DetN har behaget Eders hellighed at genoptage den skilsmissedom, som er afsagt mellem os og dronning IngeborgN. I har også fastsat en peremptoriskN dag for os, på hvilken hun og vi efter fælles samtykke gav møde for biskop Octauianus af Ostia, den hellige romerske kirkes kardinal og Eders legat, i byen Soissons, der var foreslået og valgt af hende hertilN. På Danmarks kongesN vegne gav også mange sendemænd møde dersteds på den dag. Mens vi mente, at vi burde gå frem i sagen, og at hun skulde svare, eftersom hun var kommet og var forpligtet til at komme på den dag efter Eders befaling, understøttet på fyldestgørende måde af sagførere og vidner og alt, hvad der var nødvendigt for hendes sag, således som det var pålagt hende, appellerede hun energisk, skønt appel var forbudt og udelukket i brevetN, og opgav helt og holdent. Derefter fastsatte førnævnte kardinal en anden dag for os, på hvilken vi og hun gav møde dersteds tillige med to kardinaler, nemlig førnævnte Octauianus og Iohannes af S. Paolo. Og mens vi troede, at vi uden modsigelse skulde føre vore vidner frem, som vi havde rede der, og indtrængende bad om, at de skulde godkendes, og mens vi håbede, at hun vilde holde sig til sin appel, hvad hun havde erklæret for vore råder, og hvad nogle dersteds underrettede os om, bad rigtignok førnævnte dronning, som efter Eders befaling var kommet og var forpligtet til at komme, understøttet på fyldestgørende måde af sagførere og vidner og alt, hvad der var nødvendigt til hendes sag, om bistand og bad indstændigt om sagførere, nemlig dekanen af S.-QuentinN og magister I.N fra Noyon, skønt hun havde nogle andre, og således var det hendes agt at trække sagen ud på alle måder. Førnævnte kardinaler, der hældede til hendes parti, bøjede sig også fuldstændigt for hendes anmodning og udskød vor sag fra dag til dag. Men da vi betænkte dette narreværk af udsættelser og tog i betragtning, at en åbenbar forurettelse truede os fra Eders delegerede dommere, nemlig førnævnte kardinaler, trak vi os derefter tilbage, idet vi i sandhed forstod, at de på ingen måde agtede at gøre en ende på vor sag. Derfor gør vi vitterligt for Eder, fader, at hvis I vilde give os dommere, hvem I strengt vilde påbyde, at de på den dag, der er fastsat for os og omtalte dronning, skulde godkende vore vidner uden modsigelse og uden nogen appel for hele sagen eller dele derafN, nemlig således at der ikke måtte antages andre vidner mod disse, for at sagen således kunde afsluttes på kort tid, vil vi forfølge førnævnte sag på denne måde. I modsat fald vil vi ikke for fremtiden befatte os med denne sag. Thi eftersom det blev pålagt hende af Eder, at hun til den fastsatte dag på fyldestgørende måde skulde fremføre sagførere og vidner fra sit land, og hun har frafaldet samme sagførere og vidner, som var kommet for at forsvare hendes sag, kan vi ikke se, at man derefter bør bevilge hende den begunstigelse at fremføre dem.

Vi beder Eder også om at legitimere vore børnN, således at I i denne anledning skriver til alle vore ærkebiskopper og biskopper om en sådan legitimering af demN, foretaget af Eder, og at I bevilger sammes legitimeringN.