© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Iste Iohannes obiit apud sepulcrum domini. et claruerunt in eo diuina opera sicut continetur in epistola quam gardianus Iherosolimitanus super hoc scripsit Waldemaro regi. cuius tenor annotatus est in libris Esromensium nostrorum.
14 Iste Iohannes=Iohannes filius Sunonis.
15 gardianus Iherosolimitanus] kan ikke identificeres.
16-17 libri Esromensium nostrorum: er forlængst gået tabt.
Denne Jens døde ved Herrens grav, og Guds værk blev herliggjort i ham, således som det står i et brev, som guardianen i Jerusalem skrev herom til kong Valdemar, hvis ordlyd er optegnet i vore Esrombrødres bøger.
Det fremgår af Sorø gavebog, at ridderen Jens Sunesen i 1199 pantsatte en gård til klostret for at kunne bestride udgifterne ved en pilgrimsfærd til Jerusalem (SS. rerum Danicarum IV 478; jf. selve diplomet herom Rep. Danicum I:1 udat. nr. 42). Såfremt han døde i det fremmede, skulde gården tilfalde Sorø kloster, blev det bestemt. Dette er grunden til, at gavebogen refererer brevet fra guardianen i Jerusalem, der dokumenterede, at Jens Sunesen var død og forudsætningen for den ved pantsættelsen trufne aftale dermed opfyldt. Hvornår brevet er udfærdiget og afsendt, kan ikke siges. Kun så meget står fast, at det angives at være indgået til kong Valdemar Sejr, der besteg tronen efter broderens død 1202 12. november. Dersom denne oplysning er rigtig, må efterretningen om kongeskiftet først være nået frem til afsenderen. I så fald kan skrivelsen tidligst være afgået i 1203. Brevet tilhører ifølge fremstillingen i Sorø gavebog snarere den tidligere end den senere del af Valdemars regeringstid. Som datering kunde derfor foreslås [1203 eller senere].