|¶ Wilde gud meg ther tijll nadhen giffuæ
aff danæ konninghæ wilde iegh skriffuæ
Hwoth the i fordum mwnne bedriffuæ
ther the wore mecktigæ oc wore i liffuæ
Thet syer Beda then ærilighe man
Thet ær well giort i hwo thet kan
ath skriffuæ forælderes gerningher allæ
Ere the ondæ man maa them fly
Ere the godæ man maa them thy
och engælunde fraa them fallæ
Thi thet the gamblæ haffue fordum giort
Thet ær the vnghæ efftherligen stort
ath the mwæ oc saa gøræ
Men haffue the giort thet lasteligt ær
The lade thet ware oc kommedh ey nær
slickth maa ieg wel framføræ
Then størsthæ mandom staar her wthi
Som danskæ konningher haffuer giort i krij
aff the som ieg kan fynnæ
Men ær her nogheth forglømt i blandh
Thet sætther ieg ind tijl theris handh
som bædræ kan draghe tijl mynnæ
