Discipulus: »Mæthæn i haue mek saut aff thæn alzwoldu, Gudh ther skapær ær, syær mek, mæster, aff the tingh ther skapæt æræ.«

Magister: »Gudh skop all verdæn j syæx dauæ, oc thæn sywendæ dagh tha huiltæs han, saa at han engæn kyns skop.«

Discipulus: »Huat skop Gudh thæn førstæ dagh?«

Magister: »Thæn dagh skop han firæ handæ tingh. Thet skriuæs at han tha skop hemæl, oc iordh. Thæn hemæl vnderstandæs thæn hemæl met, ther ær ouær sternæhemellæn, ther Ihesus Christus ær i met sin mandom, thæn skop han ful met Lucifer oc andræ ænglæ i thæn sammæ stund. Mæt Jordæn vnderstandæs thæn æffnæ, ther the firæ elementa skuldæ aff vordæ, so som ær iordh, oc 73v| vatn, vædær, oc eeld. Thissæ firæ voræ allæ samæn blandet. Hæræ ouær førthæs Guz veliæ, so som en guldsmeth hauer eth stykkæ guld foræ segh, oc tænker huor væn tingh han vil ther aff gøræ, forti syæs thet at han skop først hemæl ok iordh, oc then sammæ dagh skop han oc eth fauerth lywsn øster, so som ær dawgriyn, at thet motæ tess ther tha vor skapæt. Thæn sammæ dagh skop han oc timæn, ther allæ tingh ther han vildæ skapæ skullæ met standæ oc forgongæ, so som hans veliæ ær.«

Discipulus: »Huat skop Gut then annæn daw?«

Magister: »Thæn hemel ther stiernnær æræ i fæstæ, oc thet ær then ouærstæ hemæl ther Ihesus Christus ær sælff aa met sin mandom. Fforti the æræ allæ samæn tolff hemlæ, oc thæn hemæl, manæn ær a fæst, han ær næderst, oc sydæn 74r| ær i mælæm huer hemæl om lant so som ær fra Iordæn oc til Maanæn.«

Discipulus: »Huat skop Gud thæn tredyæ dagh?«

Magister: »Thæn daw skildæ han at vatn oc iordæn oc allæ firæ elemænta, so at iordæn tactæs ouænbaræ met vænæ yrtær, oc grødæ, oc vatnnæt skypædæs i sit lau, so at thet gongær om al iordæn, oc om kringh vatnnæt gonger vætæræth, om kringh vædæræt gonger eeldæn allæ vegnæ, oc naar op til Manæns hemel.«

Discipulus: »Huat skop Gud thæn fiærdæ daw?«

Magister: »Tha skop han sol, oc monæ, oc allæ stiernær, oc allæ planeter.«

Discipulus: »Huat skop Gud thæn fæmtæ dagh?«

Magister: »Tha skop han fulæ i vædæræt at væræ, oc fyskæ i vatnnæt.«

Discipulus: »Huat skop Gud tæn siætæ dagh?«

Magister: »Tha skop han allæ dyur, oc 74v| andræ creaturæ ther aa iordæn skal væræ. Oc sydæn alt vor skapæt, tha skop han Adam vdæn Parædiis, oc førdæ hanum saa in i Parædiis, oc loth ledæ foræ hanum allæ handæ fuglæ oc dyur ther til varæ, oc han gaff tøm allæ samæn naffn a hebreskes mal, so som the skullæ hed euinnælegh.«

Discipulus: »Huat vor til førræ æn verdæn vor skapæt?«

Magister: »Æntæ kyns vor til annæt æn Gudh alzwoldu fyltæ met hans guddom.«

Discipulus: »Huilkæ lund skop Gud verdæn? Hadæ han nogher mødæ so som mænnaskæ hauer foræ syn gerningæ?«

Magister: »Han hadæ engæn mødæ forti, at so som vi læsæ aff at han sadæ eth ordh, oc alt vor til ther han vildæ hauæ giort.«

Discipulus: »Fforæ huat sach skop han verdæn?«

Magister: »Fforti at han vildæ the hans godæ vold, oc hans snillæ, ok dyghyt j the tingh ther han vildæ 75r| skapæ.«

Discipulus: »Huor længæ vor Lucifer i hemærigh?«

Magister: »Æn halff timæ aff en daw, oc daven ær skyfft i tolff timæ, rægnæ thaa sælff huor længæ thet vor.«

Discipulus: »Hwi fiæld han tædæn, oc til heluedis?«

Magister: »Fforti at Gud hadæ skapæt hanum so væn, oc sa clogh for andræ ænglæ, at han togh at høumodæs ther aff, oc sadæ at han vildæ væræ lik veth Gud sælff, oc i thæn sammæ stund fiæld han nedær til heluedis, oc allæ the ther met hanum hulæ, oc victæ theræ low fra Gudh.«

Discipulus: »Huar maniæ ænglæ fyulæ met hanum?«

Magister: »Thy æræ ti ænglækor, oc tæn tindæ deel fiæll neder aff allæ ænglækoor.«

Discipulus: »Skop Gud tøm, mædæn han vestæ at the skullæ fallæ?«

Magister: »Ath the vtvoldæ ænglæ skullæ fæstæs theræ met. Fforti tæn timæ the sowæ, huor iæmmærlegh 75v| han foor, forti han sadæ segh mot Gud, tha bundæ the tøm saa stadælegæ til Gudh, at the mwæ aldræ aff hans ælsku vighæ.«

Discipulus: »Hwy mwæ ey diæfflæ frælsæs aff theræs pinæ?«

Magister: »Fforti at so som ænghæn var i sagh thet the tith komæ vdæn the sæluæ, saa mo oc engæn voldæ, thet the tædæn kommæ, vdæn the bædræ tøm sæluæ, oc thet gøræ the aldræ, for theræ homood skild, forti kommæ the aldræ tædæn tith kommær.«

Discipulus: »Huilkæ tith skop Gud heluedæ?«

Magister: »I thæn sammæ stund diæfflæn fiæll nedær aff hemerigæ.«

Discipulus: »Æræ fleræ heluedæ til en eeth?«

Magister: »Ther æræ thry stædæ ther mænnæskæ nw skal plauæs i. Fforti eet ær thet iek athæns aff sadæ. Annæth ær thet ther vkresten børn til kommer, oc ther er engæn løsæn vdæn ther ær 76r| engæn pinæ andæn æn the mwæ ey see Gutz asyn. Trethiæ ær skæræseeld, oc thæræ er løsæn.«

Discipulus: »Huaræ ær skæræseeld?«

Magister: »A byærgh, oc j haff, oc i vædær, oc i maniæ andræ stædæ hæræ i iørdærigæ.«

Discipulus: »Ær thet nædærstæ heluedæ dyghært stort?«

Magister: »Thet scriuæs at thet ær saa vit, oc saa diypt, at thæs vidæ veth engæng vdæn Guth enæ, oc the sæluæ siælæ tith kommer the fongæ aldræ fundæt botnæn, oc forti ær thet vfyllælegh.«

Discipulus: »Huaræ vor Euæ skapæt?«

Magister: »Then timæ Adam soff i Paradiis, tha togh Vor Herræ eth reffben aff Adams venstræ sydæ, oc skop ther aff thæn vænæstæ quinnæ ther Adam vildæ see.«

Discipulus: »Hadæ the clæder at skyulæs met ællær the gingæ nøgnæ i Paradiis, Adam oc Euæ?«

Magister: »The voræ aldelæs 76v| nøghnæ, bodæ Adam oc Euæ, forti tøm skamædæs ey meræ at see huer annæn hemeligh, æn vi skamæs nw vedher at see huer andæns hendær, til thæs at the brudæ Gutz buth, tha skamædes tøm saa veth annæn, at the tordæ æy tees førræ æn the brudæ kostæ oc skyuldæ tøm met.«

Discipulus: »Huar kom thet til at the brudæ Gutz buth?«

Magister: »Diæfflæn kom seg i een hughorm, ok talædæ til Euæ, ok spordæ hwi gud forbøth tøm at the motæ ey ædæ aff thet enæ træ. Tha sadæ Euæ: “Thet ær nadælich, forti at vi æy døø.” Tha swarædæ hughormæn: “Ikkæ ær thet saa, forti førstæ i ædæ ther aff, tha vordæ i so som Gud ær, at i vidæ bodæ ont oc goth.” Oc sydæn fik hun saa dygær astundh, at ædæ thæn fruct, at hun gath thet ey ladæt at hun skullæ ther aff æy ædæ, som hennæ totæ, forti hun vildæ 77r| gernæ dyghærth oc møget vidæ. Oc ther aff kom thet at quinnæ dyghært frittæ / sommæ om the saghæ the naghet aff frægnæ.«

Discipulus: »Huar fich hun aff fructæn?«

Magister: »Hughormæn foor op at trææt, oc fik hennæ ter aff, ok hun beth aff, oc gaff sydæn manæn at ædæ met segh.«

Discipulus: »Hwi swegh diæfflæn tøm?«

Magister: »Ffor auænd skild, at han vildæ hindræ tøm saa tha, at the oc ey theræ affkommæ, skuldæ kommæ til thæn glædæ, ther han hadæ førræ sælff, forti han hugdæ at Gud skullæ aldræ forladæ tøm syndæn, oc skullæ saa for vdæn ændæ væræ i thæn sammæ pinæ han vor sælff.«

Discipulus: »Hwi frestædæ han hældær oc talædæ førræ til Euæ, æn til Adam?«

Magister: »Fforti at han vestæ væll at hun vor skyudæræ til at swygæ æn manæn.«

Discipulus: 77v| »Mæn diæfflæn vestæ thet om hennæ, veth han oc dyghært om mænæskæ skypælsæ?«

Magister: »Aff ænglæ naturæ ther the hauæ, tha hauæ dyæfflæ dyghært vith, æn tha vidæ / the æy manz hw meræ, æn the see mænæskæ væræ skypæt til syndær, a hans lædæ, oc aff hans sedæ, oc ther æffter frester han mænæskæ, so som han giordæ veth Euæ.«

Discipulus: »Vidæ diæfflæ nogæt aff the tingh vordæ skal?«

Magister: »Ikkæ meræ æn Gud lader tøm særlegh vidæ.«

Discipulus: »Hwi togh Gud æy fra diæfflæn, ther han fiæll, hans vith oc hans raskhedh, oc hans makt, mædæn han vildæ ikkæ annæt æn ont?«

Magister: »Thet han kan oc mo, thet ær foræ godæ mæn thæræ prøuæs, at theræ løn skal øghæs ther met, oc thet ær hanum sælff til fordømælsæ, forti tess meræ han kan 78r| oc veth, oc thes minnæ han hauer gaffn ther aff, thes meræ ær hans skam foræ Gud, ok hans eghæn drøuælsæ huer daw.«

Discipulus: »Vidæ godæ ænglæ thet the velæ vidæ?«

Magister: »The hauæ soo dyghært aff Gutz asyn, ther the hans ænledæ see, tha see the alt thet ther skapæt ær, thet the velæ see, so som vi see noger tingh i en speyæl.«

Discipulus: »Huilkæ lundæ æræ Gutz ænglæ skaptæ?«

Magister: »I lyighen æffter Gudh, so som eth vox krystæs i eth inciglæ, forti at the æræ eth leuændæ oc ændælecth lyusæn.«

Discipulus: »Vidæ ænglæ allæ ligæ meghæt?«

Magister: »Æy forti, at sommæ æræ nærræ Gutz asyn, oc sommæ fiærræ. E thes meræ the æræ hanum, tess meræ vidæ the. Soo at huert mænæskæ til hemæriget komær, soo oc diæfflæ, fore thes nærræ the voræ Gutz asyn i hemerigæ 78v| ther fyullæ nyter, this klogæræ æræ the nw, oc thiss meræ pinæ hauæ the, at the vildæ æy thæn nadæ netæ. Fforti æræ the fræmerstæ diæfflæ i thet næderstæ heluedæ, oc the andræ i thet mørkæ væder ouæn voss ær, oc hauæ theræ pinæ ther.«

Discipulus: »Æræ nogræ diæfflæ hæræ a iordæn, mædæn the frestæ mænæskæ so tith?«

Magister: »Huerth mænæskæ hauer en ondh ænghæl, ther hanum stirkær til godæ.«

Discipulus: »Huar aff kommæ pugæ, ther mangæ stædæ æræ?«

Magister: »Thet ær ikkæ annæt æn the diæfflæ i thet mørkæ vædær æræ, the tagæ legæmæth aff vrent væder, forti the kunnæ æy dyghær klochskaff.«