Naar det i begyndelsen af Hvitfelds referat siges, at brevet var udstedt Aar 1310. siette dagen for Mariæ Magdalenæ ɔ: 1310 17. juli og der i slutningen henvises hertil Actum et datum Hafniæ, anno domini ut supra, kan det ikke være rigtigt, da det brev, om hvilket det i Hvitfelds referat siges at effter som hand (ɔ: kong Haakon) før til Helsingborg haffuer forseglet it breff, netop er udstedt 1310 17. juli, se nr. 280. Det fejlagtige datum er formodentlig indkommet fra det i brevet citerede brev fra denne dag, der ydermere hos Hvitfeld er placeret lige foran dette brev, cf. Rep. l. l. At udstedelsesaaret er 1311, som Stephanius har, kan der ikke være tvivl om; selv om der i biskop Kristian af Ribes brev 1313 2. jan. omtales et møde mellem Erik og Haakon i 1310 i København, er der ingen grund til at nære mistillid til Stephanius' datering. Aftalen i Tranekær 1311 22. april, se nr. 339, viser, at der endnu ikke var sluttet fred mellem Haakon og de svenske hertuger. Dette brev maa følgelig være udstedt efter den tid. Hvis den i Tranekær-brevet nævnte termin for mødet mellem Erik og Haakon er blevet overholdt, er brevet udstedt omkring 7. juli.

Af andre unøjagtigheder i Hvitfelds tekst skal følgende omtales nærmere. Det hedder saaledes, at kong Haakon i Helsingborg beseglede et brev, der var udstedt af kong Erik og kong Birger paa den ene side, ham selv, hertug Kristoffer, grev Gerhard, fyrst Heinrich, hertug Erik og hertug Valdemar af Sverige paa den anden side. Det er urigtigt. Freden sluttedes mellem de svenske hertuger paa den ene side og alle de øvrige fyrster paa den anden side, cf. nr. 277, 278 og 280. Det bør i denne forbindelse fremhæves, at Stephanius' registratur er urigtig; det siges i den, at forhandlingerne i Helsingborg var en forhandling mellem kong Erik og kong Birger.

Længere nede i brevet siges det, at de breve, der var udvekslet mellem Haakon og hertug Christoffer, skal være ugyldige. Munch l. l. 545²) retter Christoffer til Erik, idet han antager, at et E af Hvitfelds afskriver er blevet læst som C, cf. Rosén 205¹²), der ikke er utilbøjelig til at anse Hvitfelds tekst for rigtig eller i hvert fald mulig; bestemmelsen skulde i saa fald gaa paa Kristoffers aftaler med Haakon i 1307. Men da aftalerne i Helsingborg gik ud paa, at den tidligere aftale mellem Haakon og hertug Erik af 1310 17. el. 22. marts, se nr. 228, skulde sættes ud af kraft, er det rimeligst at antage, at Munchs rettelse er rigtig. At det forholder sig saadan fremgaar ogsaa ved en sammenligning med nr. 280, hvori det bestemtes, at alle breve, der var udstedt mellem kongerne af Danmark, Sverige og Norge, hertug Kristoffer, grev Gerhard og fyrst Heinrich paa den ene side og de svenske hertuger paa den anden side – cf. i dette brev hues breffue dennem før imellem til den tid gangen, hvor dennem gaar paa de samme udstedere og modtagere som i nr. 280 – skal være døde og magtesløse; desuden bestemtes det, at alle tidligere udstedte breve mellem kong Haakon og kong Erik – teksten har nos, der i og for sig ogsaa kan omfatte de øvrige udstedere, men det gaar, som ogsaa dette brev viser, paa kong Erik – ligeledes skulde være ugyldige. Det er imod denne bestemmelse, der bl. a. satte brevet af 1309 17. juli, hvori kong Erik overdrog Haakon Nørre Halland som udlæg for hans mødrene arv, ud af kraft, at den sidst nævnte i dette brev tager forbehold.