Gregor, biskop, Guds tjeneres tjener, til sine elskede sønner abbed JensN og menige konvent i Sorø kloster af cistercienserordenen i Roskilde stift hilsen og apostolisk velsignelse.

Ismael forfølger stadig IsakN, når nogle af denne verdens børn, som er klogere end lysets børn over for deres egen slægtN, ikke undser sig for på mange måder at hjemsøge åndens mænd og især Guds tjenereN. Af jeres tilkendegivelse har vi altså forstået, at der — skønt det ved indretningen af cistercienserordenen blev bestemt, at der kun skulle føres ét segl i abbedens navn i hvert af samme ordens huse, som abbed og menige konvent skulle bruge i fællesskab i deres klosters anliggender — ofte sker det, at modparten og dens sagførere, når klosterbrødrene af nævnte orden sendes af sted til sager og andre anliggender af klostrets abbed og menige konvent med breve, bestyrket med samme abbeds segl, ondsindet indvender, at samme breve ikke er fyldestgørende sikkerhed for det menige konvent, og når nævnte brødre således ved denne snuhed og forslagenhed ikke får adgang til at træde frem, hindres de i at forfølge deres ret. Vi bøjer os derfor for jeres fromme bønner og bevilger jer ved dette brevs myndighed, at brødre, som I måtte sende af sted med sikkerhed i sådanne breve, skal have adgang til at træde frem i jeres klosters sager og andre anliggender i overensstemmelse med fornævnte bestemmelse og sæd og skik, uanset de forud anførte indvendinger. Det skal altså overhovedet ikke være tilladt noget menneske at antaste dette vort bevillingsbrev eller i dumdristig forvovenhed handle derimod. Men hvis nogen fordrister sig til at prøve herpå, skal han vide, at han pådrager sig den almægtige Guds og hans apostle Skt. Peders og Skt. Paulus' vrede.

Givet i Perugia den 9. december i vort pavedømmes ottende år.