© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekstgrundlag: a.
Anselmus archiepiscopus Cantuarie reuerendo Lundonis ecclesie archiepiscopo Atsero; salutem et ueram amicitiam in Christo.
Quod me rogastis de domno Albrico cardinali Romane ecclesię libenter feci cum propter honorem Romanę ęcclesię. tum propter amorem uestrum pro quo libenter facere uolo si quid quod placeat sanctitati uestrę intellexero.
Gratias agimus Deo qui in regno Danorum uestram religiosam prudentiam et prudentem religionem ad archiepiscopatum sullimauit. Confidimus enim quia gratia Dei cooperante ea que corrigenda sunt corrigetis. et quę ędificanda ędificabitis. et quę nutrienda nutrietis. Audiuimus nanque a prefato cardinali multa bona de uobis. Unde istam habemus fiduciam. et oramus ut Deus qui hoc incepit in uobis. ad bonum effectum uestram semper perducat uoluntatem. Rogo sanctitatem uestram quatinus regnum illud uestro sancto studio emundetis ab apostatis ut nullus alienigena ibirecipiat aliquem ecclesiasticum ordinem. quia illi qui ab episcopis suis repelluntur illuc pergunt. et execrabiliter ad diuersos ordines sacrantur.
Valete et orate pro me.
5 Lundonis] Laudis a—b; over Lundonis henvisningstegn til en meget sen understreget tilføjelse i marg.: in Dacia c.
7 Romaneg geclesig] ecclesię Romane b.
8 cum rettet, muligvis fra tum a, tum c;
amorem mgl. b.
10-11 prudentiam—religionem mgl. a.
11 sullimauit (=sublimauit)] sublimauit b.
16 Rogo herudfor i marg. med meget sen hånd: Nota. non ordinandos (de sidste to ord understreget) c.
18 qui mgl. b.
12 cf. Marc. 16,,: Domino cooperante. 15-16 cf. Phil. 1,: confidens hoc ipsum, quia qui cæpit in uobis opus bonum, perficiet.
Anselm, ærkebiskop af Canterbury, vil den ærværdige ærkebiskop Asser af kirken i Lund hilsen og sandt venskab i Kristus.
Hvad I bad mig om angående herr Albericus, kardinal i den romerske kirke, har jeg med glæde udrettet, dels til ære for den romerske kirke, dels af kærlighed til Eder, for hvem jeg med glæde vil opfylde alle Eders helligheds ønsker, som måtte blive mig bekendt.
Vi takker Gud, at han i Danmarks rige har ophøjet Eders fromme visdom og vise fromhed og sat Eder i ærkebispesædet. Thi vi nærer den fortrøstning, at I med bistand af Guds nåde vil rette, hvad der bør rettes, opbygge, hvad der bør opbygges, og nære, hvad der har næring behov. Thi vi har af den fornævnte kardinal fået meget godt at høre om Eder. Derfor tror vi og beder om, at Gud, som har gjort denne begyndelse med Eder, altid vil lede Eders vilje til det gode. Jeg beder Eders hellighed om, at I med hellig iver vil rense Danmarks rige for apostater, således at ingen fremmed der kan modtage nogen gejstlig grad; de, som forstødes af deres bisper, drager nemlig dertil og opnår på forbandelsesværdig vis indvielse i de forskellige grader.
Lev vel og bed for mig.
Ærkebiskop Anselms brev henførtes i ældre tid til 1094, 1104, 1106 og før 1110; i den senere tid til ikke før 1103-04, 1104 eller derefter (cf. Dehio, Gesch. des Erzbistums Hamburg-Bremen, II Anm. p. 7).
Vetus Chronica Sialandie, som har benyttet en tabt Saxotekst, meddeler, at det pavelige sendebud, som overbragte palliet til Asser, bar navnet Albericus (Script. min. II 27: Profectus .. a curia legatus Albericus, qui nostre gentis sacerdotium adornaret, cum cunctas Danorum urbes curiose collustrasset, Lundie ob egregios Asceri mores hunc honorem deferendum existimauit). Anselms brev viser rigtigheden heraf. Sendebudet var kardinalpresbyteren Albericus, tit. sancti Petri ad vincula (Jaffé I 702).
Anselms brev er skrevet, efter at Albericus har fuldført sin mission til Lund, og efter at Anselm er truffet sammen med ham. Da palliet udvirkedes i slutningen af 1102 eller, mere sandsynligt, i den første halvdel af året 1103 (nr. 28), kan brevet ikke være ældre end 1103. Brevet er øjensynlig affattet ganske kort efter Albericus' tilbagekomst.
Det er en lykønsknings- og formaningsskrivelse til Asser i anledning af, at han er blevet ærkebiskop. Terminus ante quem synes under disse omstændigheder ikke at kunne sættes senere end til 1105.