Allerførst 1000 kærlige Hilsner og Tak, ogsaa for Dit Brev og den morsomme lille Billedpakke, som jeg blev saa glad for. Jeg tænker ofte paa 10 Eltisley Avenue og I should often like at komme et lille Svip over og sidde rart ved Kaminen (A propos: jeg haaber Du har faaet købt en Lampe, ellers skulde Du gaa ud og købe en allerede i Dag). Du kan tro det er morsomt for mig rigtig at kende de Omgivelser hvori Du lever; jeg synes helt jeg kan følge Dit daglige Liv: forbi den taabelige Marer paa Hjørnet, for én Penny Daily News og videre hjem gennem de snavsede Gader. Hils Owen, Biddey og MakcMakehewA mange Gange fra mig, hvis og naar Du ser dem.

Jeg var forleden Dag hos Henriques, der som altid var forfærdelig rar og den sandeste trofaste Ven for hele Familien, som man kan tænke sig. Han talte med Knudsen Dagen efter i Videnskabernes Selskab. Knudsen vilde ikke rigtig sige noget; han omtalte at han vist selv vilde beholde Medicinernes Undervisning og sagde at der maaske vilde komme Konkurrence om Docenturet; blandt mulige Ansøgere nævnte han Johansen og Hartmann. Jeg forstaar imidlertid at Knudsen er meget forsigtig med at tale nærmere om Ordningen, da han jo ikke selv foreløbig har noget at skulde have sagt, og da han jo ikke kender Henriques saa godt og derfor maaske er bange for at Henriques skulde fortælle ogsaa andre Mennesker, hvad Knudsen fortalte ham; desuden er Knudsen sikkert en meget forsigtig Mand. Men det at Knudsen selv vil beholde Medicinerne kan jeg ikke tro betyder andet end at han netop vilde have Dig til at læse over den teoretiske Fysik. Jeg talte i Gaar med Møllgaard som havde hørt at der paatænktes (fra Knudsens Side) følgende Ordning. Knudsen beholdt Medicinerne og ledede Fysikernes experimentelle Uddannelser og Docenturet synes omdannet til et Professorat (helst ved Universitet, maaske ved Læreanstalten), der skulde holde Forelæsninger for Polyteknikerne og lede Fysikernes teoretiske Uddannelse. En saadan Ordning synes jeg vilde være storslaaet for Dig; Du maatte da selvfølgelig ogsaa faa et Laboratorium (som skulde tages fra Prytz). – Men man ved intet som helst sikkert endnu. Sagen om Christiansens Afskedsansøgning har endnu slet ikke været behandlet i Fakultetet; jeg talte med Niels Nielsen som lovede at holde mig à jour med alt hvad der skulde ske og som er Dig en tro Ven. Jeg var paa Besøg hos Christiansen, han laa til Sengs; han hviler sig hver Dag et Par Timer midt paa Dagen. Han var forfærdelig rar og hørte interesseret om Dig, han vilde naturligvis intet sige om Fremtiden, og jeg søgte naturligvis ikke at trænge paa. Naar jeg samler det hele sammen tror jeg:
At Du er fuldstændig sikker paa til Efteraaret eller i hvert Fald før Jul at faa enten et Docentur eller et Professorat, men jeg tror der er ikke ringe Sandsynlighed for en Konkurrence. Jeg har imidlertid paa Fornemmelsen at alle i Virkeligheden ved ikke blot Din selvfølgelige Overlegenhed over de andre mulige Ansøgere men ogsaa at Du er langt – ikke blot den rareste og bedste – men ogsaa den betydeligste og klogeste af alle de unge Videnskabsmænd herhjemme, og jeg tror det vil være umuligt at holde Dig ude.

Naturligvis er der Folk der ikke er Dig venligsindede og som frygter for at Du skal komme ind i Fakultetet, jeg tænker navnlig paa Biilmann og for en Sikkerheds Skyld maa Du vist, naar Du kommer hjem engang i Sommer øve Dig paa at holde nogle Forelæsninger. Henriques og jeg har talt om at vi glæder os saa meget til at Du i Sommer i Auditoriet i Bredgade skal fortælle os lidt f. Ex. over Elektronerne. Jeg tror at Du i Virkeligheden vil kunde holde ogsaa fra Talens og Formens Side storartede Forelæsninger, men jeg ved fra mig selv at lidt Øvelse maa der til.

Da jeg talte med Henriques og med Møllgaard, sagde de begge at de troede det vilde være saa overordentlig rart og fornuftigt om Du skrev et, selv nok saa lille i Omfang, experimentelt Arbejde nu ovre i England, ikke fordi noget Menneske tvivlede om Dine Evner til at lede et Laboratorium, men fordi de troede at det var det eneste, Modstanderne kunde finde paa at sige, at Du ganske vist som ganske ung havde arbejdet experimentelt men at Dine senere Arbejder jo var rent theoretiske og at Dit Guldmedalje Arbejde jo ogsaa allerede var temmelig theoretisk o.s.v. og at det var farligt at overlade Dig Ledelsen af et Laboratorium og saa videre, hvad Biilmann og Consorter kan finde paa.

Som Møllgaard udtrykte sig: det vilde lamme dem fuldstændig, hvis Du nu skrev et experimentalt Arbejde, for saa vilde jo ogsaa den Løgn være slaaet dem ud af Hænderne. Møllgaard talte om Du ikke skulde rejse lidt før til Manchester for at arbejde hos Rutherford. – Jeg selv tror i Virkeligheden selvfølgelig ikke at det er Spor nødvendig for at skrive et saadant Arbejde, men jeg kunde maaske tænke mig at hvis Du nu skrev et saadant hos Rutherford vilde en Konkurrence være umulig at faa i Stand som for i øjnefaldende uanstændig. Jeg vil imidlertid ikke raade hverken til det ene eller til det andet, men syntes at det var min Pligt at fortælle Dig det, da Henriques og Møllgaard troede det vilde være saa fornuftigt. – Hvis der er noget Du vil have Besked om eller nogen Du gerne vil have et Raad af og som Du synes at jeg skulde spørge maa Du endelig skrive. Jeg synes at Du skal gøre helt som Du selv synes er bedst for Dig. Jeg glæder mig saa meget til at høre et lille Ord fra Dig ved Lejlighed, naar Du har tænkt over det.
_______________________

Margrethe bor her endnu og er utrolig rar for os at have; jeg synes hun er saa rask. Kineseren fra Londons Gader gik udmærket paa mit Gulv, næsten lige saa godt som paa Asfalten paa Gaden.

Jeg skal hilse saa mange Gange fra Moster Hanna, jeg var hos hende forleden Aften. Moster Emma har det noget bedre i de sidste Dage og er i saa godt Humør og interesserer sig saa meget for alt; men er jo ret svag. Det var forfærdelig pænt af Dig at skrive til Tante Otilia. Jenny var her i Søndags og er jo utrolig rask og sød og kærlig.