DD nr. 08680225001

868. 25. februar. 146

Pave Hadrian 2. meddeler biskop Aktard, der skønt udmattet og svækket af et langvarigt fangenskab, hverken har mistet livet 'mellem barbarernes stødkiler' eller 'under de vantros sværd', men ved Guds indgriben mirakuløst er blevet udfriet af sit fangenskab og flakker omkring, fjernt fra sin egen kirke 'på grund af samme barbarers rasen' og bretonernes vedvarende undertrykkelse, hvem han er nabo til og af hvem han lider mere ondt end 'af forfølgelsen fra sørøverne', at han har tilstået ham palliet af kærlighed til Gud, som Aktard har bekendt, 'da han befandt sig i de rasende hedningers hænder og var omgivet af deres sværd', til brug, når han har opnået et ledigt og større bispedømme, og tilføjer, at hvad der er til overs af ejendommene i Nantes stift såvel efter 'det skændige normannerfolks plyndring' som efter bretonernes ran, tilhører ham.

Tryk: Baronius X 404; Simond, Conc. III 369 nr. 6, herefter Morice, Mémoires pour servir de preuves à l'hist. de Bretagne I 325; Labbe-Cossart VIII 906 nr. 11, herefter Bouquet VII 445; Gallia Christiana (»vetus«) I 747 og (»nova«) XIV 806 (i udtog); Mansi XV 828 nr. 11; Migne CXXII 1271 nr. 9; Bullarium Romanum I 331; MGH. Epist. VI 709 nr. 9. — Regest: Bréquigny I 281, Jaffé-L. nr. 2904. — Hadrian 2. udstedte 868 8. marts yderligere to breve til fordel for Aktard, stilede til ærkebisperne Hinkmar af Reims og Herard af Tours, men uden at normannerne omtales, MGH. Epist. VI 710 nr. 10, 713 nr. 12, Jaffé-L. nr. 2905 og 2906, cf. Vogel 223 note 2. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 146; DRB. I:1 nr. 146 (i oversættelse).

Pave Hadrian 2. meddeler biskop Aktard, der skønt udmattet og svækket af et langvarigt fangenskab, hverken har mistet livet 'inter cuneos barbarorum' eller inter enses infidelium', men ved Guds indgriben mirakuløst er blevet udfriet af sit fangenskab og flakker omkring, fjernt fra sin egen kirke 'propter eorundem rabiem barbarorum' og bretonernes vedvarende undertrykkelse, hvem han er nabo til og lider mere under end 'a piratis insecutionem', at han har tilstået ham palliet af kærlighed til Gud, som Aktard har bekendt 'inter furentium paganorum manus et gladios', til brug, når han har opnået ledigt bispedømme, og tilføjer, at hvad der er til overs af ejendommene i Nantes stift såvel efter 'depopulatione nefandae gentis Nortmannorum' som efter bretonernes ran, tilhører ham.

Pave Hadrian 2. meddeler biskop Aktard, der skønt udmattet og svækket af et langvarigt fangenskab, hverken har mistet livet 'mellem barbarernes stødkiler' eller 'under de vantros sværd', men ved Guds indgriben mirakuløst er blevet udfriet af sit fangenskab og flakker omkring, fjernt fra sin egen kirke 'på grund af samme barbarers rasen' og bretonernes vedvarende undertrykkelse, hvem han er nabo til og af hvem han lider mere ondt end 'af forfølgelsen fra sørøverne', at han har tilstået ham palliet af kærlighed til Gud, som Aktard har bekendt, 'da han befandt sig i de rasende hedningers hænder og var omgivet af deres sværd', til brug, når han har opnået et ledigt og større bispedømme, og tilføjer, at hvad der er til overs af ejendommene i Nantes stift såvel efter 'det skændige normannerfolks plyndring' som efter bretonernes ran, tilhører ham.