Du fik et saa køligt Kort fra mig forleden Dag; men det kom af at jeg ikke var rigtig glad ved at skrive, idet jeg nok følte mig “sikker” paa at det forholdt sig rigtig med Udnævnelsen, men dog ikke hvad man kunde kalde sikker i anden Omgang. Nu da selve den ministerielle Skrivelse er kommen, maa jeg derfor nok have Lov til at ønske dig til Lykke nu igen; Du ved ikke hvor glad jeg er over det. Jeg kan lige saa godt skrifte med det samme og tilstaa at jeg har benyttet det meste af min Tid i Dag til at underrette vore Venner, Nørlund, Edgar, Møllgaard, Weber, for ikke at glemme Ole, om Begivenheden, jeg kunde ikke lade være. Det gaar Nørlund udmærket med Eksamen, han har haft sin praktiske Astronomie og sin ene mathematiske Opgave og jeg fik ved at tale med ham Fornemmelsen af, at det vist var noget meget fint, han har lavet ud af dem, navnlig af den mathematiske, jeg citerer: “Jeg kunde dunkelt huske at jeg havde læst noget hos Goursat (undskyld dersom min Uvidenhed ikke udtaler Navnet rigtigt) om hvordan man kan afgøre om saadanne partielle sammenhørende Differentialligninger kan løses i endelig Form” det havde han saa benyttet og var dog gaaet efter en ½ Times Forløb. Han tror at han slipper helt for mundtlig Kemi og Fysik idet Christiansen og Bilmann rejser bort. Han har dog “temmelig” travlt idet han foruden at sætte sig ind i forskellige nye mathematiske Discipliner (han har saaledes læst en større Bog om Trekantskoordinater og en om Geometri) maa udarbejde nogle Forelæsninger som han til næste Aar skal holde i Folkeuniversitetets forening, han er nemlig pludselig bleven afkrævet en “Piece” der skal indeholde Indholdet af Forelæsningerne, og som for Programmets Udsendelse skal være færdig i Løbet af fjorten Dage. Jeg haaber ikke at Du bliver altfor ilde berørt ved at jeg kun saa daarlig kan skjule, hvorledes min Misundelse snart vokser “op over Hustagene”; men det er ikke saa underligt, naar man har anvendt 4 Maaneder paa at speculere paa et dumt Spørgsmaal angaaende nogle dumme Elektroner, og ikke har drevet det til andet end at skrive circa fjorten mere eller mindre afvigende Klader. Jeg er dog bange for at jeg heller ikke har kunnet skjule for Docentens kloge Øjne, at mit Humør alligevel ikke er saa daarligt endda; og det er igen heller ikke saa underligt, idet jeg tror at jeg dog tilsidst er bleven færdig med det dumme Spørgsmaal om de dumme Elektroner, jeg føler mig i hvert Tilfælde dennegang idet mindste en “Omgang” mere sikker end de andre Gange.

Den Løsning, hvortil der sigtes er halvt statistik og halvt direkte og berører ikke Sandsynlighedsproblemer. Den vil kun fylde et Par Linier og er saa simpel at ingen selv med sin bedste Vilie vil kunde forstaa at den kan have forvoldt nogen Vanskelighed (det skulde da være i det utænkelige Tilfælde at der skulde have siddet en anden stakkels Idiot og misbrugt sin Tid paa samme dumme Spørgsmaal). Da jeg jo dog kun saa daarligt kan skjule mit gode Humør, maa jeg ligesaa gerne straks indrømme at det har endnu en Grund, jeg har nemlig anskaffet mig en Mappe, som dem Far bruger til sine Regninger, og deri ordnet alle mine Papirer og Klader. (Nu siger Du vist “Der erkant jeg Skræp igen”, men naar jeg skal være ærlig saa maa jeg tilstaa at jeg ikke ved om jeg er mest glad for Din Udnævnelse, mine Elektroners gode Opførsel i Øjeblikket, eller den omtalte Mappe, den eneste Løsning bliver vist at Følelserne ligesom Erkendelsen maa ordnes i Planer der ikke kan sammenlignes). Nu maa jeg slutte, da jeg ellers er bange for at min Pen løber helt løbsk. Du maa undskylde Skriften og Bogstavering o.m.m., men dersom disse Mangler ikke helt har forhindret Dig i at stifte Bekendtskab med Indholdet, vil Du kunne forstaa, at jeg ikke, som jeg plejer, dennegang har kunnet bekvemme mig til at skrive dette Sludder rent; den eneste Grund til at sende det af Sted er, for at Du kan se at jeg ikke altid er i lige daarligt Humør, dersom det skulde hænde at Du om et Par Dage fik et meget sørgeligt Brev, der kunde tænkes at handle om f.Eks. Literaturen.