1000 Tak for Dit Kort. Jeg blev saa glad baade for hvad Du fortalte og for at høre fra Dig. Du kan tro at jeg skammer mig over ikke at have skrevet før og takket for Dit Nytaarsbrev. Jeg kan ikke sige hvor glad jeg var for det, for alt hvad Du skrev om Dig selv og om vores Tur i Sommer; jeg tænker rigtignok ogsaa ofte paa den. Vi blev begge saa rørt at Du virkelig havde tænkt at komme herover trods alle Vanskeligheder; hvor skal vi dog blive glade om Du og de andre snart kunde komme og se hvordan vi har det. Hvor skulde vi dog faa det rart; vi skal nok skaffe Plads baade til Dig og Jenny og Mor og Moster Hanne; det maa vi rigtig aftale saa snart alting ser lidt bedre ud. Aa Du ved ikke hvor jeg længes efter at snakke med Dig om 1000 Ting; men jeg maa jo nøjes med at skrive, og skal nu prøve at fortælle om lidt af det saa godt jeg kan.

For straks at svare paa Sommerfelds Spørgsmaal, saa var det rigtig som Du skrev at jeg intet har udgivet siden Starkeffecten. Jeg har blot lige svaret paa en lille taabelig Afhandling i Phil. Mag. Jeg skrev et Brev “to the editor” og benyttede Lejligheden til at skaffe mig af med en lille Idé, som jeg havde rodet en Del med uden at kunne gøre færdig; men som jeg haaber maaske vil blive klaret op ved nogle nye Forsøg Evans gør over den finere Bygning af de hypotetiske Heliumlinier. Jeg sender nogle Exemplarer af mit Svar i Morgen, og sender samtidig nogle Exemplarer af Evans’ Afhandling; den kom i forrige Nummer. Jeg skal ogsaa prøve at faa fat paa Fowlers meget vigtige Afhandling om Gnist-spektre og sende den.

Jeg er saa glad for at være her, og er kommen ind i saa meget. Men det har ikke været mig muligt at faa saa meget fra Haanden som jeg havde haabet. Jeg sidder endnu i Afhandlingen om \(\alpha\) og \(\beta\)-Straalernes Absorption. Der har været mange Vanskeligheder med at faa det til at stemme, og jeg har ogsaa fundet ud af nogle ret morsomme Ting; men det hele er saa brudstykkevis og saa svært at faa i Form. Nu skal det ikke vare længe, men Du kan ogsaa tro at jeg længes efter at faa det fra Haanden, saa jeg rigtig kan tage fat paa saa mange andre Ting som jeg har maattet lægge til Side. Jeg tror at der snart kommer en uhyre morsom Tid, naar Rutherford begynder at faa Resultater udaf nogle meget vigtige Undersøgelser over Røntgenstraaler som han begyndte paa straks da han kom hjem og har kastet sig over med sin sædvanlige Energi. I kan tro at jeg er glad for at være midt i det altsammen igen.

I har vist hørt om mit lille Eventyr med “Nature”. Du har maaske ogsaa nu set Nicholsons Brev. Det var jo rigtignok en Overraskelse at faa mit Svar tilbage igen, men Rutherford ordnede det jo i en Fart. I Gaar havde jeg Korrektur paa mit Svar og tænker at det kommer ud paa Torsdag. Jeg er i Virkeligheden helt glad over det altsammen, for paa den Maade fik jeg Lejlighed til at tænke mig bedre om, og jeg tror at mit andet Svar var meget bedre end det første. Det var jo ellers den Slags jeg nok kunne lide at have haft Din Hjælp til. Kan Du huske mit forrige Brev til Nature og Din og Moster Hannes Hjælp.

Aa Harald dog, nu kommer jeg til at prøve at lette mit Sind for en skrækkelig Byrde der har tynget mig saa meget. Noget før Jul skrev Fricke til mig og bad mig hjælpe ham i hans Studier ved at stille ham en bestemt Opgave. Jeg svarede og spurgte i hvilken Retning han havde tænkt sig at det skulde være, og raadede ham til at læse forskellige Bøger. Han skrev tilbage at hans Interesser ikke endnu gik i en helt bestemt Retning, og bad mig vælge hvad jeg selv syntes. Siden den Tid er det gaaet saa slemt at jeg næsten ikke tør skrive om det. Jeg begyndte at tænke over en Opgave, men det blev mig straks klart at det var langt sværere end jeg havde anet. Dels paa Grund af Fysikkens nuværende ejendommelige Tilstand, dels paa Grund af mit særlige Arbejdsfelt. Naar man ser bort fra saadanne rent matematiske Discipliner som Potentialteori, Hydrodynamic, osv – hvori jeg selv ikke er tilstrækkelige inde i Øjeblikket, og hvor de fleste Opgaver, der ligger lige for og som ikke er alt for indviklede, er løste – er der bogstavelig intet der staar saa fast at man kan sige noget bestemt derom. Metallernes Elektronteori var f. Eks. et storartet Felt for blot faa Aar siden, men i Øjeblikket ved man hverken hvordan man skal begynde og ende dermed, da man tilsyneladende slet intet Grundlag besidder. Jeg tænkte en Tid paa at raade ham til at prøve at udarbejde de Antydninger om Magnetisme, som jeg gav i min Disputats, men der er alt om muligt endnu vildere og løsere, og alt afhænger af Takt og Erfaring. Jeg haaber en Gang selv at komme tilbage til saadan noget, og skulde kun blive altfor glad om vi kunde hjælpe, men naar jeg sidder her og han der, er det haabløst blot at tænke derpaa. Og endnu værre endnu er det med de Ting jeg selv arbejder paa for Øjeblikket, hvor Grundlaget ikke engang er almindeligt bekendt, men hvor alt afhænger af de nye Resultater Forsøgene giver; han kunde være af stor Hjælp naar blot han var herovre. Meningen med denne lange Snak er jo den simple, at jeg fandt det sværere end jeg havde tænkt og maatte opsætte at svare ham til jeg havde faaet tænkt mig bedre om og fundet noget brugeligt. Saa fik jeg saa travlt, saa travlt i Juleferien med at udarbejde mine Forelæsninger; og efter at Semesteret er begyndt og Rutherford kommen hjem, har det ene taget det andet i uafbrudt Følge, og jeg har maattet opsætte og opsætte det og befinder mig nu i den skrækkelige Stilling, ikke at have svaret i næsten 3 Maaneder, og at være lige saa langt fra at kunne sige noget som dengang. Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive til ham og er bange for at han har gaaet og ventet. Du vilde derfor gøre mig en uhyre stor Tjeneste ved at tale rigtig med ham, og forklare ham at det ikke er Utjenestevillighed alene der har bevirket at han ikke har hørt fra mig. Ved at tale rigtig med ham kunde Du maaske faa lidt at vide, hvad han virkelig vil og hvad han tænker sig. Der er jo saa mange Udveje, dersom han kun vil have en Beregningsopgave i anvendt Mathematik, vil I andre vist kunne stille ham den langt bedre end jeg. Hvis Du saa vil skrive tilbage, hvad Du fik ud af ham, skal jeg gøre en Kraftanstrengelse og se at hitte paa noget brugeligt, saa snart jeg har faaet min Afhandling af Sted og Ferien er kommen; den begynder vist allerede om 14 Dage. Hvad siger Du dog til at jeg plager Dig saadan; men det har trykket mig saa meget at jeg allerede føler mig helt lettet efter at have skrevet det hele ned.

Da jeg dog er begyndt at plage Dig, maa jeg vist ligesaa godt ogsaa bede Dig om en Dag at gaa op paa Laboratoriet og tale rigtig med Hansen. Jeg skrev et langt Brev til ham i November og han sendte mig et rart langt Brev til Jul. Du vilde maaske sige til ham at han meget snart skal høre fra mig, og Du kunde maaske høre hvordan det gaar med hans Forsøg og med alt andet; jeg er meget interesseret i det altsammen.

Aa Harald, dette er jo kun en lille bitte Smule af alle de Masser af Ting som jeg gerne vilde høre Dit Raad og Hjælp til. Senere kommer jo det store Spørgsmaal om Fremtidsplaner. Du vil nok skrive om hvad Du hører, og jeg skal snakke rigtig med Rutherford om det altsammen saa snart jeg har faaet min Afhandling færdig.

Nu maa jeg snart slutte, for jeg skal skynde mig hen paa Laboratoriet, jeg naaede jo ikke i Aftes at blive færdig med dette lange Skriveri, og har maattet fortsætte nu til Morgen (3–3-1915). Jeg er saa ked af kun at have skrevet om mig selv, og endda om saadanne dumme Ting. Nu maa Du gøre Gengæld og rigtig fortælle om alt Dit Arbejde o.s.v. Jeg er saa spændt paa at høre om hvordan det gaar med den ny Bog, og saa ked af ikke at være hjemme og kunne læse Korrektur paa den. Jeg længes saa meget efter rigtig at snakke med Dig; vi maa engang, og det om ikke altfor længe, prøve sammenA at gøre Alvor af alle de Planer vi snakkede om i Sommer.

Nu maa jeg løbe og sender blot endnu engang jer alle de kærligste Hilsner fra Margrethe og