Kongetal

Indledning

Af de værker fra Danmarks middelalder, der behandler historiske emner må genren Kongetal siges at være den mest kortfattede. De fem småtekster der kendes i denne gruppe består mestendels af opremsninger af kongenavne, og stilen er næsten gennemgående "Da var NN konge". Årstal er fraværende, men i samtlige nævnes at Jesus fødtes i Frode Fredegods regeringsperiode. Stedvis omtales begivenheder i en konges liv, eller en dronning nævnes.

Kongetallet i Codex Runicus er fragmentarisk, og mangler både indledning og afslutning. Teksten omfatter tidsrummet mellem sagnkongerne Vermund og Hiden den høviske. Men fra den udgave af Codex Runicus' historiske skrifter Ole Worm foretog i 1642 ved vi at Kongetallet på dette tidspunkt er fortsat op til Erik Menved, parallelt til Runekrøniken i samme håndskrift. Efter Worms udgave er de blade der rummede Kongetallets afslutning og Runekrønikens begyndelse være gået tabt.

Samtlige Kongetal er tidligere udgivet af Marcus Lorenzen i Gammeldanske Krøniker, 1887-1913, s. 228-252.