1910. 29. juni.

Blot i Hast mange Hilsner!
Jeg har bevist, hvad der er ganske morsomt og uventet at $\zeta (s)$ paa Linien $\underset{―}{\sigma =1}$ ikke er lig o($\log \log t$). (Altsaa ikke blot ikke endelig, men ogsaa temmelig langt derfra.)

(Du ved man troede, den var lig o$(1)$). Heraf følger, som Lindelöfs Sætninger viser, den ret mærkelige Sætning at $\zeta (s)$ i Strimlen $1\hspace{0.25em}-\hspace{0.25em}\delta \hspace{0.33em}<\hspace{0.33em}\sigma \hspace{0.33em}<\hspace{0.33em}1+\delta$ ($\delta$ vilk. lille) antager alle Værdier højst med en enkelt Undtagelse (desværre! nemlig nok $0$!) uendelig mange Gange. Selve den Rimannske Formodning kan jeg desværre ikke trænge ind til ad denne Vej. Jeg har det storartet. P.C.V. Hansens Bog er en Kilde til mange Nydelser.

Bed Mor skrive om Dit Liv og Din Færden.