© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekst efter Prou.
In nomine sancte et indiuiduae Trinitatis. Philippus, diuina miseratione Francorum rex. ...
Beatus Maurontus ... in proprio fundo, antiquitus Broilo, a modernis autem Menriuilla nominato, ... sanctissimo episcopo Amato ęcclesiam construxit. Postquam uero sanctum episcopum, sibi amabilem, Amatum dominus ad celestem patriam ex hac molestę peregrinationis erumna assumpsit, sacrum corpus illius sacer Maurontus in supradicta ęcclesia honorifice tumulauit et ad honorem Dei ipsiusque sancti fratres in ipsa ęcclesia congregauit. Fratrum itaque congregatio in predicta ęcclesia, diuino famulatui mancipata, longo tempore permansit quieta, donec Danorum et Normannorum gens crudelis et aspera deuastaret ipsam Menriuillam et circa eam omnem patriam. Sed, imminente persequutione, fratres solliciti de corpore sui patroni, Duacum, a persequutorum incursione securum, illud deportauerunt et in ęcclesia, ab antecessoribus in honore sanctę Dei genitricis Mariae ibidem in fundo sancti Mauronti ędificata, posuerunt. Placatis autem predictę persequutionis turbationibus et loco Menriuillę deuastato, Karolus, rex Francorum, et Arnulfus, consul Flandrensium, ... hoc statuerunt, ut in Duaco, gratia exaltandi, corpus uenerabilis Amati remaneret in perpetuum in ęcclesia beatę Dei genitricis Mariae. ...
Volens renouare quod antecessores mei confirmauerunt de beneficiis sancti Amati, ego Philippus, rex Francorum, adquieui petitioni Rotberti, Flandrensium comitis, et nepotis sui Balduini, comitis de Hainau, necnon et Richeldis, matris ipsius Balduini, canonicorum etiam ipsius sancti Amati Duacensis, qui uirum religiosum [Rei]marum ... ad me miserunt, exorantes, ut res sancto Amato donatę siue donandę meę dominationis auctoritate confirmarentur. Confirmaui itaque precepto potestatis regię, ut ipsa ęcclesia infra castrum Duaci in honore sanctę Dei genitricis Mariae constructa, in qua corpora beatorum confessorum Amati atque ipsius Mauronti quiescunt, ab omni laicali potestate sit libera, ut canonici Deo et sanctę Marię et sancto Amato ibi quiete seruiant. ...
Si quis autem etc. Et ut hoc preceptum etc.
Ego (M.) rex Francorum hoc priuilegium Siluanectis confirmaui anno regni mei sedecimo, testibus subscriptis ...
Ego Gausfridus, regis cancellarius et Parisiensis episcopus, hoc priuilegium scripsi et subscripsi.
Actum est anno ab incarnatione domini millesimo. LXX.mo VI.indictione. XIII. epacta. XII. concurrente. V.
8 ali(a) Prou, alig orig.
9 ba[rbarorum] lakune orig., udfyldt ligesom de følgende lakuner efter en afskrift fra 13. århundrede i cartularium 38, f. 40., Archives départementales du Nord. Fonds de SaintAmé.
24 In nomine - Philippus med forlængede skrifttegn A.
27 Amato her og i det følgende med kapitalskrift A..
30 Maurontus her og i det følgende med kapitalskrift A.
6 Mariae her og i det følgende med kapitalskrift A.
16 [Reij]marum med lakunen udfyldt efter en afskrift f. 30. i ovennævnte cartularium, Rai|marum Prou.
24 Ego med kapitalskrift A.
26 Gausfridus med kapitalskrift A.
I den hellige og udelelige treenigheds navn. Filip, af Guds nåde Frankernes Konge ....
Den hellige Maurontus .... byggede en kirke for den højhellige biskop Amatus .... på sin egen grund, som i gamle dage kaldtes Broilum og af nulevende benævnes Merville. Men da Herren havde kaldt den hellige biskop Amatus, som han elskede, til hans himmelske fædreland fra denne svære rejses trængsler, bisatte den hellige Maurontus helgenens legeme i den fornævnte kirke på hæderfuld vis, og til Guds og helgenens ære skabte han en brødrekongregation i kirken. Nu bestod brødrekongregationen i lang tid i den fornævnte kirke, hengiven til sin hellige gerning i uforstyrret ro, indtil Danernes og Normannernes grumme og rå folk hærgede Merville og hele det omliggende land. Men da forfølgelsen stod for døren, var brødrene ængstelige for deres skytshelgens legeme, hvorfor de bragte det til Douai i sikkerhed for forfølgerne og satte det i den kirke, som var bygget sammesteds på St. Maurontus' grund af forgængerne til ære for Guds hellige moder Maria. Da forfølgelsen og urolighederne var stilnet af, og klostret i Merville var blevet ødelagt, bestemte Karl, Frankernes konge, og Arnulf, greve af Flandern, at den ærværdige Amatus' legeme for dets glories skyld til evig tid skulde hvile i Guds hellige moder Marias kirke. Da jeg ønsker at forny, hvad mine forgængere har stadfæstet vedrørende den hellige Amatus' beneficier, har jeg, Filip, Frankernes konge, bevilget en ansøgning fra Robert, greve af Flandern, Balduin, hans nevø, greve af Hennegau, samt Richeldis, Balduins moder, og kannikerne i den hellige Amatus' kirke i Douai, der har sendt den fromme mand Reimar til mig, idet de bad om, at de besiddelser, der er skænket den hellige Amatus og i fremtiden bliver skænket, må blive stadfæstet med min kongelige myndighed. Ved et kongeligt påbud har jeg altså stadfæstet, at den i Douai til Guds hellige moder Marias ære opførte kirke, i hvilken de hellige bekendere Amatus' og Maurontus' legemer hviler, skal være fri af al verdslig myndighed, således at kannikerne der kan tjene Gud, den hellige Maria og den hellige Amatus i uforstyrret ro ....
Men hvis nogen (o. s. v.)
Og for at dette påbud (o. s. v.)
Jeg (monogram), Frankernes konge, har stadfæstet dette privilegium i Senlis i min regerings sekstende år i nærværelse af de efterskrevne vidner ...
Jeg Gaufridus, kongens kansler og biskop af Paris, har skrevet og underskrevet dette privilegium.
Forhandlet år 1076 efter Herrens menneskevorden, i den 14. indiktion, epakt 12, konkurrent 5.
Foruden det foreliggende privilegium er der også bevaret en akt, hvori de kirken Saint-Amé i Douai tilhørende besiddelser er opført, og ved hvilken disse besiddelser stadfæstes af kong Filip og ærkebiskop Manasse af Reims. Akten foreligger i original og er dateret Senlis 1076 28. februar (Prou 202 438). Stedet om Danerne og Normannerne lyder her: Fratrum itaque congregatio in predicta Menriuillę ęcclesia tam diu Deo sanctoque Amato seruiuit quoadusque sui corpus patroni sicut ali<a> suorum corpora sanctorum, imminente Danorum atque ba[rbarorum] Nortmannorum persequutione, Suessionem, ab incursione persequutorum munitam, conportauit. Placatis autem prędictę persequutionis fluctuationibus et loco Menriuillę deuastato prefatorum crudelitate, A[rnulfus] senex, Flandrensium comes ... effecit ut Duacum, gratia exaltandi, deportaretur corpus sanctissimum et sancti beneficia sibi a sancto Mauronto collata cum cęteris ab aliis hominib[us datis i]nferius nominanda, usibus fratrum ... constituit.
Samme år, 1076 efter 22. april, blev akten skrevet om og stadfæstet af grev Robert (den frisiske) af Flandern (Actes des comtes de Flandre 1071-1128 par Fern. Vercauteren 6). I denne ny akt, der også er bevaret i original, er Danorum atque ba[rbarorum] Nortmannorum erstattet af Wandalorum, og samme ord tilføjet efter prefatorum.
Kong Filips privilegium må efter alt at dømme være udstedt på samme tid som den ligeledes i Senlis udfærdigede akt, som han stadfæstede.
Ego-concurrente V i særlige stykker A.