Hoo som haffuer aff alderen mesth,
hannum bør ath wæræ i rætthen besth.
Bland allæ myne brøder wor ieg æltz,
thi woldis ieg wdh tijl konning heltz.
Thet Gud tijlhørde thet hadde ieg kærth,
forthi ieg wistæ ath thet wor wærth.
Wdædings men, them ræffsæde ieg ey,
thi bleff ther ond fredh i hwer en wey.
l5r| Ieg willæ ey leggæ meg nogher
imodh,
ieg effter sith sindh hwer leffue lodh.
Thi wore ther mangæ wthi mit land
som hwerken skøttæ Gudh elder mand.
The skøttæ oc hwerken loff elder ræth,
thi wor bland folket megit wseth.
Ieg giorde ey reyser bort wthen lantz
syden ieg fik rigeth oc worde tijl mantz.
Thi fullæ meg tha the ængelskæ fra,
som hade myne forelder i Danmark tha
ieffnt i tywæ oc hundredæ aar,
som ieg haffuer hørth oc scriffuet staar.
Danskæ gaff ieg for low oc sedh
at the skullæ werne them meth theres eedh.
Om nogher man setther paa annen sagh
oc han will bliffue for hannum meth magh,
tha skall han sweriæ som saghen ær staar,
och lowen hun holdher ordh fraa ordh.
The soræ ther hwer en oppaa
ath the willæ hellder i døden gaa
en the willæ mesthe then samme ræth
som them gaffs och føre wor iæth.
Ieg wor ey konning wthen tw aar,
ieg døde aff soth oc ey aff saar.
