Knud, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle retfærdige (kongs)mænd, såvel nulevende som fremtidige, der ser dette brev, hilsen med Ham, som frelser dem, der sætter deres lid til Ham, som er Herren.

Idet vi betænker, at det, som mennesket villigt skænker bort med henblik på Guds kærlighed og af længsel efter himmeriges rige, er det eneste, som bærer sand frugt og bliver ham til gavn og aldrig går tabt af alt det, som han, stedet i dette kødets fængsel, slider og slæber forN, har vi, idet Herren har bifaldet vort forsæt, truffet den faste beslutning efter vor evne at holde hånden over Guds kirkes midler og forsvare dem mod uret fra fremmed hold, og i overensstemmelse med hvad Herren værdiges at indgive os, samt med de midler, der hertil er for hånden, at øge Guds kirkes og de regelbundne mænds friheder, idet det er vort ønske at berede os en himmelsk bolig efter dette vort korte liv. Thi denne såre kostelige perle erhverves, når man har solgt altN, og denne uforgængelige skat fortæres hverken af rust eller mølN. Så havde vore forgængere, opægget af et fromt og prisværdigt mål, tilstået kirken i Ribe halvdelen af alt, hvad der hørte til den kongelige ret i fornævnte Ribe by, med disse tre undtagelser: forban, vrag og 40 marks (sogn)N, idet de havde stadfæstet deres gavmilde gave med brev og med deres segl til vidnesbyrd. Men eftersom der i tidens løb siden er sket en del vis beskæring af denne gave og dette privilegium, så at kirken derved kun opnår et beskedent udbytte, har vi, idet vi ikke vil tåle det afbræk for kirken og dens tjenere, rakt en hjælpende hånd til den kirke, der er truet, idet vi under fornyelse ved vor gave fører alt, hvad der for tiden var blevet beskåret af kirkens frihed, tilbage til sin rette tilstand. Vi ønsker derfor, at det skal stå aldeles uforanderligt fast og være utvetydigt klart for såvel nulevende som fremtidige, at eftersom vi ved en klar og aldeles uforanderlig gave eftergiver halvdelen af alt, hvad der skyldes den kongelige ret i staden Ribe, med de ovenfor omtalte undtagelser: forban, vrag og 40 marks (sogn)N, skal de, nemlig kirken og dens tjenere, til evig tid have deres halvdel med den frihed, hvormed vi og vore efterfølgere har vores. Men eftersom tidens tand medfører, at det, der er yderst klart og vitterligt, svinder bort af hukommelsen og bliver uklart, fastsætter vi, for at dette skal forblive gyldigt og urokkeligt i fremtiden, at det skal stadfæstes ved brev og med vort segls autoritet, for at der ikke herefter skal være noget påskud for nogen som helst til i ond hensigt at fordreje eller svække dette. Enhver der derfor, opfyldt af onde planer, bestræber sig for at imødegå de privilegier, der er indeholdt i vor gave, skal ikke være i tvivl om, at han vil være at straffe på det strengeste med det kongelige hævnende sværd. Givet i Vellerup år 1196 for Herrens menneskevorden den 18. marts i kong Knuds kongedømmes 14. år, da Andreas var kansler, men Gabriel notar, i nærværelse af magister Niels af Vestervig, magister Jens af Hagested, Svend, præst i Vejrum, herr Amandus, biskop Omers kapellan.