af Niels Bohr (2021)   Udgiver: Niels Bohr Arkivet (2022)   Tekst og udgave
forrige næste
Kære Harald!

Jeg havde en udmærket Rejse. Jeg sidder nu efter at have spist til Aften i min dejlige Arbejdsstue. Jeg var lidt ked af, i Gaar aftes, at mine Planer der vare udarbejdede i mange Detajler vare blevne krydsede; men jeg er paa Turen kommen til den Overbevisning at jeg ikke kunde have faaet en bedre Indledning til min Examenslæsning en en Gennemarbejdning af Christiansens Bog. Jeg glæder mig meget dertil. Sig til Far at jeg er saa glad ved at have faaet Lov til at hjælpe ham lidt og at det har moret mig meget. Sig til Mor at jeg var meget glad og skamfuld ved at se hvor storartet mit Tøj var pakket og hvor nøje alt var husket. Sig til Slut til Jenny at hendes Figner smager storartet.

Med mange Hilsner til alle
fra
Niels