Victor, biskop, Guds tjeneres tjener, til vor elskede medbroder Adalbert, den ærværdige ærkebiskop af Hamburgkirken, for dig selv og dine efterfølgere helse i al evighed.

Det sømmer sig for det apostoliske styre, at det med velvilje og i samfølelse kommer dem til hjælp, der udretter noget for den kristne tro, og at det med from iver går ind på deres sjæls forlangender. Thi derved gør vi os utvivlsomt fortjent til den højeste pris hos Gud, når de steder, som omgives af troens ærefrygt, og som formålstjenligt er indrettet, får deres stilling forbedret af os. Da du af os har udbedt dig, at vi skulle stadfæste Hamburgkirkens ærkebispedømme — helt og uindskrænket — for dig og dine efterfølgere, således som det er blevet fastlagt af vore forgængere Nicolaus, Agapit, Benedikt og LeoN, dette hulde apostoliske sædes bisper, har vi bøjet os for dine bønner, og vi tilstår og stadfæster det med apostolisk myndighed sammen med alt, hvad der i almindelighed og i særdeleshed hører til samme dit fornævnte ærkebispedømme, nemlig alt, hvad dine forgængere har erhvervet ved egen møje, eller hvad nogle troende kristne af kærlighed til deres himmelske fædreland har skænket eller endnu skænker det, og dertil alle dem, som på dette tidspunkt er omvendt til troen på Kristus ved Guds nådes tilskyndelse og under hans omsorg, nemlig bisperne hos alle Sveernes og Danernes, Nordmændenes, Islændingenes, Skridfinnernes, Grønlændernes og samtlige nordboeres folk, samt i de vendiske lande, som ligger mellem floden Peene og Ejderåen, således at de skal stå under din og dine efterfølgeres Hamburgkirkens ærkebispers myndighed; og alt, hvad I ved Guds nådige bistand kan fravriste vantroens vildfarelser og vinde for den kristne tro — det være sig mennesker eller steder — det eragter vi, at du og dine efterfølgere uantastet skal sidde inde med til evig tid. Og ydermere har vi bestemt, at ingen af ærkebisperne enten i Köln eller noget andet sted må tiltage sig nogen myndighed i dit stiftN. Vi tillader også, at du smykker dit hoved med mitraen, som er romernes insignie. Men hvis nogen drister sig til at gå imod dette vort privilegium eller at anfægte det på noget punkt, skal han være banlyst. Den, som fromt overholder det, skal få nåde og velsignelse fra vor herre Jesus Kristus.

Givet den 29. oktober, skrevet af Frederik, den hellige romerske kirkes kansler, i den herre pave Victor 2.s første år i den 8. indiktion.