Discipulus: »Huat giordæ Vor Herræ sydæn vet tøm?«

Magister: »Sydæn han hadæ so saut til Adam, tha giordæ han tøm huær sin skynkiortæl aff døt fææ theræ skyn, oc lot tøm saa kastæ vth aff Parædiis til thæn sammæ stæd ther Adam 84r| vor først skapet.«

Discipulus: »Huat hadæs tøm sydæn at, ther the aff Paradiis voræ komnæ?«

Magister: »The leffdæ sydæn met sorgh oc drøuælsæ, sa at vi læsæ æy aff the børn the sammæn fingæ, førræ æn the voræ fæmtæn vinter gamlæ. Ffra thet the kommæ aff Parædis, tha vor Kayn fød oc hans søster Calmana, oc sydæn fingæ the æy børn, thet vi ouænbarlegæ aff læsæ, førræ æn andræ fæmtæn vinter voræ for gangæn. Tha fødæs Abel oc hans søster Delbora.«

Discipulus: »Huat idræt tok Kayn oc Abel tøm først til adh føluæ?«

Magister: »Vi læsæ aff, at Kayn tok ath æriæ oc so, som thæn ther vildæ omgangæ segh met aghær oc vor aghærkarll. Oc Abel tog segh til at gømæ fæ oc om gik segh ther met oc ther aff rees dyær skyælnæt i mællæn tøm, at Kayn drap Abel.«

Discipulus: »Huar aff kom thet, oc huar aff burdæs theræ vsæthælsæ?«

Magister: »Vi læsæ aff, at the skullæ offræ theræ offær, tha offrædæ Kayn aff thet ondæstæ korn ther han hadæ, oc Abel offrædæ aff thet bæstæ fææ oc thet fedæstæ ther Gud gaff hanum. Oc forti han offrædæ aff thet, ther goth vor, tha soo Vor Herræ thet oc loth eeld kommæ nedær aff hemerigæ oc brændæ thet, til at tegnæ at thet vor hanum takælich, thet han offrædæ. Ok forti gik hanum gaffnlich, alt thet han hadæ. Vdæn forti at Cayn offrædæ thet ther ont vor, tha actædæ Gud thet ænctæ, oc thæræ aff fik Cayn soo stor auænd til brodærin, at een daw som the voræ gongænæ a mark bodæ, tha drap han hanum.«

Discipulus: »Hæffndæ Vor Herræ thet saræ?«

Magister: »Ia, soo saræ at han 85r| tha forbannædæ hanum, oc iordæn tha annæn sinnæ, oc gaff hanum houæthskæluælsæ, til thet at man skuldæ hanum kænnæ foræ annæt falk.«

Discipulus: »Huat hadæs Adam tha at oc Euæ?«

Magister: »Ffor thet skedæ tha syrgædæ the soo, oc grædæ so i hundrædæ vinter at the aldræ samæn vildæ kommæ, førræ æn Vors Herræ ængæl bøt tøm thet, ok tha fingæ the en søn heder Set, oc aff hans slæt fødæs Ihesus Christus, forti at han vildæ æy fødæs aff mandrapærs slæt, oc forti forforæs the allæ samæn met Noes flod.«

Discipulus: »Huat slæt vort sidæn aff Sæt?«

Magister: »Sæt fik sydæn en søn, heth Enosh. Aff hanum fødæs sydæn Cainan. Aff hanum fødæs sydæn Malaleel. Aff Malaleel fødæs sydæn Iaræt. Aff Iaræt fødæs Enoc, oc han vor tæn førstæ 85v| man ther boghstauæ til fan oc bøgær skreff, oc leffdæ so wæl for Gudh, at en daw so som han stot a æn mark, tha togh Vor Herræ hanum, oc førdæ hanum op til Parædiis, oc skal ther væræ met hæliæ prophetæ, til antækrystæn vorder til.«

Discipulus: »Fføddæs æy falk aff tæn Enoc?«

Magister: »Fførræ æn han bort vor tagæn, tha fødæs Matusale oc vor thæn ælztæ man, ther i værdæn hauer væræt, forti han leffdæ ni hundrædæ vinter oc thræthyæ oc ni vinter. Thænæ Matusale hadæ een søn heth Lamæt, oc aff hanum fødæs Noe, ther arkæn giordæ, oc han vor tiunæ mannæ fra Adam.«

Discipulus: »Huar lengæ leffdæ Adam?«

Magister: »Han leffdæ ni hundrædæ vinter oc thu aar oc thrathyæ, alt til Enoc vor tagæn op til Parædiis, oc tha dødæ han, oc vor ioræt i tæn sammæ stæd i Ebron, ther han vor skapæt.«

Discipulus: »Ffødæs æy falk aff Abel, før han vor dræpæt?«

Magister: »Aff 86r| hanum fødæs ængæn, forti at han vor dræpæn ther han vor thræthyæ vinter gamæl.«

Discipulus: »Ffingæ Cayn ok hans hustru nogær børn, førræ æn the dødæ, oc huat læs man aff tøm, sydæn the flythæ?«

Magister: »Aff hanum fødæs en søn, heeth Enoc, oc forti at falkæt vordæ dyærth til, tha rædæs han for brodæræns døth, oc looth byggæ æn møgæl stad, forti at han vor tæn førstæ, thær køpstædh giordæ met muræ. Han vor oc tæn førstæ ther markæskæl giordæ mællæm falkæt, oc for først met thet surskap at noghær tingh skuldæ væyæs, so som ær met pund, oc modæ som met skæppæ gørs. Oc for met roff oc andræ ondgerningær thet mæstæ han motæ, til thæs at Lamæt ther siætæ mannæ vor i burdh veth hanum, skyøth hanum i hiæl, forti at han vor tæn førstæ buæman, ther vi aff læsæ. 86v| Tæn sammæ Lamæt vor ond for Gudh met sin leffnæt, forti han vor tæn førstæ, ther mot Gutz budh hadæ to hustruær sænz i hoor, oc forti fik han til syndægæld thet at han vor blind, oc vor tæn førstæ ther blind vor, oc sydæn so som skryuæs aff at hans hustruær bordæ hanum til dødæ.«

Discipulus: »Ffingæ the hustruær nogræ børn veth hanum, førræ æn han dødæ?«

Magister: »Æn hans hustruæ heth Ada, oc annæn Sællæ. Tha fødæ Ada en søn heeth Iabel, ok han vor tæn førstæ ther skyul førdæ met segh a markæn, so som ær harthyældh. Oc han motæ lonth faræ met sith fææ, oc skyulæs foræ rængh oc for sne. Oc hans brodær heeth Tubal, han vor tæn førstæ thær sangh oc vææn legh i fedelæ oc i oruær oc vænæ visær hauer funnæt. Sællæ fik æn søn, heth Tubalcayn, oc han vor tæn førstæ smeth ther smedæ vaupn oc annæn tingh, thær man 87r| kunnæ smeddæ bodæ aff iern oc stol oc annæn malm. Hans søster hedh Noema, oc hun vor thæn førstæ thær konst fan til at væuæ.«