ALlæ them som troode paa kryst
them willæ ieg altijd forhæde
Ieg lod thet wor myn størstæ lyst
nar ieg kunde them betrædæ
Ieg them ænthen slo i hiell
elder lod them storlig plaffue
Meg tøttæ at the thet tiæntæ well
for ny troo the willæ haffue
Syden bedis ieg tijl en iomffrw fyn
hwn wor i ængland hiemæ
At hwn willæ weræ kær husfrw myn
och lade seg ther tijl sømmæ
Hwn swarede saa ther budheth kom
hwn thet ey gøræ kwnde
Wthen ieg willæ tagæ wedh kristhendom
|och cristenne men fredhen wndhe
Ieg tog ther widt oc woor ey seen
thi meg stod hw tijl henne
Ieg screff tijd breff tijl rigæ i gen
och lod thet talæ tijl ænne
Tha ieg meth henne tijl sængæ kom
som folk the pleyæ ath gøræ
Saa bønligæ badh hwn meg ther om
ath ieg skullæ henne ey røræ
For wij kunne faa ther thegen oppaa
i nogher hande modhæ
Ath wi mottæ børn tijl sammen faa
wor rigæ tijl gaffn och bode
Ieg wethæne bøn som hwn wor wærth
for hennes store dydh oc æræ
Iegh lade mellom oss mith draffnæ swerth
ath ieg skullæ kysker wæræ
Som ieg i førstæ søffen tha laa
saa wynderligæ meg thettotthæ
Aff hennes skødh fluæ fwlæ thoo
saa høgth som høgesth the motthæ
Saa fluæ the nødh tijl meg i gen
the sættæ them paa myn hande
Saa giorde the tøswer for wthen meen
then triediæ tijd finghe the wandhe
Tha kom ther ickæ wthen en i gen
meth blodigæ wingæ oc fiædræ
Then førstæ hadde tha fanget eth meen
thet hannum kundæ inghen man
bedræ
|Saa sade ieg tyre tha aff then drøm
ieg lodh ey lengher dwæliæ
Myne ordh gaff hwn tha wel gøm
wij giorde hwer annens williæ
Wij afflædæ twænde søner boldh
godæ strijtz men bleffue the bode
Tydskeland wunde the wndher mit woldh
och them som i hyperne bode
Then førsthe myn søn hadde ieg kær
och saa wel ieg hannum ynthe
Ath ieg hade hwth at dødæ meth swerth
hwo meg hans død først kynthe
Tha tyræ hwn fik hans død tha sporth
hwn holt hannum meth seg indhe
Hwn togh paa seg en kiorthell sorth
ath ieg skullæ thet besynne
Tha sade ieg saa ieg seer thet well
hwad then samme kiortel betegner
Han tegner myn søn ær slaffuen i hiell
ieg thet om syer well fregner
Thet syæ i kæræ herre myn
och ickæ wij sade hwn meth allæ
Hwor sorghen ær hwn kænder paa kyn
i hwædhen som hwn kan fallæ
Tha ieg fornam aff hennes ordh
ath knudh myn søn wor slaffuen
Tha styrthe ieg nødh oppaa then iordh
aff sorgæ døde ieg ther taffuen
