For at fjerne de uvaner og fordærvelige forhold, der som følge af forsømmelighed og eftergivenhed hos visse personer ved Århus (dom)kirke ad forskellige afveje og ved mangfoldige vildfarelser har vundet indpas, og for der at genoprette tingenes rette orden og styrelse med hensyn til med tilbørlig værdighed, fromhed og sædelighed at ordne nævnte Århus (dom)kirkes hele gejstligheds og kors almindelige forfatning i overensstemmelse med hvad der anses for nyttigt og med lethed og glæde kan bæres af alle, hvem det angår, såvel nulevende som fremtidige, beslutter vi, Peder, af Guds og det apostoliske sædes nåde biskop af Århus, med vort elskede kapitels samtykke og råd, at de nedennævnte artikler under trusel om de nedennævnte straffe ubrydeligt og til evig tid skal overholdes strengt. <1> For det første bestemmer vi, at der hvert år skal holdes to almindelige kannikekapitler i Århus (dom)kirke, det første nemlig første hverdag efter dagen for det hellige kors' ophøjelseN, og den dag skal være fastsat som erklæringstermin. Enhver kannik, der har del i fællesbordet, og som da udebliver og ikke giver møde til erklæring i samme kapitel inden højmessen er endt, må undvære fællesbordet. Det andet kapitel skal usvigeligt sikkert holdes onsdag efter midfastesøndagN, og enhver kannik, som uden lovlig forhindring udebliver herfra, skal bøde seks skilling lybsk inden næste kapitel under trusel om at skulle betale dobbelt, og hvis han da ikke betaler, skal fællesbordets forstander af førstegrøden af hans beneficium, præbende eller kirkelige embede uden indsigelse oppebære to skilling grot, som skal henlægges til brug for kapitlet og kirkens bygningsfond. Til hindringerN skal regnes sådanne forhold, ved hvilke de kanniker, som ikke kommer til de fornævnte kapitler, lovligt kan undskyldes, nemlig svagelighed, studium ved anerkendt universitetN, kirkens eller kapitlets hverv, hvis udførelse med kannikernes fælles samtykke er overdraget eller betroet én af dem. <2> Fremdeles skal enhver kannik, som — mens der synges tidebønner eller messer — betræder koret uden korklædning, betale to skilling lybsk til brug for kapitlet og kirken. <3> Fremdeles skal enhver kannik stille en egnet vikar, der kan gøre fyldest med hensyn til sang og læsning. Der skal ydes dem en årlig betaling en- hver efter hans grad, nemlig to mark sølv til en præst, otte skilling grot til en diakon og til en subdiakon tyve skilling sterlingN inden onsdag efter påske under trusel om at skulle betale det dobbelte hvert år. <4> Fremdeles skal enhver kannik, som siger skændige og krænkende ord til sin medkannik, suspenderes fra sit embede i en måned, hvis han overbevises derom, og han må ikke genindsættes i samme embede, før han har bødet to skilling grot til den forurettede og lige så meget til kapitlet og bygningsfonden. Men hvis han ikke har de højere vielserN, skal han være adgangsforment til kirken og ligeledes være forpligtet til den samme bøde. Men hvis den forurettede ikke vil modtage bøden, da skal den tilfalde kirkens fornævnte bygningsfond. <5> Hvis fremdeles en kannik slår sin medkannik eller beskadiger ham alvorligere — det ske ikke — skal han foruden erstatningen til den forurettede, som fastsættes af kannikerne, yderligere give samme et pund sterling og skal ufortøvet betale bygningsfonden lige så meget. <6> Fremdeles skal den kannik, som røber kapitlets hemmeligheder og lovligt overbevises derom, i hundrede år og een dag være udelukket fra kapitlet. <7> Fremdeles er enhver kannik, som er til stede, pligtig at overvære sin medkanniks sørgegudstjenesteN og begravelse under trusel om en bøde på seks skilling lybsk. <8> Fremdeles skal enhver kannik fra MikkelsdagN indtil påskelørdag, de store festdage undtagne, bære en overklædningN og sort korkåbeN; men om sommeren indtil MikkelsdagN en overklædningN med sorte slagN. Enhver kannik, som ikke bærer disse til de fastsatte tider, må undvære fællesbordets goder og skal ikke have noget fra årtiderne. <9> Fremdeles skal enhver kannik hver lørdag, han er hjemme, komme i kapitlet ved første ringning til højmesse under trusel om en skilling lybsk, medmindre han er lovligt forhindret. <10> Fremdeles skal kannikerne, hvis de er til stede, på årets store festdage selv møde i koret, nemlig til første og anden vesper, ottesangN og højmessen, medmindre sygdom træder i vejen herfor eller kirkens hverv, som gør dem lovligt undskyldte, og til processionerne, når de finder sted, under trusel om en bøde på fire grot for hver af fornævnte tidebønner og for processionerne, <11> Fremdeles bør kannikerne ikke siges at residere eller at holde residens, medmindre de den største del af hele året kommer i koret i egen person, såvel på festdage som på hverdage, og der udfører de hverv, som kanniker er pligtige at udføre, således som det sømmer sig, at de udføres af residerende kanniker. Følgende er kannikernes fester, ved hvilke de især må være til stede og udføre kirkelige handlinger, nemlig de fire første dage i påskeugen, dagen for det hellige kors' opdagelseN, Kristi himmel- fartsdag, dagen for tornekronenN, de fire første dage i pinseugen, trinitatissøndag, Kristi legemsfestN, den hellige Johannes Døberens fødselsdagN, apostlene Peters og Paulus' dagN, dagen for den hellige jomfrus optagelse i himlenN, Skt. Laurentius' dagN, samme jomfrus fødselsdagN, det hellige kors' ophøjelsesdagN, Skt. Michaels dagN, AllehelgensdagN, AllesjælesdagN, Skt. Clemens' dagN, kirkens indvielsesdagN, Skt. Nikolaj dagN, den hellige jomfrus undfangelsesdagN, de fire første dage i julen, omskærelsesdagenN, HelligtrekongersdagN, renselsesdagenN, bebudelsesdagenN, langfredag og påskelørdag. På disse dage bør kannikerne afholde messen og forrette tjeneste i koret i Århus, idet de holder højmesse, evangelium, epistel og sangofficiet, hvorved enhver skal have en vikar, som tjener ham i de ham tilladte tjenester. <12> Fremdeles skal kannikerne på disse samme festdage læse de fem sidste lektier; men den, som skal læse evangeliet, skal også læse prædiken. <13> Fremdeles skal de kanniker, som beklæder kantorembedet, synge det nye responsoriumN og halleluja med versetN i messerne sammen med de to vikarer og de to skolarer, som synger bedst. <14> Fremdeles skal en kannik være forstander for de fraværende kannikers borde og for det øde gods, som ligger til fællesbordet. <15> Fremdeles bestemmer vi, at bordenes gods skal deles i ti lige dele og henlægges til præbender for ti kanniker således, at otte af disse skal være residerende ved kirken og to skal have fællesbord med biskoppen; disse ti skal nyde og bruge det således adskilte mensalgods, og hvis nogen af de fornævnte otte residerende ønsker at studere ved et anerkendt universitetN, skal han — når han har fået tilladelse dertil — ikke undvære sit bord. Men de andre kanniker skal nøjes med deres præbende, og enhver skal stille en vikar i sit sted i koret under trusel om den ovennævnte straf. <16> Fremdeles forbyder vi, at for fremtiden valgN af de ledige præbender finder sted ved kannikerne, thi med hensyn til ledige præbender vil vi med råd af kapitlets flertalN providere en velegnet person dermed efter vort valg. <17> Fremdeles skal alle de, som skal have Helligåndshuset og forvaltningen af Kristi legemeN, være kanniker, uden del i fællesbordet; men de skal have lige del med de andre kanniker i årtiderne og uddelingerne. <18> Fremdeles skal enhver, som skal være sakristan, være kannik, og til hans underhold føjer vi det til hans embede henlagte gods, dernæst henlægger vi hertil Århus (dom)kirkes sognealter tillige med årtiderne og uddelingerne at oppebære med de andre kanniker i koret. <19> Fremdeles skal to af kannikerne, den ene af dem sakristanen, være værger for Skt. Clemens" kirkeN, og de skal en gang om året, nemlig dagen næstefter erklæringsdagen, aflægge regnskab for det oppebårne over for os og kapitlet. <20> Fremdeles skal en af kannikerne være forstanderN for årtiderne og uddelingerne. <21> Fremdeles skal skolemesterenN være forstander for korgodset og af samme gods holde så mange korsangere, som han uden vanskelighed kan underholde dermed. <22> Fremdeles skal hver residerende kannik med mindst et dagligt måltid underholde to fattige skolarer, navnlig ældre skolarer, som skolemesterenN efter biskoppens råd lader betro til dem. Men hvis disse skolarer ønsker at gøre brug af denne nåde, skal de skaffe sig overklædningN og skal flittigt komme i koret (til) alle de store tiderN, på festdage med ni lektier og på hverdagene til vesper og messe. <23> Fremdeles skal kannikerne og især prælaterne drage omsorg for og tage hensyn til kirkens hele forfatning såvel indadtil som udadtil, således at de gudstjenstlige handlinger udføres med tilbørlig værdighed, sømmelighed og velordnet fromhed af dem selv, alterpræsterne, vikarerne og af dem, der har et hverv at forvalte, således som det særligt betroes dem af Gud at udføre. <24> Fremdeles skal kannikerne på de hertil bestemte tider lade holde de anniversarier, som de årligt skal afholde, med vigilier, med ni lektier og sjælemesser; ved disse årtider skal de være til stede, hvis de ønsker at få og nyde fordelene af dem. <25> Fremdeles skal forstanderenN for årtiderne i tide forud meddele kannikerne, når årtiderne skal finde sted, således at de i fællesskab kan deltage i dem. <26> Fremdeles skal enhver kannik, som har et kirkeligt embede med sjælesorg, efter samråd med os providere samme kirkelige embede med en evig vikar, som skal modtage sjælesorgen af os. <27> Fremdeles skal to hertil egnede og forstandige kanniker visitere kannikernes gods for at undersøge enhver husstands forfatning, hvorledes de bestyrer og forvalter det gods, som de har modtaget af dem til bestyrelse, og også for at påtale deres forsømmelighed, hvor der med rette kan finde påtale sted. <28> Fremdeles bestemmer vi, at enhver vordende kannik, før han indsættes, skal sværge, at han mandigt vil stille sig til forsvar for kirken og kapitlets retfærdige sager, og at han ubrydeligt vil overholde de nedennævnte bestemmelser efter evne og med den nødvendige fasthed. <29> Fremdeles skal nedennævnte bestemmelser læses på hver erklæringsdag og på enhver vordende kanniks indsættelsesdag. <30> Fremdeles skal enhver af de ikke-residerende kanniker have sin befuldmægtigede i kapitlet, som skal svare for ham ved at gøre fyldest og gøre fyldest ved at svare for hamN. <31> Fremdeles må enhver kannik, som ønsker at residere, ikke uden særlig tilladelse være borte fra kirken i mere end seks uger om året. <32> Fremdeles vil vi ikke tåle, at kanniker besidder altre i vor Århus (dom)kirke, medmindre de har særlig dispensation hertil. <33> Fremdeles skal en nyoptaget kannik, før han oppebærer noget af bord eller præbende, give kirken en korkåbeN til en værdi af mindst to mark sølv eller to mark sølv, som inden et års forløb skal anvendes til kirkens prydelse. <34> Fremdeles skal kannikerne for deres betaling bestride den sidste messe, der læses i kirken straks efter at højmessens evangelium er læst <35> Fremdeles skal forstanderen for kannikebordet aflægge regnskab for hver fraværende kanniks bord, og halvdelen deraf skal henlægges til de residerende kanniker, der besøger koret, til uddelingerne, mens den anden halvdel af samme bord skal forbeholdes for kirkens bygningsfond. <36> Fremdeles skal den nuværende og den til enhver tid værende kantor røgte det ham pålagte hverv og i opfyldelsen af sit hverv gå frem med den iver, således som det udførligt er beskrevet i Århus kantoris første vedtægtN, og som han finder vil være hans sjæl tjenligt. <37> Fremdeles skal det ikke være nogen kannik tilladt uden efter biskoppens og kapitlets råd at afhænde eller bortforpagte kirkens gods, og hvis nogen kannik handler imod denne bestemmelse, skal hans bortforpagtning eller afhændelse være ugyldig. <38> Fremdeles skal enhver kannik eller prælat, som måtte blive valgt til biskop, sværge, at han fast vil holde disse nedennævnte bestemmelser og artikler i hævd. <39> Fremdeles bestemmer vi, at der to gange om året skal finde en almindelig sammenkaldelse sted af hele gejstligheden fra Århus stift, nemlig tirsdagen efter Kristi legemsfestN og tirsdagen efter MikkelsdagN, og at der til evig tid højtideligt skal holdes en hellig synodeN i domkirken. <40> Fremdeles skal til evig tid den halve sum af alle de bøder, hvortil kannikerne, alterpræsterne eller vikarerne i Århus (dom)kirke bliver dømt, betales af dem, som har forset sig, til kirkens bygningsfond, og den anden halvdel til kapitlet. Til optegnelse, undersøgelse, indkrævning, oppebørsel og inddrivning af samtlige disse bøder indsætter vi som fuldt ud beføjede eksekutorer de herrer ærkedegnen og kantoren, de nuværende eller de til enhver tid værende, således at begge disse med tilsidesættelse af had og kærlighed med vor dem hertil overdragne myndighed skal opkræve og inddrive fornævnte forekommende bøder med umiddelbar virkning, og de skal overfor os og kapitlet aflægge regnskab for samme bøder. Men når den hellige (dom)kirke i Århus er blevet repareret, hvad dens betydeligere bygninger angår, skal de mulkter, som vil være at betale af fornævnte kanniker, alterpræster og vikarer, helt og fuldt anvendes til kannikernes fælles tarv. Ydermere skal de lægge en sådan omhu for dagen, at kirkens anseelseN øges, og at når den er øget, den på tilbørlig måde forbliver ved magt, samt at de forsømmeliges forseelser rettes ved de anførte og fastsatte straffe og ved retfærdig vejledningN. Til vidnesbyrd herom er vort segl hængt under dette brev. Og vi Peder, ærkedegn, Jens, provst, Niels Bille, kantor, Jens Tordsen, Povl af Urlev, Laurentius, provst i Hardsyssel, Markvard Vesteni, Niels Ågesen, Niels Johansen, Oluf Pedersen, Peder Laurentsen, Niels Esgersen, Troels Nielsen, Mikkel af Helligåndshuset, Niels Ravn, Niels Buze og Peder Stigsen og hele kapitlet ved Århus (dom)kirke godkender alle disse ovenfor nævnte artikler og bestemmelser, og med tilslutning og samtykke fra os alle og efter moden og forudseende overvejelse har vi bestemt, at de skal holdes i hævd af os og vore efterfølgere med ubrydelig fasthed, og til større bevis og fastere sikkerhed for alt det ovenfor nævnte har vi ladet disse bestemmelser bestyrke med vore segl tillige med vort fornævnte kapitels segl.

Givet og forhandlet i Århus i det Herrens år 1388 mandagen før Kristi himmelfartsdag.