forrige næste

Sanctitati uestre placuit sentenciam diuorcii que inter nos et .I. reginam lata fuerat retractare. Diem quoque nobis assignastis peremptorium. ad quem ipsa et nos de communi consensu coram .O. Hostiensi episcopo sancte Romane ecclesie cardinali legato uestro. conuenimus in ciuitatem Suessionensem. ab ipsa nominatam ad hoc et electam. Ex parte quoque regis Dacie nuntii plures ibidem ad diem illum conuenerunt. Qu<e> cum nos in causa debere procedere crederemus; eamque responsuram tanquam illa que ad diem illum <de mandato> uestro cum aduocatis et testibus et omnibus cause sue necessariis sufficienter instructa uenerat et uenire debuerat; sicut eidem iniunctum fuerat in uocem appellationis prorupit licet in litteris inhibita fuisset appellatio et remota. et penitus defecit. Postea predictus cardinalis alium diem nobis ibidem assignauit. ad quem nos et illa cum duobus cardinalibus predicto scilicet O. et .I. de sancto Paulo conuenimus. Et cum crederemus nos testes nostros sine contradictione debere producere. quos ibidem habebamus paratos. et ut admitterentur instanter peteremus; cum autem speraremus quod eadem inniteretur appellationi sue sicut ipsa coram consiliariis nostris testata est. et sicut ibidem fuit nobis ab aliquibus intimatum. predicta uero regina que de mandato uestro cum aduocatis et testibus et omnibus cause sue <necessariis> sufficienter instructa uenerat et uenire debuerat; petiit consilium et instanter petiit aduocatos scilicet decanum sancti Quintini et magistrum .I. Nouiomensem. licet nonnullos habuisset; et sic causam differre modis omnibus intendebat. Predicti quoque cardinales se in partem illius inclinantes. peticioni sue penitus acquieuerunt. negotium nostrum. de die in diem protelantes. Nos autem uidentes huiusmodi dilationes frustratorias' considerantes manifestum grauamen uestrorum delegatorum iudicum cardinalium scilicet predictorum nobis imminere; recessimus inde percipientes ueraciter quod ipsi causam nostram terminare nullatenus intendebant. Proinde uestre notum facimus paternitati; quod si uelletis dare nobis iudices quibus districte preciperetis. quod ad diem assignatum nobis et illi regine sine contradictione et omni appellatione incidenti et principali testes nostros admitterent. ita scilicet quod contra illos testes non reciperentur alii ut sic in breui causa posset terminari; nos predictam causam prosequeremur in hunc modum. alioquin huic cause decetero operam non daremus. Nam ex quo a uobis eidem iniunctum fuit; ut ad diem assignatum aduocatos et testes de terra sua sufficienter adduceret et ipsa eosdem aduocatos et testes qui ad causam suam defendendam uenerant; remisit. non uidetur nobis quod beneficium productionis eorum ei decetero debeat indulgeri.

Petimus quoque a uobis filiorum nostrorum legitimationem ut super hoc omnibus archiepiscopis et episcopis nostris de eorundem legitimatione a uobis facta scribatis. et eorundem legitimationem approbetis.

1 I.=Ingeburgem.

3 O.=Octauiano.

6 nuntii plures] efter overstreget nuntii plures på linieovergang a.

— Qult;e>] Qui a.

8 ad diem illum <de mandato> uestro] ad diem illum conuenerunt uestro a, med conuenerunt underprikket som fejlagtigt indsat under påvirkning fra den foregående periode. <de mandato> er herunder sprunget over, restitueret efter den hertil svarende vending længere fremme i texten.

13 O.=Octauiano.

— I.=Iohanne.

19 <necessariis>] sprunget over a, restitueret efter den hertil svarende vending i texten ovenfor.

20-21 decanum sancti Quintini=Danielem.

21 magistrum .I. Nouiomensem] kan ikke identificeres med sikkerhed, måske=Iohannem.

25 frustratorias*] dilationes gentaget herefter ved linieovergang a. Det første dilationes udeladt i de to franske tryk.

12 et eorundem indtil approbetis] foreslås rettet til ut eorundem legitimationem approbent af Delisle i Catalogue des actes de Philippe-Auguste, 503 note 5, en rettelse der erklæres for plausibel i Recueil des actes de Philippe Auguste, 234 note b. Men denne ændring forudsætter, at de franske biskopper skulde godkende en beslutning af paven. Dette synes i sig selv mindre antageligt, og der er da heller intet spor af, at paven tilkender biskopperne en sådan myndighed i den bulle, hvori han meddeler dem sin beslutning, se nr. 35.

Det har behaget Eders hellighed at genoptage den skilsmissedom, som er afsagt mellem os og dronning Ingeborg. I har også fastsat en peremptorisk dag for os, på hvilken hun og vi efter fælles samtykke gav møde for biskop Octauianus af Ostia, den hellige romerske kirkes kardinal og Eders legat, i byen Soissons, der var foreslået og valgt af hende hertil. På Danmarks konges vegne gav også mange sendemænd møde dersteds på den dag. Mens vi mente, at vi burde gå frem i sagen, og at hun skulde svare, eftersom hun var kommet og var forpligtet til at komme på den dag efter Eders befaling, understøttet på fyldestgørende måde af sagførere og vidner og alt, hvad der var nødvendigt for hendes sag, således som det var pålagt hende, appellerede hun energisk, skønt appel var forbudt og udelukket i brevet, og opgav helt og holdent. Derefter fastsatte førnævnte kardinal en anden dag for os, på hvilken vi og hun gav møde dersteds tillige med to kardinaler, nemlig førnævnte Octauianus og Iohannes af S. Paolo. Og mens vi troede, at vi uden modsigelse skulde føre vore vidner frem, som vi havde rede der, og indtrængende bad om, at de skulde godkendes, og mens vi håbede, at hun vilde holde sig til sin appel, hvad hun havde erklæret for vore råder, og hvad nogle dersteds underrettede os om, bad rigtignok førnævnte dronning, som efter Eders befaling var kommet og var forpligtet til at komme, understøttet på fyldestgørende måde af sagførere og vidner og alt, hvad der var nødvendigt til hendes sag, om bistand og bad indstændigt om sagførere, nemlig dekanen af S.-Quentin og magister I. fra Noyon, skønt hun havde nogle andre, og således var det hendes agt at trække sagen ud på alle måder. Førnævnte kardinaler, der hældede til hendes parti, bøjede sig også fuldstændigt for hendes anmodning og udskød vor sag fra dag til dag. Men da vi betænkte dette narreværk af udsættelser og tog i betragtning, at en åbenbar forurettelse truede os fra Eders delegerede dommere, nemlig førnævnte kardinaler, trak vi os derefter tilbage, idet vi i sandhed forstod, at de på ingen måde agtede at gøre en ende på vor sag. Derfor gør vi vitterligt for Eder, fader, at hvis I vilde give os dommere, hvem I strengt vilde påbyde, at de på den dag, der er fastsat for os og omtalte dronning, skulde godkende vore vidner uden modsigelse og uden nogen appel for hele sagen eller dele deraf, nemlig således at der ikke måtte antages andre vidner mod disse, for at sagen således kunde afsluttes på kort tid, vil vi forfølge førnævnte sag på denne måde. I modsat fald vil vi ikke for fremtiden befatte os med denne sag. Thi eftersom det blev pålagt hende af Eder, at hun til den fastsatte dag på fyldestgørende måde skulde fremføre sagførere og vidner fra sit land, og hun har frafaldet samme sagførere og vidner, som var kommet for at forsvare hendes sag, kan vi ikke se, at man derefter bør bevilge hende den begunstigelse at fremføre dem.

Vi beder Eder også om at legitimere vore børn, således at I i denne anledning skriver til alle vore ærkebiskopper og biskopper om en sådan legitimering af dem, foretaget af Eder, og at I bevilger sammes legitimering.