© 2024 Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Copyright
Dansk Litteratur drives af Hugo v0.119.0
Hosting: Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
In nomine sancte et indiuidue trinitatis patris et filii et spiritus sancti amen. ♦ Nos miseracione diuina Iacobus Roskildensis episcopus considerantes hoc solum homini de uniuerso labore suo. superesse in posterum. quod per pii operis excercicium in horreum domini duxerit reportandum simulque obseruantes. iuxta apostolum quod qui parce seminat. parce et metet et qui seminat in benediccionibus de benediccionibus et metet. fructus non deciduos uel transitorios. sed qui maneant in eternum. sperantes quoque nos in regione uiuorum. mercedis participium habituros una cum hiis quibus dominus eterne retribucionis premia pro studio misericordie in ewangelio pollicetur dicens. quod uni ex minimis meis fecistis michi fecistis firmiter in proposito et desiderio animi nostri quod dominus perficiat in bono duximus stabilitum. ut nostro in tempore admodum momentaneo circa pauperes et egenos eos precipue qui uiribus impotes et naturali beneficio destituti qui flagello domini attracti in calamitate. et miseria uitam ducunt et in desiderio anime mortem habent aliquid talium per nostram curam et solicitudinem ordinetur. unde et ipsorum inopie sit prouisum et fidelium deuocioni aliquid proinde accrescere ualeat in salutis augmentum. ♦ Cum igitur domus sancti spiritus Roskildis que nouum hospitale dicitur fidelium elemosinis ad hoc fundata sit et exstructa. ut debilibus etinfirmis adipsam domum accedentibus qui non habent de proprio unde uiuant de facultatibus ipsius domus necessaria ministrentur ita tamen quod ipsorum languencium numerus ultra duodecim. uel circa hoc non ascendat. nos non immerito attendentes inportunitatem loci in quo domus ipsa sita est cum ad eum accessus eorum quorum elemosinis et subsidio uigere deberet et subsistere propter longum spacii tractum extra ciuitatem difficilis sit et rarus. uolentes quoque ut et prouisioni pauperum saniusin domino consulatur et que uidetur erga domum eamdem penitus tepuisse deuocio populi suscitetur dictam domum intra septa ciuitatis usque fere in mediam uillam iuxta ecclesiam beati Laurencii uersus occidentem transferri fecimus fundantes eam in quibusdam terrulis ad mensam episcopalem pertinentibus quas eidem domui una cum quodam alio fundo ad prebendam magistri Iohannis Rufiattinente. cum consensu eiusdem et tocius capituli nostri scotauimus et contulimus iure perpetuo possidendas eidem prebende in quodam molendino quod ecclesie beati Martini attinuit et tribus fundis ad eamdem mensam pertinentibus in ipsa parrochia sitis et uno fundo in parrochia beati Petri uersus occidentem ab ipsa ecclesia communi strata mediante. recompensacionem plenariam facientes. ♦ Insuper dictam ecclesiam beati Laurencii eidem hospitali canonice contulimus spectantem ad prebendam magistri Trugoti accedente ad hoc et ipsius et tocius capituli expresso consensu. cum omnibus iuribus et attinenciis suis pro qua ecclesiam de Syuheughee in qua una cum capitulo plenum ius patronatus habemus sibi presenti et consencienti canonice contulimus in recompensacionem predicte ecclesie eidem prebende perpetuo annectentes. adicientes de speciali gracia et fauore pro dictedomus necessitatibus subleuandis quoddam molendinum quod habuimus in predicta ciuitate mari uicinius et quasdam decimas episcopales in Walburgshereth. uideli- cet. de Lyungby. Hyulwinge. Rythe. Hwelpsyø. Kycæthorp. Alnærsløf Sæby. Gæshowæ et in Ramsyohereth. Rowæthorp Bothorp Egby Ølsie Magle. in Hornshereth Vætlæthorp Wartherø. cum liceat et honestum sit de patrimonio Christi defectui pauperum prouidere. ♦ Ut autem sciatur quod hoc nostrum propositum non sine causa sumpsit inicium. nec sine causa laborabit ad effectum. huiusmodi condicionis legem in domo ipsa ad perpetuam memoriam statuimus inuiolabiliter obseruandam. ut non solum duodecim de quibus sup<ra> actum est. uerum eciam plures infirmi et hospites necessitatem pacientesin ipsam domum ob graciam hospitalitatis continue assumantur. quibus hospitibus in una cena tantum et hospicio per noctem prouideatur. ♦ Hiis eciam adiciendum decreuimus quod duodecim scolaribus quibus diutina experiencia de moribus et uita. laudabile testimonium reddit in dicto hospitali uite necessaria ministrentur usque ad annum et deinde in fine anni de ingenio et de profectu eius anni examinacio stricta fiat ut ydoneiremaneant et minus ydonei remoueantur quorum mansio uersus septemtrionem in domo esse debet ab aliorum tumultu propter quietem studii et uicinitatem maioris ecclesie separata penitus et discreta. in qua singulis festiuis noctibus et diebus. matutinis. misse et uesperis debeant interesse. aliis autem diebus quatuor ex illis dumtaxat alternatim ad primam tantum et ad uesperas teneantur astricti qui precipue grammatice regulas scite intendant scribere legere et cantare. ♦ Et ut eo magis proficere possint libros quos in quodam alio instrumento nominari fecimus de diuersis facultatibus eidem hosp[it]ali donauimus. districcius inhibentes ne ab ipsa domo alienentur nec eciam extra domum aliquatenus deferantur ♦ Si autem inter eos quisquam insolens inuentus fuerit uel plus quam expediat in moribus dissolutus a gracia dispensacionis predicte ante annum eum eiciendum et alium in locum illius decernimus subrogandum. ♦ Quandocumque autem duo tales exstiterint inter ipsos qui sue probitatis obtentu digni habeantur Parisius uel alias ad maius studium transmitti dicta domus in duabus marchis puri argenti ad expensas duobus primis annis ipsorum cuilibet prouidere teneatur prouiso quod aliqui conuersi in ipsam domum non recipiantur nisi petita prius licencia episcopi et obtenta et ut diuini numinis cultus augmenta[r]i pocius ualeat quam diminui statuimus quod si sepedictum hospitale fidelium elemosinis crescentibus ad pinguiorem fortunam deuenerit cum augmento facultatum et rerum re- cipiendorum numerus in omnibus predictis secundum ordinacionem successoris nostri qui pro tempore fuerit crescere debeat et augeri. qui unum uel duos de maiori ecclesia canonicos deputabit ut diebus singulis continuam curam habeant predictorum et computacionem recipiant de omnibus erogatis et receptis. ♦ Actum Roskildis anno domini mo cco.l. tercio. xvi kalendas iunii presentibus et consentientibus omnibus canonicis qui potera<n>t interesse et subscribentibus. ♦ Ego Iacobus episcopus Roskildensis subscripsi. ♦ Ego Benedictus decanus Roskildensis subscripsi. ♦ Ego Iohannes archidyaconus Roskildensis subscripsi. ♦ Ego Petrus dyaconus subscripsi. ♦ Ego Petrus dictus miles subscripsi. ♦ Ego magister Iohannes Ru<fu>s subscripsi. ♦ Ego Henricus subscripsi. ♦ Ego Petrus Øthenssun subscripsi. ♦ Ego Thurgotus dictus magister subscripsi. ♦ Ego Bartholomeus dictus magister subscripsi. ♦ Ego Willelmus dictus magister subscripsi.
7 sup(ra)] super ms.
6 potera(n)t] poterat ms.
10 Rucfu)s] Rus ms., ef. p. 90,27.
25: cf. 2 Cor. 9,6.
29: ef. Matth. 25,40.
I den hellige og udelelige Treenigheds Faderens, Sønnens og den Helligaands Navn, Amen! Idet vi Jakob, af Guds Miskundhed Biskop i Roskilde, tager i Betragtning, at af al Menneskets Møje kun det bevares i Fremtiden, som ved fromme Gerninger sankes til Herrens Lade, — idet vi samtidig betænker Apostelens Ord, at den, der saar lidet, ogsaa vil høste lidet, medens den, der saar i Velsignelse, ogsaa af Velsignelse vil høste ikke fordærvelige og forgængelige Frugter, men Frugter, der varer i Evindelighed, — og idet vi tillige haaber i de levendes Rige at faa Del i Lønnen sammen med dem, hvem Herren i Evangeliet for deres Barmhjertigheds Gerninger lover Gengældelsens evige Løn med de Ord: Hvad I har gjort for en af disse mine mindste, har I gjort for mig, — har vi efter vort Hjertes Beslutning og Længsel, som Herren fuldkomme, anset det for en god Bestemmelse, at der i vort korte Menneskeliv overfor de fattige og trængende og navnlig dem, der svage af Legeme, berøvede Naturens Velgerning og ramte af Herrens Svøbe henlever Livet i Ulykke og Elendighed og af deres Sjæl higer mod Døden, ved vor Omhu og Forsorg gøres noget, hvorved der kan raades Bod paa disse Menneskers Nød og derved noget lægges til de troendes fromme Gerninger til Gavn for deres Sjælefrelse.
Da Helligaandshuset i Roskilde, der kaldes Nyt Hospital, ved de troendes Almisser er grundlagt og opført, for at de svage og syge, som kommer til dette Hus og ikke selv har til Livets Ophold, af Husets Midler kan modtage det fornødne, dog saaledes at de syges Antal ikke maa overstige tolv eller deromkring, og vi ikke uden Grund er blevet opmærksomme paa, hvor daarligt Helligaandshuset er beliggende, eftersom de, ved hvis Almisser og Bistand det skulde trives og bestaa, kun sjældent og med Besvær kommer derud paa Grund af den lange Vej fra Byen, og da vi ønsker, at der sørges bedre med Gud for de fattiges Underhold, og at Menighedens fromme Følelser, der overfor det samme Hus ganske synes at være kølnede, atter kan vækkes — har vi ladet det nævnte Hus flytte indenfor Bymuren næsten ind til Byens Midte ved Siden af St. Laurentius' Kirke mod Vest. Vi grundlægger det paa nogle mindre Jordstykker, der hører til vort Bispebord, og som vi sammen med en anden Grund tilhørende Magister Jens Røds Præbende med hans og hele vort Kapitels Samtykke har tilskødet Helligaandshuset og overdraget det til evindeligt Eje, idet vi til samme Præbende som fuldt Vederlag giver en Mølle, der har tilhørt St. Mortens Kirke, tre Grunde tilhørende vort ovennævnte Bispebord og beliggende i samme Sogn, og en Grund i St. Peders Sogn, vest for Kirken paa den anden Side af Hovedgaden. Fremdeles har vi til Helligaandshospitalet efter den kanoniske Rets Regler overdraget nævnte St. Laurentius' Kirke, der hører til Magister Trueds Præbende, med hans og hele Kapitlets udtrykkelige Samtykke, med alle dens Rettigheder og alt dens Tilliggende. Til Gengæld har vi efter den kanoniske Rets Regler overdraget ham Kirken i Syv, til hvilken vi sammen med Kapitlet har fuld Patronatsret, i hans Nærværelse og med hans Billigelse som Vederlag for den nævnte Kirke, idet vi for bestandig annekterer Kirken i Syv til samme Præbende. Vi føjer hertil af særlig Gunst og Naade for at lette Helligaandshusets Nød en Mølle nær ved Havet, som vi har ejet i den nævnte By, og nogle Bispetiender i Volborgherred, nemlig i Lyngby, Hyllinge, Rye, Hvalsø, Kisserup, Allerslev, Sæby, Gershøj, i Ramsøherred i Rorup, Borup, Ejby, Ølsemagle og i Hornsherred i Vellerup og Ovrø, eftersom det er tilladeligt og sømmeligt at bøde paa de fattiges Mangel med Kristi Arvegods.
Men for at man kan vide, at vi ikke har fattet denne Beslutning uden Grund og ikke uden Grund vil søge at virkeliggøre den, har vi bestemt, at følgende Fundats til evig Erindring ubrødeligt skal overholdes i Huset: ikke blot de tolv, om hvilke der er handlet ovenfor, men endnu flere syge og Gæster, der er nødlidende, skal, for at der kan udøves Gæstfrihed, stadig optages i Huset; for de nævnte Gæster skal der sørges med blot eet Maaltid og Herberg for Natten. Fremdeles har vi besluttet hertil at føje, at tolv Peblinge, om hvis Sæder og Levevis der efter lang Prøvelse aflægges et fordelagtigt Vidnesbyrd, i det nævnte Hospital skal modtage det nødvendige til Livets Ophold et Aar igennem, og ved Aarets Slutning skal derefter deres Anlæg og Fremskridt i det forløbne Aar underkastes en streng Prøve, for at de egnede kan blive og de mindre egnede fjernes; deres Bolig skal være mod Nord i Huset, helt adskilt og fjernet fra andres Larm, for at de kan have Ro og Fred til deres Studeringer og bo i Nærheden af Domkirken, i hvilken de hvert Festdøgn skal være tilstede ved Ottesang, Messe og Vesper; paa de andre Dage skal blot fire af dem skiftevis være forpligtede til at overvære kun Prim og Vesper, nemlig de, der særlig beflitter sig paa at kunne deres Grammatik, at skrive, læse og synge. Og for at de kan gøre desto større Fremskridt, har vi skænket de Bøger, vi har ladet optegne i et andet Dokument, og som omfatter forskellige Discipliner, til samme Hospital, idet vi paa det strengeste forbyder, at de afhændes af det samme Hus eller blot paa nogen Maade bringes udenfor Huset. Men ifald en af dem skulde være opsætsig eller mere letfærdig af Levevis, end gavnligt er, bestemmer vi, at han inden Aarets Udløb skal miste den nævnte Understøttelse, og en anden indsættes i hans Sted. Men naarsomhelst der blandt dem er to, der paa Grund af deres Retskaffenhed anses for værdige til at sendes til Paris eller andenstedshen til et højere Lærdomssæde, er det nævnte Hus forpligtet til at give hver af dem to Mark lødigt Sølv til Udgifterne i de to første Aar. Forudsat at man i samme Hus kun optager Lægbrødre efter at have søgt og opnaaet Bispens Tilladelse hertil, har vi, for at Guds Dyrkelse kan vokse snarere end formindskes, bestemt, at om det ofte omtalte Hospital ved de troendes stadig større Almisser skulde komme til rigere Kaar, skal Antallet paa dem, der optages, vokse og øges i alle ovennævnte Henseender samtidig med Midlernes og Rigdommenes Vækst efter Anordning af den, der til enhver Tid maatte være vor Efterfølger, og han skal beskikke en eller to Kanniker fra Domkirken til hver Dag uafladeligt at overvaage de ovennævnte Forhold og modtage Regnskab for alle Udgifter og Indtægter.
Forhandlet i Roskilde i det Herrens Aar 1253 den 17. Maj i Nærværelse af og med Samtykke af alle de Kanniker, som kunde være tilstede, og som ogsaa har skrevet deres Navne herunder. Jeg Jakob, Biskop af Roskilde, har skrevet under. Jeg Benedikt, Dekan i Roskilde, har skrevet under. Jeg Jens, Ærkedegn i Roskilde har skrevet under. Jeg Peder, Diakon, har skrevet under. Jeg Peder kaldet Ridder har skrevet under. Jeg Magister Jens Rød har skrevet under. Jeg Henrik har skrevet under. Jeg Peder Ødensen har skrevet under. Jeg Magister Trued har skrevet under. Jeg Magister Bartolomæus har skrevet under. Jeg Magister Vilhelm har skrevet under.