Håndskriftbeskrivelse

Håndskriftet D600 i Uppsala universitetsbibliotek er et samlingsbind med en længere række latinske og danske tekster, hovedsagelig med medicinsk indhold. Papirhåndskriftet, der oprindeligt bestod af 151 blade, har nu i alt 300 sider, som måler ca. 15x11 cm. Bindet er af tyndt pergament, og den bageste perm er bukket frem over den første til beskyttelse af håndskriftet.

Teksterne er skrevet af flere personer hen mod slutningen af 1400-tallet. Poul Hauberg har i indledningen til Henrik Harpestræng. Liber Herbarum (København 1936) anført de enkelte tekster. Det drejer sig om:

  • s. 1-87: med forskellige hænder er der på latin nedskrevet en række medicinske tekster, bl.a. om åreladning, desuden et kalendarium

  • s. 87-91: en Harpestræng-tekst på dansk med latinske overskrifter. Teksten her kendes både fra andre danske og fra svenske håndskrifter

  • s. 92-140: en række mindre, medicinske tekster, alle på latin

  • s. 141-145: en latinsk-dansk planteliste

  • s. 146-175: mindre tekster, overvejende på dansk, men også på latin, af blandet indhold, bl.a. trylleformler og religiøse tekster

  • s. 175-195: en Harpestræng-tekst, skrevet med den ældste hånd i håndskriftet

  • s. 196-230: lægebog fra top til tå, som udgives her

  • s. 231-260: medicinske og alkymistiske optegnelser både på dansk og latin skrevet med forskellige hænder

  • s. 261-268: mindre tekster på latin

  • s. 269-300: en lægebog på latin

Håndskriftet har oprindelig ikke haft paginering, men på s. 87 - dvs. ved begyndelsen af den første Harpestræng-tekst - begynder en foliering (angivelse af bladtal) med rødt blæk, der fortsættes bogen ud. Håndskriftet har senere fået en paginering (angivelse af sidetal) med blyant på alle ulige sider; det er denne paginering, der er fulgt her. Der er spor af et udskåret blad mellem s. 230 og s. 231. Dette blad er ikke medregnet i den senere paginering og foliering.

Den vigtigste gammeldanske tekst i D600 er Lægebog fra top til tå, der står s. 196-230. Dette afsnit er skrevet af én person, der sandsynligvis har arbejdet i sidste halvdel af 1400-tallet. Det er en beskeden afskrift uden illustrationer eller udsmykning. Enkelte steder ses understregning med rødt blæk, og der er ladet plads åben til store bogstaver, initialer. De blev dog aldrig skrevet ind, men enkelte er siden tilføjet.

Om håndskriftets senere historie ved vi ikke meget. De senere tilføjelser viser dog klart, at det har været brugt gennem en lang periode.