Knudsklostret lånte kongehuset penge i forskellige møntsorter i 1420'erne (Rep. Danicum I:3 nr. 5891, 6186), men lånets art, i guld og sølv, kunne måske netop pege tilbage i tiden, så udstederen har været en Erik fra 12. århundrede. Dog har Hamsfort været særlig omhyggelig med at gengive klostrets ældste diplomer, ofte endda i adskillige referater. En anden mulighed synes mere nærliggende, hvis en tolkning overhovedet skal forsøges. Efter at indsamlingerne til korstogene var blevet mere systematiske (Annales Danici 103: 1216 . . . . . dabatur uicesima a sacerdotibus, jf. Dipl. Danicum I:5 nr. 29, 31—32, 94, 116, 185), indgik mønter, ædelmetal og værdigenstande til indsamlingsstederne, og kongerne søgte undertiden at få del i disse midler (ib. II:2 nr. 362). Det kan ikke helt udelukkes, at der er en sådan baggrund for kong Eriks pantebrev, da Hamsfort umiddelbart bagefter refererer et diplom af følgende indhold: Instrumentum publicum super contributione ad recuperandam terram sanctam (Rep. Danicum I:4 s. 43). Datering af pantebrevet: [1232-1439).