© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Tekstgrundlag: a1a.
Udy naffn faders och söns och hellig aandtz. Jeg Burisius Henrich sön, hertug, öndscher abbedt Peder och elschelige brödre aff Thuis, som nu ere eller effter komme schall, euig beschermelse och naade.
Effterdi at ieg befindir huer mennischis schröblighedtz snare lob at vere nær ved döden, disligeste och min faders och bröders hastige och v-forseete affgang aff denne liff, da troede jeg det aleniste at bliffue mig eller dennem varafftige aff voris goedtz och effne, huilchedt vi indlagde vdi den æuige fæderne land, och der for meente det at vere mig nyttelligste at giøre mig Christi fattige till vennere vd aff hin vundschabs mammon och ved dieris hender indlegge mig et liggendefæ vdi himmellen, huoore huerchen rodt eller möll forderffuer det, huor fore jeg vdaff de tingester, som den guddommellige mildhed verduget seg at giffue min ringhed, haffuer jeg offereret vor herre Iesu Christo och hans verduge moder, som er all ære værd, en gaard som kaldis Thuiisell, som er mig vdi min federne arffue till kommet, at till hendis heder schulle opbygis et closter aff Cisterciensser orden, med ald den eyedomb till samme gaard hörde, och alle sin tillegelse, som er ager, schouff, engi, fællede, fischevand, möller, husse och queg och alle boeschab. Framdeellis Sekierm birch med jord, schoffue, engi, möller, fischevand och anden siin tillegelse och behöring, item Fellinge birch med jord, schoffue, engi, möller, fischevand och andre sin tilleggelse, item Hiarm birch med jord, schoffue, engi, möller, fischevand och andre sin tilleggelse, item Quistrop birch med jord, schoffue, engi, fægang, möller, fischevand och andre sin tillegelse. Alt dette forschreffne goedtz och huert besynderlig haffuer ieg andtvordet vdi forbeneffnte Christi fattige deris hender, som er bröderne udaff Herridtzvadt, forhaabendis mig for denne verslig och forgengelig huss, som er opbyget med hender, at igien fange en huss, som er iche opbyget med hender, men euig, som er bevart mig vdi himmelen, ti at i det ieg achter paa hin trofaste sandhedtz forlöffte, forvendter jeg med en goed haab meg at igienfange hundred dobbelt och euig liff aff hans haand som saadant belönner, dog saa om ieg haffuer den naadis gaffue, at jeg kand vere glad der ved, at den venstre haand iche ved huad den höyre haand haffuer giort, det er, om ieg ingen mennischelig yndeste eller nogen verdtzlig gaffn eller profit söger, anten mig eller mine till gaffn vdaff denne almisse gierning. Derfore, paa det at ieg kand forhuerffue vbesmittede och fuldkommelig lön, begiererieg ochsaa at off<ere>re it vbesmittede och fuldkommelig gaffue, huarre fore ieg vilingenret, ingen bade och ingen timmelig nötte och gaffn bevare eller beholde anten mig eller mine arffuinger eller nogne mine effter kommere, vdaff alt forschreffne vden det aleniste, som er vmag och kost, thi at ieg villiglig tilltager mig samme stedtz och bröders forsuar och beskermelse, at vill haffue omsorig och ombhyggelighed derfor, och vill dog ingen tienstagtighed eller liudagtighed haffue aff dennem, vden huis de mig villigen beviisse ville, derfore oplader ieg och andtvor der jeg abedt Peder och dins effterkommer abbeter och brödre, huilche med dig er hidsent eller udi samme sted med Gudtz hielp indtill verdsens ende bliffue schulle, magt offuer samme sted, och offuer alt forbeneffnde goedtz och egendomb, rörrendis och vrörrendis, saa at det schall vere fri vnder etters herllighed och beschichelse, dertill forbeder vi det och frigiøre for alle beschatning vdaff huadsomhelst statt vere kand. Ligger I vind paa, at det kand voxe och formeeris ved gudtz dyrckelse och gudtz tieniste, saa at det kand bliffue en alsomtryggeste haffns tillflucht till alle dennem, som vdaff denne verdtzens stormfuldt och schibbebrödtfuldt böllie til samme closter trettthe tillflyendis vorder.
Men scheede det saa, at nogre aff mine arffuinger eller effterkommere, aff dorlig fordristning dierffuis till denne vor gaffue breff eller vor segels forvaring at forderffue, da schall hand först lide Gudtz straffis och euig fordömmelsis gruellig domb offuer sig saa som en röffuer eller hellig stedtz offuerfalder, fordi at effter prophetens trusell, schulde hand aldrig see Herrens ære, ti hand giorde vndschab paa helgene dieris sted. Dernest haffuer vi med bån forverffuet af Kon. Majtt. och de ypperste adell, at de med dieris underschriffuelse vilde denne vor schrifft styrcke och stadfeste och forsuare samme sted med en euig forsuar. Dette begierer vi och aff eders mildhed, o herre konning, at I ville verdugis at befalle eders effterkommere sammestedtz och bröders ombsorg, at de kunde träge vdi idell fred loffue Herrens mildhed och verre etter och riget till gaffn med dieris gudelig bönner.
Jeg koning Voldemar underschriffuer och voris segels bescheermelse vnderhenger.
Jeg <...>, biskop aff Börglom, vnderschriffuer.
Jeg Simon, bischop, vnderschriffuer.
Jeg Rubert, abbedt aff Herridtzvad, vnderschriffuer.
Jeg Fredrich, abedt aff Esserom, vnderschriffuer.
Jeg Hendrick, abbedt aff Vitteschidll, vnderschriffuer.
Jeg Palli Huidt vnderschriffuer.
Jeg Skori aff Daggebierch vnderschriffuer.
Jeg Helm aff Thubbetorp vnderschriffuer.
Jeg Thrugels aff Wettrye vnderschriffuer.
Jeg <S>ialgri<n> vnderschriffuer.
Jeg Karll Sunissen vnderschriffuer.
Jeg Sti Nasgi vnderschriffuer.
Jeg Lagi, Palli Huidtz sön, vnderschriffuer.
Vi stalbrödre Api och Aschotus, herre Burisii hans befelsmend, vnderschriffuer.
Giffuet vdi Thuisell aar effter gudtz byrd M.c.l.xiii, som Rommer tall var XI, epactis XIIII, concurrent. <I>, paaschedag, den <fierde och> tivende dag vdi Martii maanedt, den <siet>te aar epter koning Voldemar bleff koning effter Suendtz och Knudtz affgang. Thi vor herre Jesus Christus regnere, huilchen være hæder och ære till euig tidt. Amen.
9 <S>e] Te Uldall.
28 Udy—aandtz i linie for sig a1e;
faders och] faders a1c, a1e;
Henrich sön] Hendrickssen a1b, Hendricksen a1d.
29 Thuis] Tuiss a1b, Tuis a1c, a1e, Tuisse a1d.
30 eller) eller her a1d;
effter komme] efterkommere a1e.
1 schröblighedtz] skröbelighed a1d;
snare] snareste a1c, a1e.
2 bröders] broders a1c.
3 denne] dette a1c, a1e;
liff, da] liff. Da a1d;
jeg — mig] ieg alleneste det blev mig a1e;
det aleniste] allenneste det a1c.
4 huilchedt] hvilke a1e;
den æuige] et ævigt a1c, a1e.
5 der for meente] der formeente a1b;
nyttelligste] nyttigst a1c, a1e.
6 Christi] Christe a1e;
vundschabs] verdsens a1c, a1e.
7 indlegge] indligge a1d-a1e;
et] det a1e.
8 det, huor fore] det. Huorfaare a1d;
vdaff] af a1c, a1e;
tingester] tingesters a1e.
9 verduget] haver værdiget a1e;
min ringhed] mig min rigtighed a1c, a1e;
haffuer jeg offereret] Jeg haver offret idet teksten indledes hermed a1f;
offereret] offret a1a-a1b, a1d-a1f.
10 Christo] Christi a1b, Christoe a1e,
11 Thuiisell] Tuisell a1b, a1f, Tuisel a1c, a1e, Tuissel a1d;
till kommet] tilkommen a1c;
at till] og til a1c, a1f.
12 schulle opbygis] opbygges skulle a1c, a1e, opbygt skulle vere a1f;
Cisterciensser] Cistercienser a1c, a1f, Cisterciensium rettet til Cistercienser a1d, Cistersienser a1e.
13 sin tillegelse] sine tilleggelser a1c;
sin] sine a1e;
ager over linien a1a;
schouff] skove a1f.
14 husse och] huuse a1c, a1e;
Framdeellis i ny linie a1c, a1f.
15 Sckierm] Skierm a1b, a1d-a1e, Skiern a1c.
15-16 siin tillegelse] sine tilleggelser a1e, a1e;
siin] slig a1f.
16 item i ny linie a1c, a1f;
Fellinge] Felling a1c, a1e, Filling a1d, Fillinge rettet til Fellinge med anden hånd a1f.
17 andre] anden aff;
sin tilleggelse] sine tilleggelser a1e;
item i ny linie a1c, a1f; Hiarm] Hiarum (?)a1d.
17-18 item Hiarm birch med jord, schoffue, engi, möller, fischevand och andre sin tilleggelse mgl. a1b.
18 andre] anden af/f; sin tilleggelse] sine tilleggelser a1c, a1e; item i ny linie a1c, a1f;
Quistrop] Qvistrup a1c, a1e, Quistrup a1f.
19 jord) jord oc a1d; andre] anden a1f;
sin tillegelse] sine tillegelser a1e.
19-(1) Alt dette i ny linie a1c, a1f.
1 forschreffne] forneffnte a1f.
2 forbeneffnte] fornevnte a1c, a1e-a1f;
fattige deris] fattiges a1c, a1e-a1f;
udaff] udi a1c.
2 Herridtzvadt) Herridtzsatt a1b, Herritsvad a1c, Herritzvad a1d, Herredsvad a1e-a1f.
3 opbyget] bygget a1f.
4 en) et af;
er iche] iche ehr a1b-a1c, a1e.
5 vdi) i a1e;
at i det rettet ved omflytningstal fra i det at a1f;
i rettet fra ieg og med et J, ligeledes slettet, skrevet over g a1a;
i det] det a1b.
6 med en goed] mig et godt a1c, a1f;
en goed] et godt a1e;
at igienfange] igien at fange a1c, a1e-a1f.
8 naadis] naade a1d;
venstre] vestre a1e.
9 den — giort] höyere giort haver a1e;
höyre haand] høigre a1b-a1c.
11-12 forhuerffue] forhverve een a1c, a1e.
12 fuldkommelig] fuldkommen a1c, a1e-a1f;
begierer] beger a1d;
off(ereyre] offre a1a-a1f;
it] en a1e-a1f.
12-13 it vbesmittede] en u-besmittet a1f.
13 fuldkommelig] fuldkommen a1e;
gaffue, huarrefore] Gave. Hvorfore a1f;
ret] rette a1d;
och mgl. a1d-a1e.
14 anten mgl. a1e.
15 arffuinger med det første r rettet a1a;
nogne] nogen a1f;
forschreffne] forneffuende a1d.
16 aleniste] alleene a1c;
villiglig rettet fra villliglig a1a, villig a1c, a1e, villigen a1d;
stedtz] sted a1b.
17 omsorig och rettet fra omsorig om a1a.
18 tienstagtighed] tienistagtighed a1f;
liudagtighed] lydighed a1e.
19 villigen rettet fra villligen a1a;
ville, derfore] ville. Derfor a1f;
Derfore oplader i ny linie a1c-a1d.
19-(1, pag. 283) ieg och] og a1e;
andtvorder jeg] antvorder med ieg tilføjet over linien, vistnok af anden hånd og slettet igen a1f.
1 dins] deris a1c, a1e-a1f, dine a1d;
abbeter] abedt a1a-a1c, a1e.
1-2 med dig] ieg med a1e.
2 dig] ieg a1a-a1b, a1e, ieg mgl. a1c, dig rettet fra ieg a1d, mig a1f.
3 offuer skrevet oven på mag a1a;
forbeneffnde] fornevnte a1c, a1e-a1f.
4 rörrendis och vrörrendis] rörend oc vrörend a1d.
5 beschichelse, dertill) beskickelse. Dertil a1f.
6 statt)] skatt a1c, a1e;
kand, Ligger I] kand, legger vi a1f;
Ligger] legger a1c, a1e.
7 formeeris] formere a1d.
8 alsomtryggeste] alsomtrygest a1f;
till mgl. a1d, for a1e.
9 stormfuldt] stormefulde a1f;
stormfuldt och) stormfuld oc oc ad;
schibbebrödtfuldt] skibbrudfulde a1c, a1e-a1f;
böllie med det andet l på rasur a1a, bölger a1c, a1e-a1f.
10 trettthe] rette a1d;
tillflyendis med det sidste 1 på rasur a1a.
11 nogre)] nogen a1e-a1f;
eller] och a1b.
12 dorlig] darligheds a1d;
segels med en rettelse i det første e a1f.
13 straffis) straff a1d, strafesa1e.
14 röffuer) röver rettet fra rövere a1f.
14-15 offuerfalder] overfalder rettet fra overfaldere a1f.
15 fordi) effterdi a1d; trusell] ord og trusel a1c.
17 Kon.] Kioii: a1a.
19 en euig] evig a1e;
Dette] Dett rettet fra Thi a1d.
20 konning] koming a1a.
21 bröders] brödrenes a1c.
22 gudelig] gudelige a1f.
1 Jeg koning i ny linie a1d;
Voldemar] Waldemar a1b-a1c, a1e-a1f, Voldemar med I senere tilføjet a1d;
underschriffuer] och vnderschriffuer a1b;
bescheermelse] beskrivelse a1e
4-2 och voris — vnderhenger mgl. a1c;
wnderhenger] och vnderhenger a1b, vnderhengendis a1d.
3 Jeg (...) bischop aff] Jeg bischop aff a1a-a1b, a1d, a1f, Jeg biskop ... af a1c, a1e;
(...) biskoppens navn Tocho (Tuco) skal uden tvivl suppleres;
Börglom] Børglum a1b, a1f, Borlom afd.
4 Jeg Simon, bischop, vnderskriffuer mgl. a1c; Simons stiftsby Odense.
5 Rubert med u rettet, vistnok fra a a1a, Rubbert a1b, Robert a1c-a1d, a1f, Robbert a1e;
Herridtzvad] Herretsvad a1c, Herritzvad a1d, Herritsvad a1e, Herredsvad a1f.
6 Fredrich] Frederich a1b, Friderich a1c-a1d, a1f, Fridrech a1e;
aff Esserom på rasur a1a;
Esserom] Esrom ac, a1e, Eisserom aff.
7 Hendrick] Henndrick a1b, Hendrich a1c, a1e, Henrich a1f;
aff mgl. a1a, tilføjet over linien a1b;
Vitteschidll] Witeskyld a1c, Witzeskil rettet vistnok fra Vitteskil a1d, Viteskyld a1e, Witeschild a1f.
8 Palli] Palle a1d-a1e;
Huidt] Hvit a1c, a1e.
9 Skori) Skarri a1c, a1e-a1f, Skorre a1a-a1b;
Daggebierch] Dagebirch a1b, a1e, Dagebirk a1c, Daggibierck a1d, Dogebirk a1f.
410 Helm) Helno a1d, Helmhet a1f;
Thubbetorp] Tubbestrup a1c, a1e, Tubbetorp a1d, Tubbestorp a1f.
11 Thrugels] Trugels a1b-a1c, a1e, Trugils a1d, Trugelss a1f;
Wettrye med ry på rasur a1a, Wettye a1c, a1f, Wettrye rettet, vistnok til Vadrøe a1d, Vettye a1e;
vnderschriffuer] vnderschriffr med en rettelse til sidst a1a.
12 (S)ialgri(n) rettet fra Fialgrogs a1a, Faligrøgk (?) med en rettelse i det første g a1b, Fielgrii a1c, a1e, Fialgrym afd, Fielgri a1f.
13 Karll) Carl a1c, a1e, Karl a1d, a1f;
Sunissen] Sunisen a1c-a1d, Sunessen a1e.
14 Sti) Stig a1f;
Nasgi] Nassgi a1b, Naschi a1c, a1e-a1f.
15 Lagi) Lage rettet fra Laps a1d;
Palli) Palle a1d, Palme a1e;
Huidtz sön] Huidtzen a1b;
Huidtz)] Huids a1d, Hvids a1e, Huidts a1f.
16 stalbrödre med dre på rasur a1a;
Api] Axi a1c, a1e;
Aschotus] Aschotis a1b, Askatus a1c, a1e, Ashotus a1f;
herre med hertug tilføjet over linien a1d; befelsmend] befalingsmænd a1c, a1f.
1 Thuisell)] Tuisell a1b, a1f, Tuisel a1c-a1d, Tuisset a1e;
M. c. 1. xiii] 1163 rettet med anden hånd fra 1162 og efter overstreget 1413 a1b, 1163 med en rettelse i det andet 1-tal a1d.
1-2 Rommer tall herover med anden hånd: 9: indictio a1b, indictio tilføjet over linien a1d.
2 XI) ii og over linien med anden hånd xi a1b;
epactis] epacte a1b, epacten a1c, a1f, epactorum a1d, epagten a1e;
XIIII) xiiii med XIV over linien med anden hånd a1b;
concurrent. (I)] concurent. a1a, a1e, concurrent a1c, a1f, concurent 1 med 1-tallet tilføjet af anden hånd i linien a1b, concurrent 1. senere indføjet i linien i et oprindeligt spatium a1d; (fjerde och) mgl. a1a-a1f; fierde og tilføjet over tiuffuende af anden hånd a1b.
3 tivende] tiuffvende a1b, 20 med 2 rettet og 24 tilføjet over linien a1d;
(siet)te] fembte a1a-a1f;
koning] koming a1a;
Voldemar] Valdemar a1b, Waldemar a1c, a1e-a1f.
4 Suendtz) Svends a1c, ae, Suends a1d, a1f;
Knudtz] Knuds a1c-a1f;
affgang med ff skrevet oven på et d a1a;
affgang. Thi] afgang, da a1c, a1e-a1f, affgang der a1d.
5 regnere] regneret a1c, a1e-a1f, regnerede a1d;
Amen mgl. a1a-a1b.
11 Luc. 16,: facite vobis amicos de mamona iniquitatis.
13-14 2. Cor. 5,: habemus do mum .. æternam in cælis.
14-15 Matt. 6,: te .. faciente elemosynam nesciat sinistra tua quid faciat dextera tua.
6 Luc. 16,: facite vobis amicos de mamona iniquitatis.
7-8 Matt. 6,44: thesaurizate . . vobis thesauros in cælo, ubi neque ærugo neque tinea demolitur.
4 2. Cor. 5,: ædificationem ex Deo habemus, domum non manufactam, æternam in cælis.
6-7 Matt. 19,,: centuplum accipiet et vitam æternam.
8-9 Matt. 64: te .. faciente elemosynam nesciat sinistra tua quid faciat dextera tua.
15-16 Isai. 26,4: in terra sanctorum iniqua gessit, et non videbit gloriam Domini.
5 cf. Rom. 16,,: per Iesum Christum, cui honor et gloria in sæcula sæculorum.
I faderens og sønnens og den helligånds navn. Jeg Buris Henriksen, hertug, ønsker abbed Peder og de elskede brødre af Tvis, som er der nu eller skal komme herefter, evig beskærmelse og nåde.
Eftersom jeg indser, at hvert skrøbeligt menneskes hastige levnedsløb er nær døden, og også tænker på min faders og mine brødres hastige og uforudsete bortgang fra dette liv, da kom jeg til den overbevisning, at det alene vilde blive af varig betydning for mig og dem, (om vi gav noget) af vort gods og vore midler til det evige fædreland, og derfor mente jeg, at det var nyttigst for mig at gøre Kristi fattige til mine venner på grundlag af det uretfærdige mammon og ved deres hjælp skaffe mig et liggendefæ i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer det, af hvilken grund jeg af de ting, som Gud i sin mildhed har værdiget at give min ringhed, har overdraget til vor herre Jesus Kristus og hans ærværdige moder, som er al ærbødighed værd, en gård, som kaldes Tvis, og som er tilfaldet mig som fædrenearv, for at der til hendes ære skulde opbygges et kloster af cistercienserordenen, med al den ejendom, der hørte til samme gård, og alt tilliggende, som er ager, skov, eng, fælled, fiskevand, møller, huse og kvæg og alt bohave. Fremdeles Skjern birk med jord, skov, eng, møller, fiskevand og andet tilliggende og tilbehør, fremdeles Felding birk med jord, skov, eng, møller, fiskevand og dets andre tilliggender. Fremdeles Hjelm birk med jord, skov, eng, møller, fiskevand og dets andre tilliggender, fremdeles Kvistrup birk med jord, skov, eng, fægang, møller, fiskevand og dets andre tilliggender. Alt og hvert især af dette forskrevne gods har jeg overgivet i de fornævnte Kristi fattige hænder — det er brødrene fra Herrevad — idet jeg håber, at jeg til gengæld for denne verdslige og forgængelige bolig, som er opbygget med hænder, at få en bolig, som ikke er opbygget med hænder, men er evig i himmelen. Thi idet jeg betænker hint troværdige og sande løfte, forventer jeg tillidsfuldt at få hundrede fold igen og det evige liv af hans hånd, som belønner sligt, dog så, at jeg skal have den nådegave, at jeg kan være glad ved, at den venstre hånd ikke ved, hvad den højre hånd har gjort, det er, at jeg ikke skal søge nogen menneskelig yndest eller verdslig gavn eller profit af denne almisse, enten for mig selv eller mine. For at jeg kan erhverve en ubesmittet og fuldkommen løn, ønsker jeg derfor også at ofre en ubesmittet og fuldkommen gave, af hvilken grund jeg hverken for mig selv eller mine arvinger eller for nogen af mine efterkommere vil bevare eller opretholde nogen rettighed, fordel, timelig nytte og gavn af alt det foranskrevne med undtagelse alene af det, som er til umage og omkostning, nemlig at jeg villigt påtager mig samme klosters og brødres forsvar og beskyttelse, at jeg uden at modtage nogle tjenesteydelser eller noget vederlag vil drage omsorg for dem, medmindre de frivilligt vil yde mig noget. Derfor giver og overdrager jeg dig, abbed Peder, og dine efterfølgere som abbeder og brødre, som sammen med dig er sendt hid, eller som med Guds hjælp måtte være i samme kloster indtil verdens ende, magt over samme sted og over alt fornævnte gods og ejendom, rørligt og urørligt, så at det frit skal være under Eders herredømme og bemyndigelse; desuden fritager og frigør vi det for al beskatning, af hvad art den end være kan. Læg I nu vind på, at det kan vokse og formeres ved Guds dyrkelse og Guds tjeneste, så at det kan blive den mest trygge havns tilflugt for alle dem, som trætte søger til samme kloster fra denne verdens stormfulde og skibbrudvoldende bølger.
Men skulde det ske, at nogle af mine arvinger eller efterkommere i afsindig forvovenhed drister sig til at anfægte dette vort gavebrev eller vort segls bekræftelse, da skal han først lide den forfærdelige domfældelse af sig med påfølgende Guds straf og evige fordømmelse som en røver eller som en, der begår helligbrøde, thi efter profetens trusel skal han aldrig se Herrens højhed, thi han har gjort uret mod de helliges sted. Dernæst har vi ved bøn opnået af hans majestæt kongen og af de gode mænd, at de med deres underskrift vil styrke, stadfæste og forsvare denne vor skrivelse ved et evigt værn. Dette begærer vi også af Eders mildhed, oh herre konge, at I vil anbefale samme sted og brødre til Eders efterfølgere, så at de, trygge i idel fred, kan love Herrens mildhed og på gavnlig vis beskærme Eder og riget med deres fromme bønner.
Jeg kong Valdemar skriver under og hænger vort segl under til værn.
Jeg biskop [....] af Børglum, skriver under.
Jeg Simon, biskop, skriver under.
Jeg Robert, abbed af Herrevad, skriver under.
Jeg Frederik, abbed af Esrom, skriver under.
Jeg Henrik, abbed af Vitskøl, skriver under.
Jeg Palle Hvide skriver under.
Jeg Skore af Daugbjerg skriver under.
Jeg Helm af Tubbarp skriver under.
Jeg Troels af Wettrye skriver under.
Jeg Selegrin skriver under.
Jeg Karl Sunesen skriver under.
Jeg Stig Naske skriver under.
Jeg Lave, Palle Hvides søn, skriver under.
Vi staldbrødre Api og Asgot, herr Buris' høvedsmænd, skriver under.
Givet i Tvis år 1163 for Herrens menneskevorden, i den 11. indiktion, epakten 13, konkurrenten 1, påskedag den 24. marts, det 6. år efter at kong Valdemar blev konge efter Svends og Knuds afgang. Thi vor herre Jesus Kristus regerer, Ham være hæder og ære til evig tid. Amen.
Privilegiet har invocatio, og intitulatio og indledes med et Jeg. Udstederen omtaler sig selv i singularis; kun i slutningen af dispositio, i sanctio og i corroboratio forekommer pluralis. Privilegiemodtagerne, abbed Peder og brødrene i Tvis, tiltales i anden person. I corroboratio vender privilegieudstederen sig på lignende måde til kong Valdemar.
I dateringen af Buris Henriksens privilegium er der visse overspringelser. Suppleres disse, stemmer dateringselementerne overens, dog må Valdemars 5. regeringsår rettes til 6.