Den ærværdige herre fader ærkebiskop Absalon, der klogt betænkte, at hans forfædre stiftede huset i Sorø af eget gods og berigede det på mangfoldig vis, besluttede i alle henseender på storslået måde at ville følge i deres fodspor, idet han i højeste grad nærede det ønske sammen med dem at opnå samme penning om aftenenN. Derfor overdrog han af medynk med nævnte hus' behov især med henblik på dets mangel på træ, som det var i bekneb for til opførelse af bygninger, brødrene og klostret den landsby i Halland, som kaldes Tvååker, hvor de kan koge salt og udvinde jern af jorden og få tilstrækkeligt med tømmer til bygninger; og til sin amindelse og som evig gave oplod han landsbyen med alle dens tilliggender, med huse, agre, enge og med de skovandele, som ifølge rebning tilkom samme besiddelse, og ud over dette en særlod i samme skov, som han købte af beboerne. Men de yderste grænser for besiddelsen Tvååker er kendetegnede ved visse grænser og skel: mod nord åen Törle indtil havet, mod syd den bæk, som indtil havet danner grænserne mellem Morup og Tvååker, mod øst den vej, som over Törle løber til Morups grænseskel, og mod vest selve havet. Fremdeles udskæres landsbyen Tvååker i fire dele og har i hver sin del fem mark i udsæd, og så meget som klostret har i udsæd, så meget har det også i fællesskoven, og foruden denne har det også en særskov - hvorom ovenfor - som han erhvervede af visse sælgere, hvilket udtrykkes tilstrækkeligt klart i hans autentiske brev, som er fra det Herrens år 1197.