© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.134.2
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
A-G tekst (tekstgrundlag A):
In nomine sancte et indiuidue trinitatis. amen. ♦ Anno
domini.
A, Ba, Da1, Ea, Fa, Ga:
<2> Item. quilibet presbiter habeat unam curiam
Ca:
<2> Item. quilibet presbyter. habeat unam curiam principalem. in parrochia sua pro residencia. liberam et exemptam. de omnibus oneribus regiis. una cum familia sua. in dicta curia commorante. ♦ Minister eciam cuiuslibet ecclesie. qui in fundo ecclesie residet. consimili gaudeat libertate
A-G tekst:
<3> Item. decime ecclesiarum non petantur. nec recipiantur per regem
A, Ba, Ca, Da1, Ea, Fa:
<13> Item quicumque terras suas iniuste
Ga:
<13> Item quicumque terras suas iniuste amiserat per coronam regni has rehabere debeat et libere ex parte regis et utrum terram sic resumptam et rehabitam iuste impecierit hoc duodecim discreti et autentici uiri per episcopum illius dyocesis nominandi suo iuramento terminabunt
A-G tekst:
<14> Item. nullus infra sacros ordines constitutus
A, Ca, Ea, Fa:
<31> Item nullus citetur extra terminum
Ba og Ga:
<31> Item nullus citetur extra terminum sue terre per regem uel suos officiales.
A-G tekst:
<32> Item nullus cuiuscumque
I den hellige og udelelige treenigheds navn, amen. I det Herrens år 1376 på dagen, da det hellige kors blev fundet, kom Danmarks riges stormænd sammen i Slagelse med almuen for at vælge en ny konge, og følgende blev drøftet og endrægtigt fastsat.
<1> For det første skal biskopper, kapitler, klostre og alle gejstlige personer i Danmarks rige nyde alle de friheder, nådesbevisninger, rettigheder, retsplejebeføjelser, love og privilegier, som de nogensinde mest frit og fordelagtigt nød, og de skal i lige måde være fri og fritaget for alle kongelige byrder, med hvilket navn de end benævnes.
A, Ba, Da1, Ea, Fa, Ga:
<2> Fremdeles skal enhver præst have en hovedgård i sit sogn til bolig for sig, fri og fritaget for alle kongelige byrder, sammen med den husstand, som bor i nævnte gård.
Ca:
<2> Fremdeles skal enhver præst have en hovedgård i sit sogn til bolig, fri og fritaget for alle kongelige byrder, sammen med den husstand, som bor i nævnte gård. Enhver kirketjener, som bor på kirkens toft, skal ligeledes nyde samme frihed.
A-G tekst:
<3> Fremdeles må kirketienderne ikke på nogen som helst måde opkræves eller modtages af kongen eller hans officialer. <4> Fremdeles må ingen fremmed, der taler et fremmed sprog eller mangler den kanoniske alder, præsenteres til nogen kirke. <5> Fremdeles må ingen, hvilken stilling han end indtager, på nogen måde befatte sig med klostrenes gods og besiddelser (uden tilladelse fra) deres abbeder, priorer og forstandere; men disse abbeder, priorer og forstandere for klostrene skal i alle forhold fuldt ud svare deres herrer biskopperne som deres rette herrer i timelige og åndelige anliggender. <6> Fremdeles må ingen præsentere nogen gejstlig til nogen kirke, medmindre han har fuld patronatsret til den, og den mægtigere må ikke gøre den svagere skade, når han præsenterer. <7> Fremdeles må ingen biskop eller nogen anden gejstlig person fængsles, sendes i landflygtighed eller berøves sit gods, medmindre han på (lovlig og) kanonisk vis fældes af sin gejstlige dommer. <8> Fremdeles må klostre eller gejstlige personer ikke besværes med at føde heste og hunde. <9> Fremdeles må ingen befatte sig med afdøde gejstliges gods uden deres arvinger eller stiftsbiskoppens vilje. <10> Fremdeles skal alle riddere og riddermæssige mænd af deres egne undergivne frit oppebære tremarksbøder eller nimarksbøder efter hvert lands sædvane, på hvilket verdsligt ting de end fældes, og derudover, hvis de har privilegium herpå. <11> Fremdeles skal de ikke tvinges til at drage i leding uden for riget, og når som helst de på kongens befaling drager i leding enten inden for eller uden for riget, skal kongen, hvis de falder i fangenskab, straks løskøbe dem af fangenskabet eller i al fald inden et år, og give dem erstatning for deres tab, før de næste gang får befaling til at drage i leding med ham, idet de lige så vel beholder deres gamle friheder ubeskåret, selv om de ikke drager i felten. <12> Fremdeles må kongen ikke begynde krig mod nogen uden at have fået råd og samtykke af prælaterne og rigets stormænd.
A, Ba, Ca, Da1, Ea, Fa:
<13> Fremdeles, at enhver, der gennem rigets krone med urette har mistet sine jorder, skal have disse tilbage, og hvis nogen på kongens vegne rejser krav på den således genvundne og generhvervede jord, skal 12 gode mænd, som fører autentisk segl, og som skal udmeldes af biskoppen i det stift, under ed træffe afgørelse om dette.
Ga:
<13> Fremdeles, at enhver, der gennem rigets krone med urette har mistet sine jorder, skal have disse tilbage og det frit på kongens vegne, og om nogen ad rettens vej rejser krav på den således genvundne og generhvervede jord, skal 12 gode mænd, som fører autentisk segl, og som skal udmeldes af biskoppen i det stift, under ed træffe afgørelse om dette.
A-G tekst:
<14> Fremdeles skal ingen, som har modtaget de gejstlige grader, af kongen tilstedes til noget timeligt fogedi, men han skal indsætte hertil egnede og gode lægmænd til at beklæde sådanne embeder. Hvis de forser sig bemærkelsesværdigt i disse embeder, skal de bøde for deres forseelser og aldrig for fremtiden tilstedes til sådanne embeder. <15> Fremdeles skal kongen og hans officialer af al magt standse og bilægge alt fjendskab og al tvedragt mellem rigets indbyggere. <16> Fremdeles må ingen fængsles, medmindre han frivilligt på tinge har tilstået sig skyldig i eller lovligt er dømt for eller pågrebet i en vitterlig misgerning, for hvilken han efter landets love bør bøde med liv eller lemmer; men den lovligt dømte skal have den frist til at flygte ud af riget, som står i lovbøgerne. <17> Ligeledes må ingen, uanset hvilken sag han er dømt for, straffes med pengebøde eller nogen anden straf ud over, hvad der er udtrykt i lovene, og der må ikke pålægges nogen bøder, uden at han først er lovligt dømt. <18> Fremdeles, at alle love af kong Valdemar, lovgiveren - god ihukommelse - ubrydeligt skal overholdes, således som de står i hans lovbøger, hvis de ellers ikke ved privilegier og 'håndfæstning' viser sig at være modificeret og fortolket. <19> Fremdeles skal alle misbrug og afvigelser, der er indført af alle mod landets love, tilbagekaldes som fuldstændigt ugyldige og især de nedenforanførte, af hvilke den første er, at kongens bønder ikke skal befordre levnedsmidler for kongen, hans hustru, deres børn og drosten ud over deres herreds grænser, og når nogen kongens bonde undlader at yde ægt, skal kongens official leje en vogn, og den forsømmelige skal betale dens pris tillige med tre mark. <20> Fremdeles at bønderne ikke må tvinges til at genopbygge eller istandsætte de kongelige gårde, møller og heller ikke borgene undtagen med råd og samtykke af rigets stormænd. <21> Fremdeles må de nyligt indførte nye tynger, nemlig 'tiendeskat', fremtidig ikke opkræves eller modtages af nogen som helst. <22> Fremdeles skal det være tilladt selvejerbønder at tage stilling som bryder, dog således at de skal betale de kongelige afgifter af deres egen jord. <23> Fremdeles må kongen ikke bygge på fremmed grund uden besiddernes samtykke og vilje, og det hidtil byggede skal fuldstændigt nedbrydes. <24> Fremdeles skal alles bryder og landboer i overensstemmelse med landets love forud forkynde det for deres herrer, hvis de ikke længere ønsker at blive boende på det gods, som de bor på, give afkald, gøre fyldest og frit trække sig tilbage derfra i overensstemmelse med landets love. <25> Fremdeles må kongens officialer ikke stævne nogen undtagen til de retmæssige ting og ikke til at give møde for dem selv. <26> Fremde les må ingen mand miste sin jord for nogen forseelse undtagen den, som bliver fældet for majestætsforbrydelse med ed ved den rettergang, som kaldes 'Vordholdsnævn', dog undtaget det om kongebreve udviklede tilfælde. <27> Fremdeles må ingen gæste klostre, gejstlige eller verdslige ubeskedent, men han skal nøjes med, hvad husherren har og vil give ham. Men hvis nogen forsøger at gå derudover, idet han voldeligt røver noget, skal (husherren), hvis han er gejstlig, have fri myndighed til at forfølge sådan vold som hærværks-, rans- eller bandlysningssag, men hvis han er verdslig, som hærværks- eller ranssag. <28> Fremdeles at købmænd og borgere, som bor i Danmarks rige, frit kan udøve deres købmandsskab uden pålæg af nye byrder og told, og de skal uden kramtold på deres varer kunne føre, hvad de har at sælge eller købe, ud af riget, medmindre kongen med gyldig grund og af bydende nødvendighed med sine bedste mænds almene samtykke udsteder forbud mod udførsel af enkelte varer. <29> Fremdeles må bønderne ikke tynges af kongens fogeder imod lands lov og ret. <30> Fremdeles skal de Danskes rigsmøde holdes årligt på sankt Hans dag i Nyborg, således som det er skik fra arilds tid. Men hvis nogen vil søge dette rigsmøde, skal han fuldt ud 15 dage før og 15 dage efter nævnte dag nyde ubeskåret, fuldkommen og god (frihed og) sikkerhed; denne sikkerhed skal ikke brydes af nogen som helst, og hvis nogen på nogen måde bryder denne sikkerhed, skal han vide, at han derved pådrager sig orbodemålsstraffen. Men hvis nogen pådrager sig denne orbodemålsstraf, skal han, når han lovligt er fældet, på tilbørlig vis straffes af den herre kongen, fogederne og officialerne i overensstemmelse med landets love.
A, Ca, Ea, Fa:
<31> Fremdeles må ingen stævnes uden for sit herreds grænser af kongen eller hans officialer.
Ba og Ga:
<31> Fremdeles må ingen stævnes uden for sit lands grænser af kongen eller hans officialer.
A-G tekst:
<32> Fremdeles må ingen, af hvad stand eller stilling han end er, undertrykke nogen gejstlig eller lægmand, der står under ham eller er svagere, eller øve tvang mod ham, så at han ikke tør forfølge sin ret på tinge eller for domstolene, og hvis dette med gode grunde kan godtgøres og bevises mod ham, skal han først miste det, hvorom sagen handler, og siden skal han i medfør af lovene bøde til den herre kongen, hvis han er lægmand, og til biskoppen, hvis han er gejstlig, som havde han efter loven været den tabende part i en proces. <33> Fremdeles hvis nogen lider uret fra kongens, hans fogeders eller officialers side - det ske ikke - og han med rette fører klage over dette og forfølger sagen for retten, skal han ikke af den grund lide nogen hævn eller udsættes for had fra fornævnte konges eller hans folks side. <34> Fremdeles skal enhver, som tiltaler eller forulemper en anden med onde og hånende ord, som kaldes 'maning', i kongens nærværelse eller i hans gård, i nærværelse af biskoppen og i hans gård eller i nærværelse af drosten, når de præsiderer i retten, på rigsmødet og på retterting og på Danmarks landsting, for det første miste det, angående hvilket og for hvilket der føres sag, og derudover bøde i overensstemmelse med landets love. <35> Fremdeles at en foged skal, uanset hvor han stammer fra, indsætte en bonde eller en bryde med autentisk segl fra herredet som sin official. Men for at alt og hvert af det ovenstående kan opnå bestandighedens styrke og komme til sin fulde virkning samt, for at det fastere må blive overholdt af alle os efterskrevne og af hver enkelt af os, har vi ladet vore segl hænge under dette brev: Vi Niels, ærkebiskop af Lund, Sveriges primas, Jens af Ribe, Oluf af Århus, Niels af Roskilde, broder Jakob af Viborg, Svend af Børglum og Valdemar af Odense, af Guds nåde kirkernes bisper, Henning Podebusk, drost, Evert Moltke, marsk, Tue Galen, gælker i Skåne, Peder Munk, Peder Grubbe, Kristian Vendelbo, Jens Andersen, Jens Nielsen, Anders Uffesen, Jakob Olufsen, Oluf Bjørnsen, Anders Jakobsen og Holger (Gregersen), riddere, Konrad Moltke, Erik Nielsen af Hørsholm, Torkil Nielsen og Anders Pedersen af Svanholm, væbnere. Forhandlet og givet ovennævnte år, dag og sted.
Vi Oluf, af Guds nåde de Danskes, Venders og Goters konge, lover da på tro og love ubrydeligt at ville overholde alle de fornævnte artikler på ovennævnte måde, idet vi bekræfter, godkender og stadfæster alle de love, rettigheder, privilegier, bestemmelser, 'håndfæstninger' og friheder, der af vore forgængere, Danmarks konger, er givet og tilstået alle dette riges indbyggere, gejstlige og læge. Også vi Håkon, af Guds nåde Sveriges og Norges konge, og Margrete, af samme nåde dronning sammesteds, aflægger sammen med nævnte herr Oluf, Danmarks konge, vor såre kære søn, på tro og love løfte om ubrydelig overholdelse af alt det fornævnte, idet vi til klart vidnesbyrd og sikrere forvaring med vor sikre viden lader vore segl sammen med hans hænge under dette brev.
Håndfæstningen har foreligget i mindst syv originaludfærdigelser A-G. Ved trykningen er A lagt til grund og varianter fra de øvrige overleveringer anført. I §§ 2, 13 og 31 er den afvigende formulering fra henholdsvis C-, G- og B-overleveringerne vist i halvspalte. I § 5 er irrequisitis tilføjet i parentes efter B-overleveringen; på samme måde er legaliter et tilføjet i parentes i § 7 efter G-overleveringen og libertate et i § 30 efter B-overleveringen. I Ba efter tabt original i Viborg kapitels arkiv og i Ga efter en anden tabt jysk original er kong Olufs forpligtelse flyttet frem foran Ut autem hec omnia (s. 56 I. 1), hvorved der opnås formel overensstemmelse med seglenes rækkefølge.