DD nr. 09141231102

[914-922]. 287

Pave Johannes 10. svarer på et brev fra ærkebiskop Heriveus af Reims, at han har medfølelse med alle de besværligheder, som ikke blot forvoldes ham af hedninger, men også af kristne. Han glæder sig dog over, at normannerfolket ved Guds nåde og hans anstrengelser er blevet omvendt til den kristne tro. Når Heriveus spørger om, hvordan han skal forholde sig over for dem, der skønt døbte og gendøbte fortsat efter dåben lever på hedensk vis og efter hedensk skik dræber kristne, ihjelslår præster, ofrer til gudestøtter og deltager i hedenske offermåltider, så foreskriver paven, at de, hvis de ikke er nyligt omvendte, skal ifalde de kirkelige straffe, men eftersom de er primitive (rudes) i troen, og Heriveus har dette folk boende i sit stifts nabolag, kan han bedst selv bedømme, om det ikke er klogest at gå mildere frem mod dem end hvad de kanoniske regler foreskriver, for at forhindre, at de falder tilbage i hedenskabet.

Tryk: Sirmond, Conc. III 534 (under år 902); Baronius X 646; Labbe-Cossart IX 483 nr. 1, herefter Bouquet IX 209 nr. 3 (under år 900) og F. Pagi, Breviarium hist.-chron.-criticum I 433; Marlot, Hist. metropolis Remen. I 530; F. Pommeraye, Sancta Rotomagensis ecclesiæ conc. 47; G. Bessin, Conc. Rothomagensis prouinciæ 28; Hardouin VI 467; Mansi XVIII 189, herefter Gesch.bl. aus der Schweiz II 288 note 3 (i udtog); Th. Gousset, Les actes de la province ecclés, de Reims I 550 noten (i udtog); Migne CXXXI 27; Revue d'hist. dipl. XX (1906) (i udtog i oversættelse); Steenstrup V 80 (udtog i oversættelse). — Regest: De la Lande 318 noten; Bréquigny I 360 (med år 900); Jaffé-L. nr. 3553; MGH. SS. XIII 577. — Pave Johannes 10. var pave fra 914 til 928, Johannes 9. døde i slutningen af maj 900, og ærkebiskop Heriveus indviedes 900 6. juli og døde 922, cf. Gesch.bl. aus der Schweiz l.l. Dipl. Dan. 1. rk. I nr. 287; DRB. I:1 nr. 287 (i oversættelse).

Pave Johannes 10. svarer på et brev fra ærkebiskop Heriveus af Reims, at han har medfølelse med alle de besværligheder, som ikke blot forvoldes ham af hedninger, men også af kristne. Han glæder sig dog over, at normannerfolket ved Guds nåde og hans anstrengelser er blevet omvendt til den kristne tro. Når Heriveus spørger om, hvordan han skal forholde sig overfor dem, der skønt døbte og gendøbte fortsat efter dåben lever på hedensk vis og efter hedensk skik dræber kristne, ihjelslår præster, ofrer til gudestøtter og deltager i hedenske offermåltider, så foreskriver paven, at de, hvis de ikke er nyligt omvendte, skal ifalde de kirkelige straffe, men eftersom de er primitive (rudes) i troen, og Heriveus har dette folk boende i sit stifts nabolag (gentem uestris confiniis vicinam habentes), kan han bedst selv bedømme, om det ikke er klogest at gå mildere frem mod dem end hvad de kanoniske regler foreskriver, for at forhindre, at de vender tilbage til hedenskabet.

Pave Johannes 10. svarer på et brev fra ærkebiskop Heriveus af Reims, at han har medfølelse med alle de besværligheder, som ikke blot forvoldes ham af hedninger, men også af kristne. Han glæder sig dog over, at normannerfolket ved Guds nåde og hans anstrengelser er blevet omvendt til den kristne tro. Når Heriveus spørger om, hvordan han skal forholde sig over for dem, der skønt døbte og gendøbte fortsat efter dåben lever på hedensk vis og efter hedensk skik dræber kristne, ihjelslår præster, ofrer til gudestøtter og deltager i hedenske offermåltider, så foreskriver paven, at de, hvis de ikke er nyligt omvendte, skal ifalde de kirkelige straffe, men eftersom de er primitive (rudes) i troen, og Heriveus har dette folk boende i sit stifts nabolag, kan han bedst selv bedømme, om det ikke er klogest at gå mildere frem mod dem end hvad de kanoniske regler foreskriver, for at forhindre, at de falder tilbage i hedenskabet.