Hoo som haffuer aff alderen mesth
hannum bør ath wæræ i rætthen besth
Bland allæ myne brøder wor ieg æltz
thi woldis ieg wdh tijl konning heltz
Thet gud tijl hørde thet hadde ieg kærth
forthi ieg wistæ ath thet wor wærth
Wdædings men them ræffsæde ieg ey
thi bleff ther ond fredh i hwer en wey
|Ieg willæ ey leggæ meg nogher i modh
ieg effter sith sindh hwer leffue lodh
Thi wore ther mangæ wthi mit land
som hwerken skøttæ gudh elder mand
The skøttæ oc hwerken loff elder ræth
thi wor bland folket megit wseth
Ieg giorde ey reyser bort wthen lantz
syden ieg fik rigeth oc worde tijl mantz
Thi fullæ meg tha the ængelskæ fra
som hade myne forelder i danmark tha
Ieffnt i tywæ oc hundredæ aar
som ieg haffuer hørth oc scriffuet staar
Danskæ gaff ieg for low oc sedh
at the skullæ them meth theres eedh
Om nogher man setther paa annen sagh
oc han will bliffue for hannum meth magh
Tha skall han sweriæ som saghen ær staar
och lowen hun holdher ordh fraa ordh
The soræ ther hwer en oppaa
ath the willæ hellder i døden gaa
En the willæ mesthe then samme ræth
som them gaffs och føre wor iæth
Ieg wor ey konning wthen tw aar
ieg døde aff soth oc ey aff saar
