Margrethe og jeg sender Dig de hjerteligste Lykønskninger til Din Fødselsdag og Tak for alt hvad Du har været for os i Aarets Løb. Vi har været saa glade for at Du og Ulla saa smukt vil fejre Rigmors 70 Aars Fødselsdag, og jeg behøver ikke at sige, hvor kede vi begge er over ikke selv at kunne være med. Det har været en interessant men meget travl og urolig Tid herovre, og jeg er saa ked slet ikke at have skrevet til Dig og frygter endda at dette Brev kommer for sent til Fødselsdagen; men jeg har været saa taknemmelig for Dine rare Breve. Jeg var ogsaa saa glad for at Du sendte Hansen et Par Ord fra os begge efter Valget og jeg skal naturligvis ogsaa selv skrive til ham. Som Du ved havde vi truffet alle Forberedelser til at jeg kunde være hjemme til den sidste afgørende Behandling af Valget til Carlsbergfondet, men i de allersidste Dage har det vist sig at jeg maaske kunde gøre lidt Nytte for de Bestræbelser paa videre Sigt, vi saa ofte har talt om, og efter fælles Venners Raad har jeg derfor ment at jeg bør blive herovre lidt længere. Jeg er sikker paa at Du ogsaa selv vilde være af samme Mening, men, som jeg samtidig har skrevet til Johannes Pedersen, er jeg jo meget bekymret ved Tanken om paa denne Maade at skulde volde vore Venner i Selskabet og Fondet yderligere Skuffelser. Jeg gaar ud fra at Du stadig holder Dig i Forbindelse med Johannes Pedersen og Bjerrum og Knud Jessen og ogsaa med Niels Erik, der efter den Maade hans eget Liv har formet sig jo skulde kunne tale med særlig Vægt om hvad en Matematiker kan yde for Fondets Virksomhed. Paa den ene Side forstaar jeg jo godt de Komplikationer det har voldt at statutmæssige Spørgsmaal er indraget i Debatten, men paa den anden Side synes jeg at netop dette giver Direktionens Medlemmer og især dens Formand en særlig Anledning til med Autoritet at gøre Rede for de Synspunkter, der har ledet Fondets Virksomhed og den store Erfaring og Indsigt i alle Sider af Fondets Stilling i Samfundet som i Aarenes Løb er vundet. Hvis dette lykkes, kan det, selv om saadant jo ikke kommer offentlig frem, gennem Indtrykket paa Medlemmerne maaske samtidig bidrage til en Styrkelse af hele Selskabets Stilling udadtil. Ja det er jo kun nogle af de Tanker jeg har gjort mig efter Dit sidste Brev, men jeg ved jo at Du bedst vil overse Mulighederne selv, ligesom jeg har stor Tillid til Johannes Pedersen. Jeg behøver ikke at gentage hvor ked jeg er over at gøre Anledning til Skuffelse, og vil endnu kun sige hvor meget jeg længes efter snart at være hjemme igen og høre om alt hvad der er hændt og igen rigtig tale med Dig om mange Ting der ligger mig saa stærkt paa Sinde. Baade Margrethe, Marietta, Aage og jeg sender Dig og jer alle vore hjerteligste Hilsner og inderligste Ønsker