af Niels Bohr (2021)   Udgiver: Niels Bohr Arkivet (2022)   Tekst og udgave
forrige næste
Kære Niels!

Blot 2 Ord – Undskyld at jeg ikke skriver “rigtig”, men beder Margrethe om at skrive og saa senere fortæller mundtlig. Mødet gik glimrende. “Skurkene” blev fanget i deres egen Fælde og turde ikke engang nævne Sørensen. Af Talerne for Niels Erik: Høffding, Juel, Hjelmslev, Nyrop, Jeg, Henriques, Ostenfeld talte alle paa nær Nyrop og jeg (sidstnævnte talte dog om den indre Styrke hvormed Mathematiken paa det givne Grundlag kunde ...) saa stærkt og smukt om hvor selvfølgelig det var at Du burde være – og hvor sørgeligt, at Du ikke vilde være – Præsident. Udpluk. Henriques, “N.B. rager saa højt op, at jeg tror hans Samtid, kun skælvede en Fakkel han end er indenfor den internat. Videnskab, ikke kan maale hvor højt”. Niels Erik, hvem jeg fortalte i alle Enkeltheder om Mødet var saa sød og fin og lykkelig, fordi Grundlaget for hans Valg var fremhævet saa stærkt som jeg ovenfor nævnte. Men Hovedsagen: Jeg er mer end lykkelig, over at Du ikke er Præsident, er en fri Mand og kan give Dine kloge Raad i Møderne uden at behøve at have med Udførelsen at gøre, men kan glemme Sagerne, naar Du forlader Dantes Plads. Jeg føler mere og mere hvor klogt og rigtigt Du har handlet ved at nægte at modtage Valg. Jeg haaber Mødet i Br. er gaaet godt.

1000 kærlige Hilsner
fra Harald