af Niels Bohr (2021)   Udgiver: Niels Bohr Arkivet (2022)   Tekst og udgave
forrige næste
Kære Harald!

1000 Tak for Dit Kort. Jeg kommer til Silkeborg Fredag d. 26 Kl. 7.27 Morgen (over Skern) og tager derfra Kl. 11.07 Formiddag; dersom der kommer Forhindringer (Togforsinkelse eller deslige) telegraferer jeg. Jeg glæder mig saa forfærdelig til at se Dig og rigtig tale med Dig, og jeg synes at det vilde være saa rart, før jeg faar mit Hovede helt fuldt af alle de mange andre Ting; men det forhindrer jo ikke at Du kommer til København lidt før Brylluppet, hvis Du selv synes. Aa, hvor er der dog meget jeg glæder mig til og trænger saa meget til at spørge Dig til Raads om; saa meget skal jeg blot sige nu, at det er ikke Mangel paa Planer, jeg lider af i Øjeblikket; men alt det er det jo at jeg glæder mig til at tale og spørge om og til ogsaa at høre rigtig om Dig og Dine Planer paa Fredag Morgen i Silkeborg.

Farvel saa længe
fra
Din
Niels.