Discipulus: »Syer mek, mestaræ, hwar then deel ær skapt, ther bygther ær aff verdhen.«

Magister: »Then deel, ther byghdher ær, han skip52r|tas i trenæ deelæ, sosom ær Asya Affrica oc Ewropa.«

Discipulus: »Sier mek først aff Asia.

Magister: »Asia byriæs ther som solen opp gaar och liggher nest Paradiis, oc igemmen Asia flydher 4 flodher aff en keldhæ, ther ær i Paradyss, och flydher saa om all verdhen.«

Discipulus: »Hwat landh liggher nest Paradyss, aff thee landhskapp ther j Asia ær?«

Magister: »Thet hether India. Oc til thet landh ær storlighæ ilth at kommæ, forthi thet ær omflwthet annen wegnæ met æth storth haff, thet hether Weldel Haff, och annen wengnæ meth æth storth wadhen, som hether Indus, ther thet landh hether æffther. Oc thet sammæ landh India liggher saa lancth fran allæ landh, ath enghen man fangher thit seyeldh i stekkræ stundh æn eth hallefft aar.«

Discipulus: »Ær Jndia. 52v| storth?«

Magister: »Thet scriwes ath engen man fangher igemmen fareth thet landh mynnæ æn i 4 vynther, forthi thet ær 7 koningærighæ oc 20.«

Discipulus: »Kan man ey komæ aff India og genesten til Paradys?«

Magister: »Thil Paradyss ær jørdrighæ menysskæ vmwælicth at kommæ, forthi ath thet ær soo høøgh jordmon, ath hun gangher ouer alla sky, saa ath alt thet ther regner, oc dygher reghen ær, thet gongher alt lancth fornæthen borth, oc ikkæ nær tiid opp, forthy thet gangher saa høøth opp i wætærith, ath man maa høræ næthen sech skøn klynginnæ lywd weth hwer annen, oc hemmelen owen gor som thet waræ then ætlæstæ fydlæ, ther man mattæ høræ, forthi ther ær soo høøth, ath ther kommer ey blest æller wether, annet æn thet 53r| sactestæ væther oc skonestæ man maa høræ, oc ænghen reghn, annen æn then dwgh ther kommer nyther aff then hemmel, ther owen nest stiernæhemmelyn ær. Ffor ther ær en hemmel, hether watnhemmel, thet ær skapet sosom iis. Ther aff kommer al then dugh, ther wi hawæ aa Iordhen. Sithen gangher ther vthen om allæ wegnæ en eldhmwr, oc vthen mwren ær oueruettes høghæ byærigh oc skouæ. Oc ther foræ liggher sydhen ondæ kiær oc mosæ, fullæ met draghæ oc andræ ondæ ormæ, saa ath ther kan enghen kommæ frem.«

Discipulus: »Ær Paradyss stort jordmon?«

Magister: »Saa stor som al jordrigæ ær.«

Discipulus: »Hwat landh liggher nest Paradyss aff India Landh?«

Magister: »Thet ær Caprobanes, en øø saa hether, oc ær 53v| all omfludhen, oc paa then øø ær 10 kiøpstædæ, och ther worther hwerth aar i thet samæ landh 2 vintræ oc 2 somræ, oc ther ær grøthæ bothæ winther och sommer.«

Discipulus: »Hwi ær ther teligh grøthæ?«

Magister: »Fforthi ath thet ær nest Paradyss, oc thet watn aff Paradyss ryndher først om then øø, oc gør saa kraftect, ath thet kan ey anneth wordhæ en i teligh grøthæ.«

Discipulus: »Syer mek, mestære, mere aff Indiæ Landh.«

Magister: »India ær serlestes 2 landh omfluthen. Thet enæ hether Crisæ. Thet annet hether Argera. Ther er j sylffbierigh oc gulbierygh, oc ther aff kan enghen fanghæ for grywæ oc dragæ, ther thet gømmer. Och ther nest ær eth oueruetes storth biæ54r|righ, thet hæther Draspius. J thet bierigh fan Koningh Alexander eth handhæ falk, thet ikkæ ædher annet æn menyskækiøth eller raa dywr oc raa fixæ. Ther nest liggher eth biergh i haweth. Ther aa woxer saa høuæ skouæ ath the gangæ forouen skyen, oc i the skouæ bor falk ther ey ær høyræ æn woræ 2 nouestæ alnæ. The wepnes til ath stridhæ a moth traner. Thet ær theris mestæ qwith, ath teris qwyner fangæ børn, ther the æræ 3 vynther gamlæ. Och thet falk lewer ey lengher en otæ wynther. Och ther woxer pypær, han ær hwither, ther han woxer. Fforthi ath ther ær manigæ ondhæ ormæ i then stedh, tha ladhæ the gøræ en stoor eldh, tha fly ormæn 54v| borth aff pæbæren, oc ther aff wordher han skurpen oc sorth. Sydhen liggher eth land, ther ær falk i, hether machrobii. The æræ 12 alnæ langhæ, the æræ fremskapthæ sosom leyer, oc the hauæ fyædræ oc føther soosom en ørn. Ther nest ær falk, hedher bragmanes, the hauæ saa møgell hædhæ, ath kommæ the paa marken, thaa brenner solen them ihiel. Ther nest ær oueruettes onth falk, forthi nar ther nogher menniskæ worther blynth eller sywgth, tha dræbæ thee thet i steth. Oc æn thet mere vndher ær, ath theris eghen father eller mother worthæ saa gamlæ at the æræ vføræ, thaa dræpæ thee them oc sylthæ them, oc bwdhæ sydhen til them allæ the som aff then slecth ær oc andræ teris 55r| bestæ wenner, oc gywæ them ath ædæ aff then syltæ math, thet ther tykkest ær oc fetest, oc thet skarpæ ædhæ the seluæ, oc thet ær thet høthydælicstæ gestæbuth oc werskap, ther the mwæ gøræ. Ther nest æræ qwinnæ, the fanghæ femthen børn at æn synnæ. Ther nest ær falk, the hawæ eth øwæ foræ i ænneth, oc annet i nakken. The æthæ falkækiøth foræ wilbrath, om thet ær stecth. Ther nest ær falk, thee hauæ ey mere æn æn fodh. Han ær saa breth oc saa skapt, at the mwæ skiwlæ them met fodhen for reyghen oc snee, foræ the hauæ æy andræ hwss æn then sammæ bredhæ fodh. Han ær hwll som eth trw. Oc meth then fodh løpæ thee saa snart som fuglæn fluer. Ther nest ær falk, the hauæ ey howith. Theræ 55v| øwen ær owen vppaa there axler. There mwnd ær saa stoor, ath han rekker fran æn axlæ oc tell æn annen, thwerth ower brystet. Nar thee gaphæ, thaa hengher theræ lepæ til tere knæ. Thee berryæs ey anderlundh æn rywes som hwndhæ. Fforæ theræ tendher æræ spannæ langhæ vthen theræ mwndh. Ther nest ær falk hooss eeth vatn, hether Ganges, thet kommer aff Paradys. Thet falk, hoss thet watn ær, thee hawæ ikkæ annet ath ædhæ æn eth handhæ eplæ, flydher met watnet vth aff Paradyss. Thet tæwer saa wel, ath the tyrffæ æy annen math weth. J hwarth thee faræ, thaa føræ the sammæ æplæ met them, forthi ath i methen the hawæ thee æplæ hoss them, 56r| thaa ældes thee aldri, oc i then sammæ stundh ther the mestæ æplen, thaa døø the aff aldher.«

Discipulus: »Thet ær storth vndher, ath thee falk dræpæ hwert annet ey.«

Magister: »The æræ soo lancth skildhæ ath met oweruettes bierigh och skowæ oc watn, at the kunnæ ikkæ kommæ til hwer annet. Thoc willæ the fwl gernæ stridæ, och serlestæs the met the storæ føther.«

Discipulus: »Nw sier scripten, ath alt folk ær komet aff Adam oc Eua. Hwar mwnnæ soo wæræ, ath the æræ soo skildhæ ath i there skapnet?«

Magister: »Adam war then wisæstæ man ther i werdhen hauer wæreth. Sydhen han kom wth aff Paradyss, thaa kiendhæ han allæ the yrther, ther opaa jordhen grothæ, allæ theræ naturæ. Thaa west han 56v| thet wel, at somæ yrther hathæ telig naturæ, ath hwilkæ qwynnæ ther odhæ aff them i theræ barnbyrdh, thet barn ther hun thaa fødhæ thet skulæ fanghæ manghæ lydhæ, och worthæ forskapt. Tha woræthæ Adam synæ døtter ath, och ther hans døtther hathæ mangæ børn fanghet oc the woræ allæ eens skaptæ, tha wildæ the gernæ prøwæ huat aff hynæ wnderligæ yrther matæ wordhæ, om the them odhæ. Och then førstæ dotter, ther aff yrthen odh, hun fek æn søn, han hadhæ 6 øwen foræ aa brystæt oc ænkthæ i howethet, oc æn dotther hadhæ 10 fyngræ paa en hand then wenstre, oc ængæ aa then høghræ hand. Om sydher finge the børn, sommæ hathæ 5 howet, oc sommæ hadhæ enghæ, oc sommæ hadhæ en fodh 57r| saa bredh som en dør, och somæ hadhæ ey føther, andræ en som fulæ hauæ. Och ther aff worther teligh falk fyrst aff. Och sydhen aff thet menniscæ stundædhæ ath følgæ the syndher oc mangæ andhræ ondæ syndher met teres lecomæ, ther ey quemt ær aff at syæ owenbarligh, bothæ førræ en flodhen owergik all werdhen oc sydhen.«

Discipulus: »Jek tror, at ther ær mangæ vnderligæ dywr til, men falketh ær telicth.«

Magister: »Ther ær thee diwr til, bothæ i watn oc paa land, ther lancth ær aff ath syæ oc vnderlict ær, oc serlestes i watnnet. Fforthi ath allæ the vnderligh tingh, ther Gud hauer skapt, 2 dele ær i watnnet, oc then 3. deel ær paa jordhen. Fforthi ær i watnnet manghæ vnderligh tingh i the landh. Ther ær oolæ, the æræ 30 fødher langæ, oc the hauæ maan som en hest. 57v| Ther ær oc snyglæ saa storæ, ath man gør hwss aff theris skalæ. Oc ther ær eth køns, ær fesk næthen, oc tykkes menyskæ ath væræ owwen belstædhen, och mangæ andræ vnderlich tingh. Ther eer oc eth i haweth, thet hether syrena, thet syungher saa wenælik oc saa skønligæ, ath ænghen fedlæ maa liges ther weth. Och førstæ man seglær tidh hanner, tha ær thet i lenger wænæræ ath høræ. Och ther dares mangæ vtaligæ aff, saa ath the withæ æy aff, før en thee sywnkæ nyther till grwnnen.«

Discipulus: »Sier mek aff thee vnderligæ dywr, ther ær paa jordhen.«

Magister: »Ther ær serdæles eth dywr, hedher enhyrnig, thet 58r| hauer eth horn foræ i houethet, ær 3 alnæ lancth. Thet horn gywer skyn aff sek som en karbunckelsteen. Thet dywr kan enghæ fangæ, vthen reen jomfruæ oc sker vthen smytthæ. Och wel hun sydhæ neth foræ dywreth, tha gangher thet til oc faller paa synæ knæ, och leggher sith howith i hennæ skøth, oc wordher saa fast ath sowæ, ath hun maa dræwæ thet dywr. Thet sammæ gør oc pantæræth. Ther ær och eth dywr, hether fyll, thet hauer ikkæ ledæmodh, thet ær thet sterkestæ dywr ther i werden ær oc thet størstæ. Och man kunnæ thet aldri fanghæ, vthen man kommer thet til ath fallæ. Fforthi thet kan segh ikkæ oppræsæ ighen, nar thet faller. Ther ær oc eth dywr, thet hawer howith som mænæskæ, thee ædhæ 58v| falk, och the hawæ natturlig awyndh til ath rywæ och æthæ thet howitløsæ folk, thee som then storæ mwn hawæ, saa som hundhæ hawæ athraa til ath rywæ wluæ. Ther ær sydhen manghæ vnderligh tingh til, oc serlestes aff stenæ theræ naturæ. Fforthy ther ær then steen, ther woxer och mynskes hwer moneth, sosom Monen han gør. Ther ær och then steen, ath enghen kan see then ther stenen hauer hooss segh. Ther ær oc then sten, saa som man syer, ath hoo then sten hauer hooss sek, han maa wæræ hwar han wel. Och en annen steen ther brenner manz handh, hoo thee thoo hauer i syn mwndh, han weth thet ther tiith ær j annen manz hwss, och vnderstandhær fwlærøst oc roodh oc dyræ stenæ. Och en steen ær til, ath i then tymæ han kommer 59r| i iomfrwæ eller i andhræ skelligæ quinnæ theræ hender, tha skyn han som gwl, vthen førstæ han komer i teræ henner, bothæ men oc quinnæ, ther lewæ illæ meth theræ legommæ, thaa feller han syn lyth oc wordher graa. Ther ær oc æn sten, han wethes saa ath watn dryber aff hanum, i then sammæ stundh ther tywæ kommæ i thet hwss, ther stenen ær ynnæ. En sten ær ther oc, ther swethes i then sammæ stundh ther ether kommer i thet hwss, och allæ dyrbarstenæ thee komæ tedhen.«

Discipulus: »Hwat landh ligher nest Indhia Landh?«

Magister: »Thet merkælixthæ landh, ther liggher nest, thet hæther Mesopotania. I thet land ær æn kyøpstæth, Niniuæ. Han ær 10 daws gangh i gemmen endælanct. I then kiøpstædh ær Babælonæ Tørn, ther æn jøthæ, heeth Nemroth, ther sietthæ man war fran Noe, han loth bygghæ thet thørn efther flodhen, 59v| och forthy ath han reddes, at flodhen skullæ ouergangæ verdhen j gen, tha bygdhæ han thet saa fast och oueruetes storth, ath thet ær 4 hundræthæ hestæskedhæ oc 4 synna 20 om kryngh. Hwer mwr ær haltrediæ synnæ tiwæ alnæ tik, och 2 hundrædæ fawnæ høwff. Och then tidh tornet wor soo høit opp mwreth, tha skilldæ Wor Herræ terres twngæmoll ath, allæ thee ther bygdæ ppaa torneth, saa ath enghen westæ eth ordh, huat hyn annen sathæ. Sidhen wor ther ikkæ mere bygdh ath, och sydhen spredes thet falk saa, at aff them kom al werdens tungæmoll, sosom ther scriwes aff, ath ther ær 4 tungæmol oc 7 synnæ 20.«

Discipulus: »Hwat ær nw i torneth?«

Magister: »Jkkæ anneth en ondhæ ormæ oc lodnæ pugæ hoppæ ther oc sprynghæ, till æn amynnelsæ æffther then storæ ther torneth bygdæ først. Ther nest 60r| ær eth landh, hether Palastina. Sydhen ær Egypthæland. J thet land ær et byeregh, hether Caucasus. Paa thet bieregh ær gantzæ ondæ qwynnæ, forthy the stridhæ sosom ondæ men gøræ i tessæ landæ. Och thet ær there mestæ iith, ydæligæ at stridæ oc være soldæner. Ath i hwilkæ storæ herræ stridæ skulæ thee hawæ them saa gernæ som nogher rydæræ met them i stryd. Meth tessæ sammæ quinnæ hadhæ Koningh Allexander stoor wandhæ, føræn han oueruan them, forthi ath the æræ 4 alnæ høwæ. The hawæ hendher, the æræ woræ nøwestæ alnæ langæ oc handæ tyk oc æn halff alnæ bredh. J hwath the hendher gribæ thet er sosom æn kex, ther man kaster vppæ nogher tyngh. Och hwath ther thee slaa, thet ær som man slowæ met iernsleggher. Fførstæ them brøster wobn i strid, tha holdæ the met æn hand oc slaa met then annen, 60v| ath ther fangher enghen standet i modh. The hawæ ey andræ kledher æn barkædhæ hwdher. Them ladhæ thee scriwe met fwlæ oc dywr oc andræ kostæligæ tingh. Thee faræ till andræ landh, ath bethiæ them men. Allæ thee børn thee faa, ther ey slecter efther moteren met thee bredæ hendher, them hauæ thee for wonethæ oc forsendæ them. Thee quinnæ hedhæ amazones. Ther nest liggher eth landh, hedher Seras, ther gørss best silkæ, forthi thee hauæ en handæ orm there met them, hedher bombex, ther alt silkæ gywer aff sith lyff, sosom ederkoppen gør heræ oc spynnæ. Ther ændes then tridiæ dell aff werden.«

Discipulus: »Sier mek nw aff then annen deel aff verden.«

Magister: »Then annen deel hedher Ewropaa. Ther ær j alt Romæ Rigæ, Walland oc Tythslandh, Ængæland oc Skot61r|land✝. Thet ær alwesterth i werdhen, oc nordest j thet landh ær en stadh, ther ær førytiwæ dawæ om wynteren, ther aldri kommer daw. En dell aff werdhen ær oc Danmark, Swerighe oc Norrigh. Ther ær oc æn stedh hedher Hanzstedholm. Ther vdhen foræ liggher Swellien j hauet. J thet samæ landh, ther Danmark hedher, ther ær thet bestæ rydderskapp ther vndher solen ær, om thee welæ wel til sammen hollæ. Ther ær oc the ædlestæ frwær oc twctæligæ met teris sedher ther j al werdhen fynnes. Ther nest liggher Norwæ oc Swerigæ oc koldæ landh. Ther nest liggher eth øølandh, ær en keldæ i ther telig naturæ hauer, at styngæ eth lyws i thet wanth, ta tendes thet som aff en eld. Sydhen ær mangæ andræ landh, ther lancth ær aff ath sie.«

Discipulus: »Sier mek aff then tridiæ dell aff werdhen, som hether Affrica.«

Maggister: »I Affrica ær enktæ køns, ther merkælict ær. I thet ær 61v| mangæ landh. Men i the ølandh ther ær megel behennæligh tingh ynnæ. Ther ær een øø ther møghet langh ær. Ther maa man høræ lancth vth i hauet sosom mangæ storæ smedier smediæ i eth hus, och øpæ som dieflæ. Thet weth enghen hwath ær, vthen thet ær syelæ ther pinæs i aff dyeflæ. Ther ær oc en keldæ i æn annen øø, ath hwilken tyff ssom drikker aff hennæ han worther blyndh i then sammæ stwndh han drikker aff wannet. Ther ær och eth trææ, hether ebanus, thet rothner aldry och thet brenner ey heller och om hwer men leggher i eld. Sydhen ær ther encthæ køns, ther merkælicth ær aff at scriwæ, vthen Jherusalem oc andræ stedher ther Ihesus Christus toldæ døth oc pinæ for allæ syndygæ meniskæ i werdhen ær oc hauer veret oc kommæ 62r| skall. The sye sommæ at Jødæland ær i Asia.«