Til biskopperne Arne af Bergen og Eskil af Stavanger og abbeden af Skt. Maria i Stanley af cistercienserordenen.

Da vor meget kære søn i Kristus Håkon, Norges berømmelige konge, tidligere ydmygt havde bønfaldet os angående sin kroning, har vi ved vort brevN givet ærkebiskop Peder af Lund og biskop Bengt af Skara, saligt ihukommet, befaling om, at de omhyggeligt skulle efterforske sandheden om valget af samme konge, hans riges og hans personlige forhold og stilling og samtlige andre omstændigheder, som forefalder nødvendige ved en befordring af ham eller en videreførelse af denne sag, og i troskab skriftligt meddele os alt, hvad de måtte finde frem til, for at vi grundigt belært gennem deres beretning kunne gå frem i sagen med større tryghed. Men da det senere fra denne konges side var kommet os for øre, at samme ærkebiskop og biskop ikke havde taget skridt i sagen, da de var døde forinden, har vi overladt ærkebiskop Thorer af Nidaros, saligt ihukommet, og dig, broder biskop af Bergen, udførelsen af denne sagN i overensstemmelse med den forud angivne form. Men da samme ærkebiskop af Nidaros var afgået ved døden, og du ikke har kunnet tage skridt alene, har fornævnte konge ydmygt anmodet os om, at vi ville give befaling til, at du og andre skulle tage skridt i så henseende. Vi giver altså gerne vort samtykke til samme konges forlangender og befaler jer, kyndige mænd, ved denne vor apostoliske skrivelse, at I skal sørge for at udføre omtalte hverv ifølge ordlyden af vor første befalingN. Men hvis I ikke alle kan tage del i udførelsen af dette, skal I hvert fald to af jer udføre det.

Givet i Rieti den 9. september i vort pavedømmes femte år.