© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Uniuersis sancte ecclesie fidelibus. tam ecclesiasticis quam secularibus prelatis. Absalon. Roskildensis episcopus. pie uiuere. feliciter mori. perhenniter coronari.
Dilectioni uestre que magnam habet spem et remuneracionem in Christo. humiliter insinuamus plenius notificantes. quoniam uille Langholm. portionem omnem quam habuimus. et a Biorn legittime commutauimus. carissimis fratribus et claustro de Esrom plena et integra largitione contulimus. Ne igitur in posterum maligni suggestio aut peruersa iniquorum machinatio. sinistrum aliquid aut contrarium huic collationi interserere ualeat. presentis pagine testimonio. et subscriptarum personarum auctoritate eam fiducialius communire procurauimus.
Ego Ysaac prepositus. affui. et subscripsi.
Ego Walter capellanus. ss.
Ego Gregorius presbiter. ss.
Ego Ascerus presbiter. ss.
Ego Herbiorn laicus subscripsi.
Eskil. Thord. Petrus. Boui. Gorm uillicus laici omnes. et multi in<n>umerabiles uiri boni et honesti. Dani. et Normanni subscripserunt.
Datum in Vilffruth. xiiii kalendas Decembris.
Ego Anunt et Fint frater meus. Normanni ambo. et homines nobis attinen tes. subscripsimus in gaudio. Gaudium itaque et leticia. omni christiano hec. uidenti. legenti et retinenti. ab eo qui est. et fuit; et qui uenturus est Amen.
12 I marginen med nyere hånd Biørn a.
23 inGnyumerabiles] inmumerabiles a.
26 Fint eller Fuit a.
10 Hebr. 10,,: que magnam habet remunerationem.
27 Isai. 22,3, 6549: gaudium et lætitia; etc,
28 Apoc. 1,4,g: qui est, et qui erat, et qui venturus est.
Absalon, biskop af Roskilde, til alle troende i den hellige kirke, såvel gejstlige som verdslige prælater, i ønsket om, at de må leve i fromhed, dø lyksaligt og opnå den evige krone.
Ydmygt meddeler vi Eder, elskede mænd, som nærer en stor forventning til og har håb om løn i Kristus, at vi, idet vi gør det fuldt vitterligt, har overdraget de såre kære brødre og klostret i Esrom som ren og ubetinget gave hele den andel af landsbyen Langholm, som vi har siddet inde med, og som vi på lovformelig vis har mageskiftet os til fra Bjørn. For at ikke et ondsindet menneskes råd eller nederdrægtige menneskers rænkespil i fremtiden skal danne spire til noget uheldssvangert eller føre til noget, som er i modstrid med denne overdragelse, har vi sørget for på mest troværdig måde at bestyrke den med dette brev som vidnesbyrd og ved de nedenfornævnte personers myndighed.
Jeg Isak, provst, har været til stede og har skrevet under.
Jeg Walter, kapellan, har skrevet under.
Jeg Gregor, præst, har skrevet under.
Jeg Asser, præst, har skrevet under.
Jeg Herbjørn, lægmand, har skrevet under.
Eskil, Tord, Peder, Boui, Gorm, bryde, alle lægmænd, og utallige andre gode og agtværdige mænd, danske og nordmænd, har skrevet under.
Givet i Ullerød den 18. november.
Jeg Anund og Find, min broder, begge nordmænd, og de mænd, der hører under os, har skrevet under med glæde. Derfor er der fryd og glæde for enhver kristen, der ser, læser og overholder dette, fra Ham, som er, som var, og som kommer. Amen.
Biskop Absalons privilegium på Langholm er underskrevet af ti personer. Underskriverlisten afsluttes med sætningen: et multi in<n>umerabiles uiri boni et honesti. Dani. et Normanni subscripserunt. Afslutningen viser, at det har været meningen, at opregningen af subscribenter skulle være endt her. Dette understreges ved, at datumsformlen er indsat herefter. Tiltrods for dette følger endnu to underskrivere samt en apprecatio, begge dele øjensynlig en tilføjelse til den oprindelige tekst.
Karakteristisk for de fleste af Absalons privilegier fra hans bispetid (1158-1178) er, at de har invocatio og Ego-indledning, og at der til titulaturen er føjet en devotionsformel; endvidere at privilegiegiveren i reglen fremtræder i singularis, og at apprecatio mangler. Langholmprivilegiet, hvor adressaterne tiltales i anden person, bryder på alle disse punkter med det regelmæssige.
Privilegiet henføres til 1163, 1164, 1173 og til tiden 1158-1177.
Brødrene i Esrom kom i besiddelse af landsbyen Langholm ved to retshandler. Den ene halvdel ejede de allerede, da Eskil udfærdigede sit privilegium for Esrom [1158 18. april-8. august] — et mageskifte med biskop Absalon havde skaffet dem denne halvdel (nr. 126). En anden del, formodentlig den anden halvdel, overgik til brødrene ved den handling, som det foreliggende privilegium dokumenterer. Da kun erhvervelsen af den første del af Langholm er omtalt i Eskils privilegium af [1158], danner dette terminus post quem for nærværende privilegium. Terminus ante quem er begyndelsen af året 1178, da Absalon blev ærkebiskop. Ifølge hans privilegium for Esrom kloster af [1178], udstedt af ham som ærkebiskop og anvendt som forlæg for Alexander 3.s privilegium af 1178 2. november (Nielsen 54 5), var landsbyen Langholm da nedlagt. Det foreliggende privilegiums dato: 18. november, rykker terminus ante quem tilbage til (1177).
Blandt underskriverne af privilegiet er provst Isak, kendt fra Saxo (ed. Müller-Velschow 578; Olrik-Ræder 321). Isak findes som underskriver i et andet Absalondiplom (nr. 163), mens Walter, biskoppens kapellan, der også har underskrevet Langholmprivilegiet, genfindes i flere andre diplomer, hvorom henvises til personregistret.