongelle igien/ oc løsgiffue alle fanger/ ♦ Vil hand icke/ da ville wi beholde slaattet oc fangerne/ ♦ Kongen aff Danmarck skal icke hindre oss der vdi/ imod kongen aff Norge/ at wi bruger vore grentzer/ som de haffue veret aff arrild/ ♦ Det samme giøre wi hannem igien. ♦ Wi skulde icke huse eller antage de forvundne for hans herrefaders død. ♦ Huem som flyer fran kongen/ skulle wi icke tage til oss/ at handle faare. ♦ Lunde kircke skal i vort greffskaff Hallind nyde deris friheder. ♦ Til vidnesbyrd/ vnder alle voris indsegle/ vndertagendis kong Haagens/ fordi den handel vaar giort paa hans ratification (!).
2. Stephanius:
De eo quod duces Sveciæ ponunt quendam tenorem placitationis inter reges Daciæ, Sveciæ, Norvegiæ, et alios dominos, et promittunt etiam seruare in omnibus articulis suis, in Helsingburg. ♦ 1310.
3. Brevis designatio:
Duces Sueciae promittunt seruare articulos placitationis inter reges Daciae, Sueciae et Noruegiae factae. Anno 1310.
25 <diem>] mgl. hos Hvitfeld; cf. nr. 278.
26 faare (!)] cf. indledningen.
26 31 hertug Erich (!)] cf. nrr. 280, 281 og 282, hvor det siges, at begge hertuger blev forlenet med Nørre Halland.
1 40 (!] cf. nrr. 278 og 280, hvor antallet angives til 60.
– f<ran>staa] faarestaa Hvitfeld; cf. nr. 278 renuncierit og nr. 280 renunciabit.
16 Da dette er de svenske hertugers udfærdigelse af fredstraktaten med kong Erik 6. og de øvrige i brevets indledning nævnte fyrster, kan det kun have været beseglet af hertugerne selv. Org. har formodentlig haft sigilla nostra, cf. nr. 280. Bemærkningen om, at kong Haakons segl manglede, er et indskud af Hvitfeld, foranlediget ved bestemmelsen om kong Haakons godkendelse.
20 etiam] eller: etcetera; opløsningen usikker; meningen kræver: eam.
1. Referat af Hvitfeld.
Hertugerne af Sverige foreslog Aar 1310 Fredag før den hellige Marie Magdalenes Dag i Helsingborg følgende Forlig imellem Kong Erik af Danmark, Birger af Sverige, Haakon af Norge, Kristoffer af Halland og Samsø, Grev Gerhard af Holsten og Herr Henrik af Meklenborg paa den ene Side og dem selv paa den anden Side. De skal være de fornævnte Herrer tro, for at al Kiv og Trætte, som er imellem dem og deres Tilhængere, kan ophøre. Kongen af Danmark skal overdrage Hertug Erik Nørre Halland til Ätran som Forlening for ham og hans Arvinger, saaledes som Grev Jakob havde det. Han skal tjene med 40 Mand af det. Han skal opgive den ægteskabelige Forbindelse, som han har indledt med Frøken Ingeborg, Kong Haakon af Norges Datter, og hun skal have Hertug Magnus, Kong Birgers Søn. Han skal erhverve sig Dispensation ved Kurien. Hertug Erik skal have Herr Nicolaus af Werles Datter og erhverve Dispensation dertil. Alle Fanger skal komme fri, som endnu ikke har givet Løsepenge; hvad der mangler deraf, skal ikke betales. Kongen af Danmark skal frafalde den Tiltale, han kan have imod os i Anledning af nogle Breve, Løfter og Gaver, som vi har givet, saavel som Hertug Kristoffer. Hvis Kong Haakon vil antage dette Forlig, vil vi tilbagegive ham Kungälv og frigive alle Fanger. Hvis han ikke vil det, beholder vi Slottet og Fangerne. Kongen af Danmark skal ikke hindre os i dette overfor Kongen af Norge, at vi bruger vore Grænser, som de har været fra Arilds Tid. Det samme skal vi gøre overfor ham til Gengæld. Vi skal ikke huse eller antage dem, der er blevet kendt skyldige i hans Herr Faders Død. Vi skal ikke tage nogen til os, som flygter fra Kongen, for at forsvare ham. Lundekirken skal nyde sine Friheder i vort Grevskab Halland. Til Vidnesbyrd er dette bekræftet med alle vore Segl med Undtagelse af Kong Haakons, da denne Forhandling har fundet Sted under Forudsætning af hans Godkendelse.
2. Registratur hos Stephanius.
Om det at Hertugerne af Sverige i Helsingborg fremsætter et Forligsforslag imellem Kongerne af Danmark, Sverige og Norge og andre Herrer og ligeledes lover at holde det paa alle Punkter. 1310.
3. Registratur hos Stephanius.
Hertugerne lover at holde de Forligsartikler, der blev fastsat mellem Kongerne af Danmark, Sverige og Norge i Aar 1310.
Hvitfelds udtryk: slog hertugerne aff Suerig saadan en forligelse faare ... Mekelnborg, gengiver Stephanius' text: .. duces Sueciæ ponunt quendam tenorem placitationis inter reges Daciæ, Sueciæ, Noruegiæ, et alios dominos, som følgelig har været en overskrift i D 10. Som paapeget af Rosén 18816), jfr, Munch IV 2, 5431), kan brevet ikke have været noget egentligt udkast eller fredsforslag, da beseglingsformlen, som det fremgaar af Hvitfeld, viser et til besegling færdigt aktstykke. Den, der conciperede overskriften i D 10, har aabenbart misforstaaet brevet, idet han har opfattet det som en fredstraktat mellem kongerne af Danmark, Sverige, Norge og andre herrer ↄ: Kristoffer, grev Gerhard og fyrst Heinrich, jfr. Brevis designatio. Derved førtes han ind paa tanken, at hertug Erik og hertug Valdemar, der stod som brevets udstedere, maatte have været mæglere mellem de nævnte, og at det foreliggende brev var et af dem stillet forslag.