af Anonym (1495)   Udgivere: Boeck, S.S., Jonathan Adams og Marita Akhøj Nielsen   Tekst og udgave
forrige næste

| ¶ Haldan haryltssøn førstæ
som kalles byerggram

I tij aar styrdhæ ieg danmarks landh
ieg tæncker thet wor ey mynne
Saa fick ieg thet myn broder i handh
for ieg willæ mere wynne
Saa for ieg selff aff rygeth wdh
ølandh ieg førsth bestridhæ
och ander smaa landh meth skioldh oc spywd
Som sweriges rygæ tijl lyddhæ
siden for ieg tijl swerigæ selff
Thet rygæ vndher meg at wynne
ieg slo theres koning vdh meth en elff
Medh swenskæ men oc fynne
Thet fortrødh erich hans søsther søn
han hade thet thænct at wræcthæ
Han soor han skullæ meg giffue myn løn
om han wor føddher aff ecthæ
Han hade en kempe thet haffuer ieg sporth
som aadh och egh kunne dyliæ
Thi hade ieg meg en kølffue giorth
wel iern gyrdh efther myn williæ
Ther meth ieg fram i spetzen sprang
och slo then kempe tijl dødhe
Och andræ fleræ meth samme stang
theres haffue ieg ther paa marken strødhe
Men erich han dog marken beholth
for ieg bleff illæ slawen
Tha ieg bleff læcth ieg hannum thet golth
| ieg wilæ thet ey fordrawen
Ieg hade nar fonghet eth faldh
thet kunne ieg wel menæ
Hade ieg ey tha flydh tijl en sten haldh
och østh paa them fast stenæ
The gaffue meg ther fore biærggrams naffn
ath ieg saa brødh then kleppe
Och tog ther sten i handh oc fawn
ther løbæ ickæ mangæ sleppe
Tha bwrdhe erich marken ath fly
tijl danmark lodh han glijdhe
Han stridhe meth myn brodher aff ny
oc thabede thrænde tijdhe
Han slo myn brodher i fierde stridh
som han hannum tha paa førdhe
Tha ieg thet spurde ieg wor ey blidh
ieg hannum aff danmark kørdhe
Saa fwldhe ieg hannum tijl swerigæ indh
ther ladhe ieg hannum i lighæ
Ieg wandh thet rygæ oc wor ey seen
ieg nødhe them meg ath wighæ
Om syer the reysda seg meg i modh
en knabæ meth syw hans sønner
Ieg op tog eghen meth syn rodh
ieg slo them allæ som høner
Siden kom ther en kempe saa stærk
wel xi alne langgher
Han willæ tha meth meg øwæ hoffuerk
ieg thencker han fick eth angher
|Han bødh meg aff i kretz ath slas
meth seg selff tholthæ kempæ
Ieg sade ieg willæ gøre them eth fas
om ieg fingæ ther tijl lempæ
Ther fore bleff han so harmt i hw
ath ieg thordhe hannum so swaræ
Han slo i hiell sex eller syw
wdaff syn egæn skaræ
Saa tog han them han hade i gen
och gik modh meg ath strydhe
Ieg slo them ath the fynghæ eth men
heller the wore wrede eller blyde
En mectig kempe i norgæ wor
han war so doll i twngæ
Han lade syn koning for twende velkor
the woræ hannum bode twngæ
Han skullæ hannum enthen syn dotther faa
tijl syn husfrw ath haffue
Eller meth hannum i kretzen gaa
och ficthe som løckhen hwn gaffue
Thi lodh han kyndhe offuer allæ landh
then skullæ hans dotther forhwærffue
Ware seg ænthen swæn eller man
som then kempe kunne forderffue
Thi for ieg thijdh then kempe at slaa
och iomffrwen ieg forhwerffdhe
Ieg affledh meth henne en søn saa fraa
hedh asmwndh han norgæ ærffdhe
|Af hannum kom norgis koningligæ slecth
som syen haffue rodh for landhen
Och waret ther syen i staght oc macth
ieg kan thet siæ for sandhen
Tha haffdhe ieg slaffuit so mangen man
bode kempper och saa iæthæ
Saa kom ther en helsot hedh han
han tog meg bort meth slæthtæ