Udgiver: Boolsen, C.   Tekst og udgave
forrige næste

Discipulus: »Huar ær Iordæn skapæt?«

Magister: »Iordæn ær trindh so sum eet ægh, oc omkrin Iordæn ær falk allæ vey91r|næ, so at sommæ stædæ a Iordæn vændær falkæt theræ føder til voræ sydær, oc sommæ stædæ a Iordæn vendæ the theræ fødær twært om mot voræ so som vi læsæ aff.«

Discipulus: »Huar met ær Iordæn fæst at hun æy røræs?«

Magister: »Iordæn ær met ængænkyns fæst vdæn met Gutz vold. Fforti at hun flødær i vatnæt so som en blomæ i eeth ægh. Fforti at vatnæt gor saa møghet omkrin Iordæn, at hoo thær væræ høøth opæ i væthæræt, hanum totæ Iordæn æy bredæræ væræ æn en penningh louæ i eth hwit begæræ. So ær vatnæt møghet om Iordæn, ok twært i gemæn Iordæn gangær fleræ dyuplæ thær heder tracones, oc theræ i gemæn flyder vatnæt.«

Discipulus: »Syær mek mestæræ, meræ huar værdæn ær skypæt.«

Magister: »Værdæn ær skypæt i fæm strædæ, soo at eeth strædæ ganger 91v| meth i gemæn værdæn, oc twært oc ændælangs at Iordæn. Oc forti at tæn iordhmoon ær met geniæfnt Solæn, tha ær thæræ so ouæruæthæs hedæ at ængæn mo theræ væræ, oc thu strædæ ganger bæggæ veynæ ydærst at Iordæn, oc thær ær sa ouæruæthæs kalt, at æntæ mænnæskæ mo thæræ leuæ for kuldæ, forti at Iordæn ær thæræ so skipæt at Solæn fonger aldræ fullælegh skynnæt a thæn stæd, oc tho delæ thær met ær i mællæn, oc the tho ydærstæ delæ bæggæ veynæ a Iordæn, oc met a Iordæn, the æræ bygdæ met falk. Oc forti ær æy meræ bygd met falk æn en thredingh aff all værdæn, so som vi mvæ see i thennæ figuræ, tætæ ær værdæn: