© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Curschmann.
† Leo episcopus, seruus seruorum Dei, dilecto confratri nostro Adelberto, uenerabili archiepiscopo Hammaburgensis ęcclesię, tibi tuisque successoribus in perpetuum.
Conuenit apostolico moderamini pia religione pollentibus beniuola .compassione succurrere et poscentium animis alacri deuotione impertire assensum. Ex hoc enim lucri potissimum premium apud conditorem omnium dominum proculdubio promeremur, dum uenerabilia loca oportune ordinata ad meliorem fuerint per nos statum perducta.
Igitur quia postulasti a nobis, quatinus archiepiscopatum Hammaburgensis ecclesie totum in integrum tibi successoribusque tuis confirmaremus, sicuti a predecessoribus nostris, uidelicet Nicolao et Agapito et Benedicto, huius apostolice sedis episcopis, decretum est, inclinati precibus u<est>ris, apostolica auctoritate concedimus et confirmamus cum omnibus generaliter atque specialiter ad eundem prefatum archiepiscopatum tuum pertinentibus, scilicet omnia, quę tui antecessores suis laboribus adquisierunt uel etiam amore ęternę patrie ibi a Christi fidelibus largita sunt uel largiuntur. Cum illis etiam, qui hoc tempore ad Christi conuersi sunt fidem protegente Dei gratia, uidelicet episcopos in omnibus gentibus Sueonum seu Danorum, Noruuechorum, Islant, Scrideuinnun, Gronlant et uniuersarum septentrionalium nationum necnon etiam in illis partibus Sclauorum, quę sunt a flumine Pene usque ad fluuium Egidore, ita ut sub tua tuorumque successorum, Ammaburgensis ęcclesię [archi]episcoporum, maneant potestate uel quicquid tuo tuorumque successorum laboris [cer]tamine, diuina fauente gratia, ab errore perfidie siue hominum siue locorum ad religionem christianam adquiri potest, t[ibi] tuisque successoribus perpetualiter tenendum inuiolabiliterque tenere [c]ensemus. Et insuper decreuimus et sancimus nullum archiepiscoporum uel Coloniensem uel alium quemlibet in tua diocesi ullam sibi uendicare potestatem. Quinimmo et ipsis et omnibus omnino suademus cultoribus uere religionis, ut adiutorium et solacium tibi tuisque successoribus in omnibus administrent, quatinus pro gratia huius beneficii plenam recipere mercedem a domino mereantur.
Quoniam omnia, que proficua ecclesię probantur existere et diuinis non inpugnant preceptionibus, efficienda et prebenda omnipotentis Dei auctoritate et beatorum apostolorum Petri et Pauli esse non dubitamus, et hoc nostro decreto decernimus secundum prenominati bone memorie Nicolai pape et Benedicti pape et Agapiti pape sanctionem ips<a>s dioceses, Hammaburgensem scilicet et Bremensem, non duas sed unam esse et uocari. Omnem quoque aduersantem uel contradicentem atque piis nostris studiis quolibet modo insidiantem anathematis percutimus mucrone perpetuæque ultionis reum diabolica sorte dampnamus, ut culmen apostolicum, more predecessorum nostrorum causamque Dei pio aspectu zelantes ab aduersis hinc inde partibus muniamus. Insuper apostolica auctoritate iubemus atque suademus episcopis Haluersoethensis et Hildeneshemensis et Bodalbrumensis et Mimindensis et Ferdensis ęcclesiarum, ut, salua in omnibus debita subiectione archiepiscoporum suorum, tibi tuisque successoribus solatium quantumcumque pos sunt per omnia prebeant ad lucra animarum quęrenda, sic tamen ut iam Deo acquisiti et acquirendi tuo tuorumque successorum archiepiscopatui subiecti permaneant.
Et quia legatione apostolicę sedis et uice nostra in gentibus supradictis decreuimus te fungi, quemadmodum et beatissimus Bonifacius, Mogontinus archiepiscopus, a reuerentissimis predecessoribus nostris, Gregorio secundo et Gregorio tertio atque Zacharia, quondam legatus germanicus est constitutus, sanctę Romanę et apostolicę sedis priuilegio decernimus [te] tuosque successores non tantum antiquis sed etiam secundum meritorum incrementa nouis ampliare honoribus, si tamen exemplo supradicti martiris Bonifacii sacramento et debita subiectione semper presto sint oboedire nobis nostrisque successoribus in apostolica sede. Igitur iuxta suprascriptum tenorem concedimus tibi et per te tuis successoribus in perpetuum licentiam ordinandi episcopos intra diocesim seu prouintiam uestram uel certe per prouintias gentium supradictarum, quascumque ad ouile Christi tam per uos, quam per nuntios uestros adducere, preueniente et subsequente diuina gratia, ualueritis. Simul etiam concedimus pallio uti, sicut a predecessoribus nostris dinoscitur uobis concessum fuisse, id est in natiuitate et in octaua domini et in epiphania et in purificatione sanctę Marię, in palmis, in cena domini, in die sancto pasche, in ascensione domini, in pentecostes die, in festiuitate sancti Iohannis baptiste, in nataliciis omnium apostolorum, in assumptione, in natiuitate et annuntiatione sanctę Marię, in festis beatorum martirum Laurentii et Mauritii et in festiuitate beati Michahelis archangeli et in festo Omnium sanctorum atque beati Martini episcopi et in festiuitatibus sanctorum, quorum corpora requiescunt in ipso archiepiscopatu, et in consecratione episcoporum atque ęcclesiarum et in uestrę ordinationis die, et insuper crucem ante uos portandi. Ad hęc super naccum equitandi licentiam concedimus in sollempnibus diebus et locis congruis, quod quidem bonę memorię papa Clemens secundus, interuentu nostri dilectissimi filii Heinrici imperatoris, uobis concessit. Et quia deuotionem tuam, qua gentibus euangelizare cupis, cognoscimus, ex nostra munificentia superaddimus prefato tuo honori palleo uti etiam sabbato sancto Paschę, in sanctę crucis inuentione et [in prot]omartiris Stephani festiuitate, caput quoque tuum mitra, quod est insigne Romanorum, insigniri.
Quod si quis huic nostrę auctoritatis priuilegio contraire uel in aliquo illud temerare temptauerit, anathema sit. Qui uero pie obseruauerit, gratiam et benedictionem consequatur.
(Rota). B V ·)·
Dat. VIIIo Idus Ianuarii. Per manus Friderici sanctę diaconi, Romanę æclesiæ bibliothecarii et cancellarii, uice domini Herimanni, archicancellarii et Coloniensis archiepiscopi. Anno domini Leonis noni papæ IIIIo. Indictione VIa.
18 Leo—Dei med forlængede skrifttegn A; Adelberto med majuskler A.
19 successoribus rettet fra succecsoribus A.
21-22 succurrere med urrere i rasur A, formodentlig rettet fra successisse i diplomforlægget.
25 postulasti rettet i A fra postulastis, cf. diplomforlægget; Hammaburgensis med u rettet A.
26 tibi successoribusque i rasur A; tuis med t i rasur, rettet fra s A; confirmaremus med re over linien A.
28 udest)ris] uris uden forkortelsestegn og i rasur A.
1 tuum rettet fra uestrum og med det andet u over linien A.
2 tui rettet fra uestri A.
3 Christi med isti i rasur og derefter lakune A, formodentlig rettet fra christicolarum, cf. diplomforlægget; hoc rettet fra nunc A.
6 uniuersarum med ru i rasur A. Egidose A,
8 maneant med det sidste n over linien A.
10 adquiri rettet fra adquirere A, cf. diplomforlægget.
12 tua rettet fra uestra A.
13 uendicare—uindicare.
16 existere med det første s i rasur A; inpugnant med det sidste n over linien A.
18 Petri et Pauli med majuskler A.
19 ips(a)s] ipsos, der synes rettet fra ipsam A; dioceses med det første s senere tilføjet A.
23 aspectu muligvis fejl for affectu.
25 Haluersoethensis= Haluerstethensis;
Bodalbrumensis med et b bortraderet mellem 0 og d A; Bodalbrumensis= Paderbrumensis. cf. Podarbrunnensis hos Adam af Bremen 2,47.
25-26 Mimindensis= Mindensis.
5 Gregorio med majuskler A.
6 Gregorio med majuskler A; Zacharia med r rettet, vistnok fra c A.
9 Bonifacii med majuskler A.
12 tuis med rasur foran t, antagelig et bortraderet u, begyndelsen til uestris A.
18 Marie med majuskler A.
20 annuntiatione med det første n over bortraderet s, begyndelsen til en fejlagtig gentagelse af assumptione A;
Marie med majuskler A.
22 festiuitatibus rettet fra festiuitatebus A.
26 papa Clemens med majuskler A; nostri over linien A.
27 Heinrici med majuskler A.
29 palleo=pallio.
4 temerare med t i rasur A, rettet vistnok fra d.
7 Idus med majuskler A.
8 Herimanni med majuskler A.
9 domini Leonis noni med majuskler A.
12 Ps. 32,: misericordia Domini plena est terra.
Leo, biskop, Guds tjeneres tjener, til vor elskede medbroder Adalbert, den ærværdige ærkebiskop af Hamburgkirken, for dig selv og dine efterfølgere helse i al evighed.
Det sømmer sig for det apostoliske styre, at det med velvilje og i samfølelse kommer dem til hjælp, der udretter noget for den kristne tro, og at det med from iver går ind på deres sjæls forlangender. Thi derved gør vi os utvivlsomt fortjent til den højeste pris hos altets skaber, Herren, når de steder, som omgives af troens ærefrygt, og som formålstjenligt er indrettet, får deres stilling forbedret af os.
Da du af os har udbedt dig, at vi skulle stadfæste Hamburgkirkens ærkebispedømme — helt og uindskrænket — for dig og dine efterfølgere, således som det er blevet fastlagt af vore forgængere Nicolaus, Agapit, Benedikt, dette apostoliske sædes bisper, har vi bøjet os for dine bønner, og vi tilstår og stadfæster det med apostolisk myndighed sammen med alt, hvad der i almindelighed og i særdeleshed hører til samme dit fornævnte ærkebispedømme, nemlig alt, hvad dine forgængere har erhvervet ved egen møje eller hvad nogle troende kristne af kærlighed til deres himmelske fædreland har skænket eller i nutiden skænker det, og dertil alle dem, som på dette tidspunkt er omvendt til troen på Kristus ved Guds nådige omsorg, nemlig bisperne hos alle Sveernes og Danernes, Nordmændenes, Islændingenes, Skridfinnernes, Grønlændernes og hos samtlige nordboeres folk, samt i de vendiske lande, som ligger mellem floden Peene og Ejderen, således at de skal stå under din og dine efterfølgeres, Hamburgkirkens ærkebispers myndighed; og alt, hvad du og dine efterfølgere gennem kamp og møje ved Guds nådige bistand kan fravriste vantroens vildfarelser og vinde for den kristne tro — det være sig mennesker eller steder — det eragter vi, at du og dine efterfølgere uantastet skal sidde inde med til evig tid. Og ydermere har vi bestemt og fastsat, at ingen af ærkebisperne, enten i Köln eller noget andet sted, må tiltage sig nogen myndighed i dit stift. Tværtimod råder vi dem og i det hele taget alle dyrkere af den sande tro til, at de yder dig og dine efterfølgere hjælp og støtte i alle forhold, så at de for deres velgerninger kan gøre sig fortjent til at modtage belønning hos Herren.
Da alt, som er kirken til gavn og ikke strider mod de hellige bud, bør fremmes og sættes i værk, er det utvivlsomt den almægtige Guds og de hellige apostle Petrus' og Paulus' vilje og derfor bestemmer vi dette med vort dekret i overensstemmelse med ovennævnte pave Nicolaus', pave Benedikts og pave Agapits bestemmelse — god ihukommelse — at stifterne Hamburg og Bremen skal være og kaldes ikke to, men eet. Og enhver, som på nogen måde modsætter sig, gør indsigelse eller retter anslag mod disse vore fromme bestræbelser, ham gennemborer vi med banlysningens od og fordømmer ham til at være hjemfalden til straf og til djævelen til evig tid, for at vi efter vore forgængeres skik og med hellig nidkærhed kan bygge et værn til alle sider mod alle fjender af den apostoliske højhed og af Guds sag. Med apostolisk myndighed befaler og tilråder vi ydermere bisperne af Halberstadt, Hildesheim, Paderborn, Minden og Verden kirker, at de, under forbehold i alle henseender af den lydighed, de skylder deres ærkebisper, yder dig og dine efterfølgere al den støtte, som de overhovedet formår, til at vinde sjæle, dog at de sjæle, som allerede er vundet og i fremtiden bliver vundet for Gud, skal være dit og dine efterfølgeres ærkebispedømme underlagt.
Og da vi har bestemt, at du skal være det apostoliske sædes legat og vor vikar blandt de fornævnte folk på samme måde som den højhellige Bonifacius, som var ærkebisp af Mainz, i sin tid af vore ærværdige forgængere Gregor 2., Gregor 3. og Zacharias blev gjort til legat for Germanien, bestemmer vi med det hellige romerske, apostoliske sædes privilegium, at vi vil udmærke dig og dine efterfølgere ikke blot med de gamle hædersbevisninger, men også med nye i forhold til Eders voksende fortjenester, når blot de med den fornævnte martyr Bonifacius som forbillede gennem troskabsed og skyldig underkastelse altid er rede til at adlyde os og vore efterfølgere på det apostoliske sæde. I overensstemmelse med de foran skrevne ord giver vi da dig og dine efterfølgere til evig tid tilladelse til at ordinere bisper i Eders stift eller kirkeprovins eller i ovennævnte folks provinser, som I selv eller Eders udsendinge kan lede ind i Kristi fold, når Guds nåde baner vej og siden følger efter. Samtidig tillader vi Eder også at bære palliet på samme måde, som det vides at have været Eder tilladt af vore forgængere, nemlig juledag og ottendedagen derefter, helligtrekonger, kyndelmisse, palmesøndag, skærtorsdag, den hellige påskedag, Kristi himmelfartsdag, pinsedag, St. Hansdag, på alle apostles fødselsdage, på Marie himmelfart, fødselsdag og bebudelse, på dagene for de hellige martyrer Laurentius og Mauritius, på dagen for den hellige ærkeengel Michael, på allehelgensdag, på den hellige biskop Martins dag, på dagene for de hellige mænd, hvis legemer hviler inden for ærkebispedømmets grænser, ved bispers og kirkers indvielse og på dagen for Eders ordination, og ydermere tillader vi Eder at lade et kors bære foran Eder. Desuden giver vi Eder tilladelse til at ride på naccum på passende steder og på højtidsdage, hvilket pave Clemens 2. — god ihukommelse — tilstod Eder efter henvendelse fra vor højtelskede søn kejser Henrik. Og da vi kender din fromhed, ud fra hvilken du ønsker at prædike evangeliet hos hedningerne, føjer vi i vor rundhåndethed til dine fornævnte hædersbevisninger denne, at du må bære palliet også på den hellige påskelørdag, på dagen for det hellige kors' opfinden og på protomartyren Stefans dag, samt at smykke dit hoved med mitraen, som er romernes insignie. Men hvis nogen drister sig til at gå imod dette vort privilegium eller at anfægte det på noget punkt, skal han være banlyst. Den, som fromt overholder det, skal få nåde og velsignelse.
(Rota)24) Lev vel
Efter at Paul Ewald havde bestridt, at A var en original, og Pflugk-Harttung og Hasse havde frakendt det kancellimæssighed, førte Paul Kehr udfra sit indgående kendskab til det pavelige kancelli i Leo 9.s tid beviset for A's. autenticitet. Skriften i dateringen og i rota var herved afgørende. Dateringen viser den pavelige kansler Frederik af Lothringens hånd. I rota er som pavens devise indskrevet ordene: Misericordia Domini plena est terra. Skriften er med anden hånd end kontekst og datering, utvivlsomt egenhændigt indført af paven.
Rasurerne og rettelserne i A skyldes først og fremmest, at tiltaleformerne Vos og vester, som de findes i diplomforlægget, er ændret til de tilsvarende singularisformer, dog uden fuld konsekvens. Samtidig er rene sprogfejl blevet rettet.