I den hellige og udelelige treenigheds navn. Henrik, af Guds nåde den fjerdeN, den ophøjede kejser over romerne.

Når vi velvilligt har vore tro mænds tarv for øje og føjer dem i deres billige ønsker, træder vi i vore forgængeres, kongernes eller kejsernes fodspor, og idet vi håber på genydelse, skaber vi en desto større velvilje for os selv og vore efterfølgere i fremtiden. Det skal derfor være vitterligt for alle nulevende og fremtidige, at vi har efterprøvet den lov og sædvane og det privilegium, som af biskop Godebald er givet ikke blot indbyggerne i Utrecht, men også alle i omegnen boende, og vi stadfæster samme på den betingelse, at de endrægtigt bevarer troskaben mod os og efter evne træder op imod dem, der vil forringe og modsætte sig vor krones værdighed, ved at ydmyge de utro og støtte de tro mænd. — Vore hengivne og tro mænd Giselbert, Galo, byfoged, Arnold, slotsfoged, og de bedste borgere i Utrecht har fremstillet sig for os og klaget over den svære uret, der overgik dem med hensyn til toldsatserne i Utrecht, idet de sagde, at der daglig blev afkrævet de købmænd, der søgte til den stad, tunge afgifter mod gammel og velbegrundet sædvane. Efter at have haft en forhandling med de mest forstandige mænd om den gamle sædvane og om den rette måde at erlægge told på, har vi derfor indset, hvad vi med vor ophøjede myndighed burde bestemme vedrørende en fornuftig opkrævning af told. Thi har vi desangående bestemt og befalet overholdelse af den gamle anordning og vedtægt, der er således: 〈1〉 De, som kommer med korn fra steder hinsides Duisburg, skal give otte penning, men den ottende skal gives dem igenN, af en matteN skal der gives to og af en skæppe een penning. Men de, som kommer fra steder beliggende nærmere end Duisburg, skal give syv penninge, og den syvende skal gives dem igen, af en matte to, af en skæppe een penning. 〈2〉 De, som kommer med vin, skal give seksten penninge af hvert fad, men den sekstende skal gives dem igen. Hvis de medfører ti eller endnu flere fade, skal tolden for et af fadene gives dem igen, hvilken told på folkesproget kaldes uullewin N; har de færre end ti, skal intet eftergives dem. 〈3〉 Hvis de har købt sild til eksport, skal de betale told af silden, hvis sildetolden er større end vintolden. 〈4〉 Frisere, der kommer med salt, skal betale en lopN salt og en penning; Frisere, der kommer fra OsterlantN, skal give 24 penninge, således at fire gives dem igen. 〈5〉 Folk, som kommer fra Sachsen, skal give 17 penninge, den syttende skal gives dem igen; medbringer de malm for at sælge den, skal de erlægge fjerdedelen af hver læst. 〈6〉 Danskerne, som kommer til staden for handelens skyld, skal pr. hoved for dem, der kaldes skippere, erlægge fire penninge. 〈7〉 Vi erkender, at Nordmændene aldeles skal være fri for told. 〈8〉 Enhver, som kommer inden for dette toldområde, og om hvem det bliver bevist, at han svigagtigt har unddraget sig den rette told, skal betale tre pund mønt fra Tiel. 〈9〉 Enhver, som kommer til staden for handelens skyld, skal både for deres eget og deres varers vedkommende være underkastet deres dom, som offentligt har svoret at dømme retfærdigt, nemlig scabinerne. For at autoriteten af denne vor stadfæstelse kan bestå med fast og uomstødelig gyldighed, har vi ladet dette brev, som vi har bekræftet med egen hånd, skrive, og befalet at lade det mærke med vedhængning af vort segl. Som egnede vidner til denne vor stadfæstelse har vi anvendt Godebald, biskop af Utrecht, Konrad, biskop af Osnabrück, Mengod, provst i St. Martins, provst Herman, Frederik, greve af Arnsberg, Giselbert, Galo, byfoged, Waldo, Sigebald, Herman, Wiltet, Godskalk, Uscher, Alger, Peter og Tanko.

Henrik den fjerdes, romernes uovervindelige kejsers mærke (monogram).

Jeg kansler Bruno har godkendt brevet på ærkekanslerensN vegne i den 13. indiktion den 2. juni. Givet i kejserens palads i Utrecht, der på folkesproget kaldes Lofen, år 1122 efter Herrens menneskevorden i herr Henrik den fjerdes 23. regeringsår, men i hans kejserdømmes 12. år.