1230

1230. [f. 14. april]. Slesvig 109

Kong Valdemar II Sejr slutter overenskomst med grev Gunzelin af Schwerin og hans venner om betaling af 7.000 mark sølv for frigivelsen af prinserne hertug Erik, Abel og Kristoffer, og de gidsler, der har forpligtet sig på kongens vegne. Hans sønnesøn, grev Niels af Hallands søn, skal desuden give afkald på sine retskrav på Schwerin.

A: Schwerin, Landeshauptarchiv, Verträge mit Dänemark nr. 7. Pergament 25,2 × 40,9 (plica 3,8). Bladet er plettet og meget tæt beskrevet ud til randene foroven og til siderne. Om seglene oplyser Orig. Guelficae IV Præfatio 90, trykt 1753: Appendent vi. sigilla. ex quibus prius fractum. 6 vandrette seglsnit, alle med pergamentsremme, 2-5 beskadigede segl i ufarvet voks, 3-5 enkeltsegl: 1. mangler, efter corroboratio måtte man vente kong Valdemars segl her. 2. dobbeltsegl for ærkebiskop Gerhard II af Bremen. 3. Otto af Lyneborg, hertug af Brunsvig, C. v. Schmidt-Phiseldeck, Die Siegel des herzoglichen Hauses Braunschweig u. Lüneburg, nr. 23. 4. Jakob Sunesen af Møn, DAS. nr. 7. 5. Peder Strangesen, DAS. nr. 8. 6. Vagn Gunnesen, DAS. nr, 9. Om seglene iøvrigt DAS, II s. vii.

Faks.: Atlas nr. 21.

Diplomforlæg: Dipl. Danicum 1:5 nr. 217. Overenskomst mellem kejser Frederik II og hans søn og grev Henrik af Schwerin 1223 24. september.

Tryk: Orig. Guelficae IV Præfatio 89; Münter, Undersögelser om de danske Ridderordeners Oprindelse, 116; Suhm IX 594 (udtog); Cod. dipl. Brandenburgensis 2. Haupttheil I nr. 19 (udtog); Lübeckisches UB. I nr. 46; Meklenburgisches UB. I nr. 374; Usinger, Deutschdänische Geschichte, 388 (udtog på tysk); Forn-Handlingar rör. Halland nr. 13 (udtog); Videnskabernes Selskabs Skrifter, hist.-phil. Afd., V:4 121 (dansk oversættelse); Reg. u. Urk. SHL. I nr. 483; A. D. Jørgensen, Valdemar Sejr, 75 (dansk overs.); Bojsen, Jakob Sunesön, 139 (dansk overs.). Reg.: Suhm IX 768; Reg. d. Grafen v. Orlamuende, 81, 258; Reg. Danica nr. 734 (= *209a); Reg. archiep. Magdeburgensis II nr. 913; Böhmer-Ficker-Winkelmann V:4 nr. 11064-5; Reg. Thuringiae III nr. 91-2; UB. der Stadt Erfurt s. 821, nr. 2; Reg. der Grafen von Gleichen s. 166; Reg. der Markgrafen von Brandenburg nr. 599; Reg. der Erzbischöfe von Bremen I nr. 851. Monogr.: Meklenburgisches UB. I s. 360; Usinger, Deutsch-dänische Geschichte, 387 n. 3, 388; Bojsen, Jakob Sunesön, 59; Ingvor Margareta Andersson, Studier kring 1241 års brev rörande grevskapet Norra Halland. Vetenskaps-Societeten i Lund, årsbok 1953, 12 ff.; Niels Skyum-Nielsen, Dansk brevvæsen, 125, 185, del IV blad ix—xv; Dipl. Danicum I:4 nr. 160. Kong Valdemar II Sejr for Næstved Skt. Peders kloster 1209 23. september. Dipl. Dan. 1. rk. VI nr. 109; DRB. I:6 nr. 109 (i oversættelse).

Diplomet røber påvirkning fra Nordhausen-overenskomsten af 1223 24/9 (Dipl. Danicum I:5 nr. 217), der kun kan have været tilgængelig for Schwerinerne. På den anden side viser nogle af navnene på kautionister og garanter dansk sprogform (med en del undtagelser: Mone, Heiligo, Zlesewicensis m.fl.) Det kan da tænkes, at teksten er formuleret af Schwerinerne og så bragt til Danmark. Her kan ændringer være foretaget, teksten støbt om til et kongediplom og kautionister og garanter føjet til (jf. også et enkelt dansk æ i pecuniæ § 3). En af kongens skrivere, i så fald muligvis en tysker, kan have renskrevet originalen. Det er dog rimeligt, at der ved en sådan tænkt fremgangsmåde kan være søgt kontakt med modparten inden renskrivningen. Da skriftpræget synes fremmed for danske originaldiplomer fra denne tid, burde det måske snarest forklares ved, at det er en schwerinsk skriver, der har ført pennen til slut.

Andre tilblivelsesmuligheder kan på ingen måde udelukkes, men for spørgsmålet om dateringen er det væsentligst, om datumsformlen kan antages udformet fra schwerinsk side, enten ved et muligt udkast eller ved en mulig renskrivning. Er datumsformlen affattet fra tysk side, må man forudsætte, at indiktionstallet har skiftet 24. september fra 3 til 4 efter den såkaldte indictio Bedana. Det er reglen i denne del af Nordtyskland i disse år ligesom normalt i det tyske rigskancelli (Meklenburgisches UB. I nr. 344, 379-80; jf. Dipl. Danicum I:5 nr. 217. — Vistnok anderledes for Danmark, se I:4 nr. 160). Hvis indiktionen 3 hidrører fra Schwerinerne, kan dokumentet, der er dateret 1230, næppe være affattet i den sidste del af året, men må tilhøre en af de første ni måneder. Den tredje og sidste betaling skal finde sted 25. juli. Skulle diplomet eventuelt være fra august—september 1230, kan der i og for sig godt være tænkt på 25. juli 1231. Det er dog nok så nærliggende, at diplomet hidrører fra et tidligere tidspunkt i 1230 og sigter mod denne dato samme år. Antages dette, må udstedelsen rykkes yderligere tilbage i 1230, da to betalinger skal gå forud, indledt 14. april. Meget taler således for, at dateringen kan fastsættes til 1230 [før 14. april).

Det første segl kan formodes at have været kong Valdemars, da det i beseglingsformlen hedder, at hans segl er vedhængt. De øvrige sigiller er bevaret og hidrører fra nordtyske garanter for kongen samt danske stormænd. Selv om formlen kun omtaler segl fra denne side, er overenskomsten tosidig, hvorfor man kunne vente Schwerinernes forpligtelser ratificeret ved besegling fra dem. På denne baggrund kan man måske ikke helt se bort fra, at diplomet kan have være dobbeltudfærdiget, og at et modeksemplar kan være overgivet til Danskerne, forsynet med schwerinske segl. Det ville svare til Julius Fickers forklaring på Nordhausen-overenskomsten. Beseglingsformlen har i så fald måttet ændres i det tænkte modeksemplar. Det bør dog betones, at teksten intet indeholder om en sådan dobbeltudfærdigelse.

Waldemarus dei gratia Danorum Sclauorumque rex. uniuersis Christi fidelibus in perpetuum.

Notum sit uniuersis quod hec est forma compositionis facte inter nos ex una et Guncelinum comitem de Zvverin et amicos suos ex parte altera per dominum Albertum ducem Saxonie. ac comitem .H. de Orlamunde procurata. <1>. Nos pro liberatione filiorum nostrorum omnium et obsidum pro nobis obligatorum. dabimus comiti Guncelino septem milia marcarum argenti. ita quod marca sit pura. preter lotonem in pondere Lvbicensi. salua tamen conuentione facta pro illis. qui iam pro sua liberatione fideiussores aut obsides posuerunt. <2>. De summa autem dicte pecunie in dominica Quasi modo geniti. quatuor milia marcarum argenti in Treuenemvnde sunt soluenda. et ibidem et eodem tempore duo filii nostri. dux Ericus et Abel liberi dimittentur. assignandi domino Adulpho comiti et domino Iacobo de Mone ita etiam quod filii nostri iamdicti et nuncii et pecunia sint in securo et fideli conductu. domini ducis Saxonie. et comitis Adulphi et domini Bvrchardi bvrchrauii de Magdeburg. et hominum suorum. usquequo pecunia. Guncelino comiti. aut suis nunciis assignetur. et filii nostri et nuncii in Daciam reducantur. <3>. Ad quindecim uero dies post proximam pentecosten soluende sunt mille marce. Que si eodem termino solute non fuerint fideiussores eiusdem dicte pecuniæ. uidelicet hii. comes. Her. de Orlamvnde. comes Ernestus. de Glyghen. dominus Iacobus de Mone. Petrus Strangi filius. Trugillus dapifer. Iohannes Friso. Tuko Appelgart. Wagen Gunnonis filius. Magnus Vti filius. Nicholaus. Nutekroc. quidam Erphordiam. quidam Zwerin intrabunt donec dicta pecunia persoluatur. Et eadem pecunia erit in conductu prenotato. <4>. In die uero sancti Iacobi soluenda sunt residua duo milia marcarum. et restituendus est filius noster Christoforus. et obsides omnes pro nobis obligati. in eodem conductu prenotato. Et si in prefato termino premissa pecunia soluta non fuerit. sicut predictum est intrabunt eiusdem pecunie promissores. <5>. Filius quoque comitis Nicholai Halandie omni actioni si quam habet in Zwerin. coram domino duce Saxonie renunciabit. et nos sine fraude promisimus. quod eundem contra Guncelinum comitem. de Zwerin non iuuabimus. quoniam cum ipso et suis amicis. debemus et uolumus. pacem et compositionem inuiolabilem obseruare. <6>. Et ut hec compositio rata maneat et stabilis perseueret. promiserunt una nobiscum Waldemarus rex iunior et alii nostri filii. Gerardus Bremensis. archiepiscopus. dominus Otto dux de Brunswic. do- minus Iohannes. Brandeburgensis. marchio. Her. comes de Orlamunde. et frater suus. Ernestus comes de Glyghen. dominus Nycholaus Zlesewicensis episcopus. et cancellarius. dominus Iacobus de Mone. Petrus Strangi filius. Andreas filius sororis eius. Tvpo camerarius. Gunno Winc. Wagen filius Gunnonis. Karulo. Vbbo Friso. Heiligo marschalcus. Scorio marschalcus. Iohannes marschalcus. Iohannes Friso; et quamplures alii uiri prouidi et honesti. Ad maiorem itaque huius compositionis et pacis firmitatem. presentem paginam. appensione nostri sygilli et presentium sygillorum fecimus communiri.

Actum. Slesewic anno domini. m^o. cc^o. xxx. indictionis iii^e.

34 H.= Hermannum.

5-6 in dominica Quasi modo geniti=74. april 1230. 11 bvrchrauii=burgrauii. 13 Ad quindecim .. dies post proximam pentecosten=9. juni 1230. 14 solute non] utydeligt på grund af plet A. 15 Her.= Hermannus. 20 In die .. sancti Iacobi=25. juli 1230.

1 Her.= Hermannus. 5 Heiligo] med vinkelstreg fra 1 ind over det foregående i A, utvivlsomt blot en Pyntestreg som ved andre V'er i originalen (§ 1 Lvbicensi; § 3 soluende) skønt tidligere udgaver læser Heinligo.

Valdemar, af Guds nåde de Danskes og Venders konge, til alle troende kristne hilsen til evig tid.

Det skal være vitterligt for alle, at dette er ordlyden af den overenskomst, der er sluttet mellem os på den ene side og grev Gunzelin af Schwerin og hans venner på den anden, tilvejebragt af hr. hertug Albrekt af Saksen og grev Hermann af Orlamynde. <1>. Vi skal give grev Gunzelin 7.000 mark sølv for frigivelsen af alle vore sønner og de gidsler, der har forpligtet sig for os, således at marken skal være lødig udover eet lod, efter lybsk vægt, dog med forbehold af den aftale, der er indgået for dem, som allerede har stillet kautionister eller gidsler for deres frigivelse. <2>. Men af den nævnte pengesum skal der betales 4.000 mark sølv i Travemünde på den første søndag efter påske, og dersteds og på samme tidspunkt skal vore to sønner hertug Erik og Abel frigives, at overgive til hr. grev Adolf og hr. Jakob af Møn og det på den måde, at vore nysnævnte sønner, sendemændene og pengene skal være under hr. hertugen af Saksens, grev Adolfs og hr. borggreve Burchard af Magdeburgs og deres mænds sikre og pålidelige lejde, indtil pengene overgives til grev Gunzelin eller hans sendemænd, og vore sønner og sendemænd føres tilbage til Danmark. <3>. Men femten dage efter første pinse skal der betales 1.000 mark. Hvis de ikke bliver betalt til samme termin skal kautionisterne for samme nævnte sum, nemlig disse: grev Hermann af Orlamynde, grev Ernst af Gleichen, hr. Jakob af Møn, Peder Strangesen, Troels, drost, Jens Friser, Tyge Abildgård, Vagn Gunnesen, Mogens Ugodsen og Niels Nøddekrog, gå i indlager, nogle i Erfurt, andre i Schwerin, indtil nævnte sum betales. Og samme sum skal være under det før omtalte lejde. <4>. Men på Skt. Jakobs dag skal de resterende 2.000 mark betales, og vor søn Kristoffer skal gives tilbage og alle gidsler, der har forpligtet sig for os, under samme før omtalte lejde. Og hvis den forud nævnte sum ikke bliver betalt til fornævnte termin, skal som ovenfor anført løftesmændene for samme sum gå i indlager. <5>. Grev Niels af Hallands søn skal også i nærværelse af hr. hertugen af Saksen give afkald på ethvert retskrav, han måtte have i Schwerin, og vi har lovet uden svig, at vi ikke vil hjælpe samme mod grev Gunzelin af Schwerin, eftersom vi ubrødeligt vil og bør overholde freden og overenskomsten med ham og hans venner. <6>. Og for at denne overenskomst kan forblive gyldig og urokkelig, har kong Valdemar den Unge og vore andre sønner, ærkebiskop Gerhardus af Bremen, hr. hertug Otto af Brunsvig, hr. markgrev Johann af Brandenburg, grev Hermann af Orlamynde og hans broder, grev Ernst af Gleichen, hr. Niels, biskop af Slesvig og kansler, hr. Jakob af Møn, Peder Strangesen, Anders, hans søstersøn, Tupe, kammermester, Gunde Vink, Vagn Gunnesen, Karl, Ubbe Friser, Helge, marsk, Skorre, marsk, Jens, marsk, Jens Friser og adskillige andre fremsynede og agtværdige mænd aflagt løfte sammen med os. Til yderligere befæstelse af denne overenskomst og fred har vi altså ladet dette brev bestyrke ved at vedhænge vort segl og de nærværendes segl.

Forhandlet i Slesvig i det Herrens år 1230, i den tredie indiktion.