© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
1.
Ricolpho Thomas, prior Canutius (qvi ante Ringstadii prioratum tenuerat) bona accepta et data a Georgio Munck et Ele<u>o comite de Vestorp (hic est ille, qvem Saxo libr. 14. Eli<u>um de vico Visingo appellat) vendidit et assignavit publice, præsentibus Erico Ovicola rege, qvi in literis III. cognomento dicitur, Hubaldo cardinali, Eschillo pontifice Lundensi ac cæteris Danorum episcopis, accedente consensu et voluntate sodalium Canutiorum. Qvæ bona postea, cum in Sellandia sita essent, Ricolphus Ascero episcopo Roschildensi contulit ac pro qvinqve marcis auri, ut sonant verba diplomatis, invad<i>avit.
2.
Huic Thomas, prior Canutius, bona, quæ accepta et data fuerant a Georgio Munck et Eleuo comite de Vestorp (hic est ille quem Saxo lib. 14. Eliuum de uico Visingo appellat) uendidit et assigna<vi>t publice, præsentibus Erico Ouicola rege (qui in diplomatibus III cognomento dicitur), Hubaldo cardinali, Esc<h>illo pontifice Lundensi ac cæteris Danor<um> episcopis, accedente consensu et uoluntate Canutiorum sodalium. Quæ bona postea, cum in Selandia essent, Ricolphus Ascero episcopo Roscildensi contulit ac pro quinque marcis aurt, ut sonant uerba diplomatis, inuad<i>auit.
3.
Huic Ricolpho Thomas prior Canutius bona, quæ data fuerant a Georgio Monckur et Eleuo comite de Vestorp (quem Saxo Eliuum de vico Visingo nominat in vita Erici Ouicul<æ> lib. 14) vendidit voluntate omnium sodalium, rege eodem Ouicola (qui in priuilegiis ecclestæ Othoniensis Ericus III nominatur). Ea bona deinde Asceri Roschyldensis episcopi turisdictioni attributa et concessa sunt.
4.
Huic Thomas prior Canutius bona, quæ data fuerant a Georgio Monck et Eleuo comite de Vestorp (hunc arbitror esse quem Saxo nominat Eliuum de Visingo), uendidit et scottauit uoluntate omnium fratrum tempore Erici III, ut sonant uerba priuilegiorum ecclesiæ Canutiæ. Quæ bona postea Ascero Roscildensi episcopo sunt inuad<i>ata et concessa.
5.
Huic Thomas prior fratrum s<ancti> Canuti obtulit bona, quæ a Georgio Monck et Eleffo comite Vestorpio acceperant cucullati, præsentibus cardinali Hubaldo et Eschillo pontifice Lundensi et aliis, temporibus Erici III regis. Ist<a> Ricolphus inuad<i>auit Ascero Selandensi episcopo.
6.
Anno domini MCXLVI ... Forte hoc tempore Thomas, prior Canutiorum Othoniæ, bona, qvæ sunt Svertetorpi, qvæ Eliuus de vico Visingo et Georgius Muncus ecclæsiæ donarant, Ricolpho episcopo Othoniensi concedit, facta permutatione, Ricolphus vero Ascero episcopo Roeschildensi avri puri puti libris duabus et semisse consensu Canutiorum mancipat. Aderant præsentes: Hubaldus cardinalis, missus in Daniam a pontifice maximo, ut Ericum regem ad belli sacri commercium (qvod divus Bernhardus Clarevallensis per Germaniam principibus persvaserat) invitaret, Eschillus pontifex Lundensis et cæteri Danorum episcopi.
8 Ele<u>o] Eleno.
10 Eli<u>um] Elinum.
11 vico med en rettelse i o;
Visingo rettet fra Visingæ.
12 assignavit med det sidste i rettet.
15 dicitur med en rettelse i d.
16 cardinali rettet fra kardinali.
22-23 Sellandia sita rettet fra Sellandiam.
26 qvinqve med i over linien og -qve rettet fra -qvem.
28 invad<i>avit] invadavit.
1 Huic = Ricolpho.
4 quæ herefter overstreget data.
10-11 assigna<vi>t] assignat.
13 qui herefter overstreget hic.
15-16 Esc<h>illo] Escillo.
17 Danor<um>] Danor.
27 inuad<i>auit] inuadauit.
10 Ouicul<æ>] Ouiculi.
11 14 rettet fra 24.
15-16 nominatur med r rettet.
2 Huic = Ricolpho.
8 Eliuum] Eliuun med en hasta for lidt.
16 inuad<i>ata] inuadata.
2 Huic = Ricolpho.
3 s<ancti>] s
11 Ist<a>] Iste.
12 inuad<i>auit] inuadauit.
1:
Thomas, Knudsbrødrenes prior, (som tidligere havde beklædt prioratet i Ringsted), solgte og oplod offentligt til Rikulf det gods, som var modtaget fra og givet af Jørgen Munk og Elef, hirdmand fra Vestorp (det er denne, som Saxo i 14. bog kalder Elef fra byen Vissing), i nærværelse af kong Erik Lam, som i brevet har tilnavnet den tredie, Hubald, kardinal, Eskil, ærkebiskop af Lund, og Danmarks øvrige bisper, og med samtykke og tilslutning fra Knudsbrødrene. Dette gods har Rikulf senere, da det lå på Sjælland, overdraget til biskop Asser af Roskilde og pantsat det for fem mark guld, som udtrykt i dokumentet.
2:
Thomas, Knudsbrødrenes prior, solgte og oplod offentligt til denne [Rikulf] det gods, som var modtaget fra og givet af Jørgen Munk og Elef, hirdmand fra Vestorp (det er ham, som Saxo i den 14. bog kalder Elef fra landsbyen Vissing) i nærværelse af kong Erik Lam (som i dokumenterne har tilnavnet den tredie), Hubald, kardinal, Eskil, ærkebiskop af Lund, og Danmarks øvrige bisper, og med samtykke og tilslutning fra Knudsbrødrene. Dette gods har Rikulf senere, da det lå på Sjælland, overdraget til biskop Asser af Roskilde og pantsat det for fem mark guld, som udtrykt i dokumentet.
3:
Thomas, Knudsbrødrenes prior, solgte ham med alle brødrenes samtykke det gods, som var givet af Jørgen Munk og Elef, hirdmand fra Vestorp (hvem Saxo i den 14. bog i Erik Lams levnedsbeskrivelse kalder Elef fra landsbyen Vissing), i nærværelse af samme kong Lam (som i Odensekirkens privilegier kaldes Erik den tredie). Derefter blev det gods overgivet og overladt til biskop Asser af Roskildes jurisdiktion.
4:
Thomas, prior for Knudsbrødrene, solgte og skødede med alle brødrenes tilslutning i Erik den tredies tid til ham [Rikulf] det gods, som var givet af Jørgen Munk og Elef, hirdmand fra Vestorp (jeg tror, at han må være den, som Saxo kalder Elef fra Vissing), således som det er udtrykt i privilegierne for Knudskirken. Senere blev dette gods pantsat og tilstået biskop Asser af Roskilde.
5:
Thomas, prior for brødrene ved St. Knud, overdrog det gods til ham [Rikulf] som kuttemunkene i kong Erik den tredies tid havde modtaget af Jørgen Munk og Elef, hirdmand fra Vestorp, i nærværelse af Hubald og ærkebiskop Eskil af Lund og andre. Dette gods pantsatte Rikulf til biskop Asser af Roskilde.
6:
I det Herrens år 1146 .... Måske var det på denne tid, at Thomas, prior for Knudsbrødrene i Odense, overdrog det gods i Sorterup(?), som Elef fra landsbyen Vissing og Jørgen Munk havde skænket kirken, til biskop Rikulf af Odense efter et mageskifte, og Rikulf oplod det med Knudsbrødrenes billigelse til biskop Asser af Roskilde for 2½ pund lødigt guld. Nærværende var Hubald, kardinal, udsendt til Danmark af paven for at opfordre kong Erik til at deltage i den hellige krig (hvortil den hellige Bernard af Clairvaux havde overtalt fyrsterne i Tyskland), ærkebiskop Eskil af Lund og Danernes øvrige bisper.
Det fremgår af regesterne, at en synode er afholdt i Odense. Et skriftstykke er her blevet udfærdiget. Hamsfort kalder det diploma, eet diplom. To handlinger omtales i dette: for det første har prioren Thomas i St. Knuds kloster til biskop Rikulf af Odense afhændet ejendomme, som var doteret til klostret, efter Reg. 1-2 beliggende på Sjælland, efter Reg. 6, nærmere præciseret, i Sorterup, og for det andet har biskop Rikulf pantsat, ifølge Reg. 3 tilstået og ifølge Reg. 6 afhændet samme ejendomme til biskop Asser af Roskilde. Nærværende som vidner var efter Reg. 1-2 kong Erik Lam, kardinal Hubaldus, ærkebiskop Eskil af Lund og de andre biskopper i Danmark, efter Reg. 5 kardinalen, ærkebiskoppen og andre, efter Reg. 6 alene de gejstlige dignitarer. Vidnerække savnes i Reg. 3-4. I Reg. 1 ligesom i Reg. 2 og 5 har den sin plads efter den første handling, i Reg. 6 efter begge handlinger.
Af regesterne står Reg. 1-2 det skriftstykke nærmest, som har foreligget Hamsfort — de divergerende oplysninger i regesterne synes at vise dette. Reg. 1-2 er utvivlsomt også pålideligst, hvad angår vidnerækkens placering efter den første handling. Men dette udelukker ikke, at begge handlinger er fuldbyrdet ud i eet, og at de må henlægges til selve synoden.
Nogen udsteder af »diplomet« er ikke omtalt. En sådan er sikkert heller ikke forekommet. »Diplomet« har været en akt.
Akten er blevet henført til 1146 og 1147, i begge tilfælde uden at nogen holdbar grund er blevet anført.
Blandt vidnerne er kardinal Hubaldus. En kardinalpresbyter med dette navn findes 1144 19, juni som vidne i to diplomer udstedt i Erfurt (Bachmann, Die päpstlichen Legaten in Deutschland u. Skandinavien 1125-1159, 70). Denne kardinalpresbyter er den eneste kardinal med navnet Hubaldus, der, såvidt man ved, opholdt sig nord for Alperne på Erik Lams tid. Man kan da rimeligvis henføre akten til midten af 1140'erne, To fungerende kardinalpresbytere med navnet Hubaldus mangler på denne tid blandt underskriverne af de pavelige privilegier, den ene Hubaldus tit. S. Praxedis, den anden Hubaldus tit. SS. Johannis et Pauli. Af disse findes den førstnævnte ikke i pavelige privilegier 1144 efter 30. april — 1145 før 21. december, den sidste ikke 1144 efter 19. februar — 1145 før 9. oktober (Jaffé II 1 7 20). Akten må altså under alle omstændigheder tilhøre tiden 1144-1145.