Rimkrøniken

Litteraturhistorisk baggrund

Rimkrøniken, den versificerede fremstilling af historiske begivenheder, er en middelalderlig genre. Den opstod i Frankrig i 1100-tallet og kom via Tyskland til Norden i begyndelsen af 1300-tallet. Der er bevaret flere svenske rimkrøniker, men kun én dansk, som længe gik under navnet den danske krønike, men nu almindeligvis benævnes Rimkrøniken.

Med sine mere end 5.000 vers fortæller Rimkrøniken de danske kongers historie fra Dans far Humble til og med Christian I - eller rettere, den lader dem selv fortælle om deres bedrifter, fejltrin og død. I monolog efter monolog oprulles Danmarkshistorien, set som en samling moralske eksempler til efterfølgelse eller afskrækkelse. Stoffet er underholdende og formen varierende: Korte biografier veksler med lange levnedsskildringer, eventyrlige fortællinger afløses af nøgterne beretninger, detaljerede skildringer brydes af pointerede karakteristikker. Gennemgående krydres fremstillingen af karske vurderinger og snusfornuftige belæringer, ofte i form af ordsprog.

Tekstens tilblivelse er omdiskuteret. De store stilistiske forskelle gør det nærliggende at regne med flere forfattere, men i en fortale, der kan dateres til 1460-1474, nævnes munken broder Niels i Sorø som krønikens ophavsmand. I hvert fald er det sandsynligt, at den er blevet til i cistercienserklostret i Sorø, og at det er sket i løbet af en årrække midt i 1400-tallet. De historiske oplysninger er hentet fra flere kilder. Til den ældre periode er hovedkilden et sammendrag af Saxo, og til tiden efter ham er flere skrifter benyttet.

Fra middelalderen kendes tre håndskrifter med større eller mindre fragmenter af Rimkrøniken. Det ældste stammer fra omkring 1470, og allerede i 1495 blev værket trykt. Bogen blev straks populær, og flere udgaver så dagens lys i de efterfølgende år. Omkring 1470 blev krøniken oversat til nedertysk.

Rimkrøniken fik et langt efterliv. I hele 1500-tallet og et stykke ind i det næste århundrede blev den jævnligt genudgivet, siden 1533 udvidet med kong Hans' næsten tusind vers lange monolog. Gennem et par århundreder blev værket taget alvorligt som historieskrivning, og dets betydning som stilistisk inspirationskilde rakte endnu længere. For N.F.S. Grundtvig stod Rimkrøniken som en fædrelandskatekismus, den højt elskede børnelærdom om Danmarks historie, fortalt for hele folket på et kernefuldt dansk og med indlevelse i landets ve og vel.

Studér Middelalder på Nettet udgiver Rimkrøniken efter Gotfred af Ghemens tryk fra 1495. Trykket er teksthistorisk vigtigt, fordi det er den ældste fuldstændige version af værket. Boghistorisk er det centralt som den eneste dansksprogede inkunabel (tryk fra før 1501), der er overleveret komplet.

Standardudgaven af Rimkrøniken er Den danske rimkrønike I-III, ved Helge Toldberg, 1958-1961. Originaltrykket er udgivet i bind I, andre danske tekstvidner i bind II og den nedertyske oversættelse i bind III.